Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Farlig situation ved »Marathon Golf«

For 12. gang har golfklubberne i Grenaa, Kalø og Ebeltoft haft stor succes med den årlige turnering kaldet »Marathon Golf«. Der var i år næsten »fuldt hus« med 117 deltagere jævnt fordelt mellem klubberne. Succes’en havde dog den lille skyggeside i år, at en deltager blev ramt af en golfbold på afveje.


Begrebet »Marathon Golf« dækker over det i klubturneringer usædvanlige, at der over 3 dage spilles slagspil på de tre forskellige baner i rækkefølgen: Grenaa, Kalø og Ebeltoft, samt at spillernes resultater akkumuleres fra dag til dag.
Der spilles i en A-række (handicap 0 – 18,0) samt en B-række (handicap 18,1 – 32,0). Der er hver spilledag 3 præmier i hver række samt for den samlede turnerings tre dage 10 præmier i hver række. Hertil kommer en særlig præmie for det bedste bruttoresultat samt præmier for at komme nærmest flaget på udvalgte huller.
Det siger sig selv, at der kan være fare på færde, når så mange spillere slår så mange slag, og i år var ingen undtagelse.
Når spillere føler, at deres bolde kan være til fare for andre, råber de af fuld kraft »fore«, hvilket er engelsk og betyder, at der er fare på færde. Det udtales på dansk i øvrigt »får«, og råbet gør, at spillere, som føler sig i farezonen omgående går i dækning eller kryber sammen med armene beskyttende over hovedet. Råbet høres derfor med jævne mellemrum i løbet af en golfturnering, men heldigvis som regel uden at nogen rammes.
I et tilfælde lød råbet »fore« imidlertid med fuld kraft, og en spiller nåede ikke at komme i dækning med det resultat, at den pågældende bold - efter at have ramt en golftaske - fortsatte med fuld kraft ind i ribbenene på den uheldige spiller for derefter at være væk. Medens den ramte matchdeltager ømmede sig, ledte man ihærdigt efter bolden. Bolden viste sig imidlertid at have endt sin farefulde færd i lommen på den ramte. En farlig situation løste sig derefter i stor morskab samt en drøftelse af reglerne for det videre spil med den famøse bold. En bold skal normalt spilles videre fra sit aktuelle leje, men det var jo i denne situation ikke hensigtsmæssigt!
Turneringens bedste resultat blev leveret af Peter Jensen, Kalø Golf Center, med en bruttoscore på 233 slag, hvilket var hele 9 slag bedre end resultatet i 2003.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam