Danmarks Naturfredningsforening har sendt et forslag på gaden, hvor de sammen med andre ligesindede anbefaler indførelsen af en såkaldt Naturens Grundlov. Det har i dén grad fået tækkemanden fra Hedegård til tasterne, for det er bestemt ikke hans kop the. Han skriver:
”NATURENS GRUNDLOV -
ødelæggende for den danske natur.
Baggrunden for følgende indlæg er det udspil, der er kommet fra Dansk Naturfredningsforening og andre såkaldte naturorganisationer, udkast til Naturens Grundlov, som organisationernes eksperter påstår vil sikre og udbygge den Danske natur.
Danmark er et kulturlandskab, og hele Danmarks areal er et resultat af de tidligere generationers arbejde. Heden, bøgeskoven, græsengene, grøfter, vandløb og alle andre smukke områder her i landet er menneskeskabte – det, vi i dag kalder smuk natur er resultatet af opdyrkning, dræning, skovplantning fra foretagsomme Naturforvaltere (læs: det danske land- og skovbrug), der på daværende tidspunkt ikke var omfattet af nutidens ekspert-detailregulering.
Tænk sig, det har været muligt for vore forfædre at kunne skabe et så smukt resultat uden eksperters indblanding. Et landskab, der er så unikt, at naturorganisationerne vil beskytte tidligere generationers resultat!!
Den opmærksomme læser har forhåbentlig bemærket, at ovennævnte er skrevet med en slet skjult ironi.
Dette er helt bevidst, idet Danmarks Naturfredningsforening i sin baggrund for forslaget til Naturens grundlov skriver, at:
”den Danske natur aldrig har haft det ringere end i dag” - en påstand, der giver udtryk for det stik modsatte af, hvad man siger, man vil med Grundloven, nemlig at man vil beskytte alle de former for ”natur”, lodsejerne til i dag har anlagt, såsom hegn, vandløb, afvandingskanaler, søer, remiser m.v.
DN modsiger hermed sig selv, og alle argumenterne for at lave detailregulering falder til jorden.
Vi skal være stolte af vort flotte landskab, og vi skal være glade for og værdsætte, at vi har haft gode naturforvaltere i form af land- og skovbruget, der har skabt vort kulturlandskab.
Min påstand om, at forslaget til en Naturens Grundlov kan være direkte ødelæggende for vort landskab, skal jeg prøve at underbygge med følgende:
Undertegnede er selv ”naturforvalter” af godt 100 ha. Ejendommen drives efter godt landmandskabs principper, med planteavl og juletræer samt lidt skov. Ejendommen er ikke økologisk drevet, idet vi gerne vil have ukrudt for sig og afgrøder for sig - vi sørger for, at der er remiser, hjørner og småmarker med frøukrudt, græs og vildtfoderplanter til at give alsidigheden for dyr, fugle og insekter.
Som eksempel kan jeg nævne udviklingen på min egen ejendom.
Mine forældre havde i tresserne og halvfjerdserne skabt en ejendom med store marker med smalle hegn, hvor man sjældent så hverken dyr eller fuglevildt på markerne. Hegn og våde pletter i marken var i deres tid blevet fjernet for at give en rationel landbrugsdrift, som på daværende tidspunkt var nødvendig for at kunne overleve som landmænd.
Siden jeg overtog ejendommen midt i firserne, har jeg så brugt tid, energi og penge på at skabe mangfoldighed på ejendommen. Der er blevet anlagt søer, brede hegn med alle former for vildtvenlige træer, småplantninger og remiser, hvor der er planter og træer, så dyr, fugle og insekter har føde og skjul.
Der er blevet lavet overdrev, der hvor det passede ind i landskabet, en bakketop har fået lov at stå urørt med græs og urter, alt sammen for at skabe noget smukt for øjet samt skabe en mangfoldighed i fugle og dyreliv.
Sådan har generationer præget landskabet gennem århundreder, somme tider i negativ retning og andre gange i positiv retning, altid efter hvilke behov og prioriteringer, der har været på de forskellige tidspunkter.
Hvis den borgerlige regering efter Naturorganisationernes offensiv skulle lade sig presse til at implementere de af DN stillede forslag, vil det have den konsekvens, at jeg som lodsejer ikke mere vil turde plante hegn, lave remisser og små søer.
Indskrænkningerne i driften for mine arealer, som forslagene i Naturens Grundlov lægger op til, har alt for store konsekvenser for landbrugsdriften. I dag prioriterer samfundet ikke fødevareproduktion højt, men hvis vi ser gennem historien, kan samfundets behov hurtigt ændres, hvorfor mulighederne for ændringer i driften er livsnødvendige for at kunne tilpasse sig samfundets krav til brug af Danmarks jordarealer.
De tusinder af lodsejere, der har gjort som mig, vil ophøre med at skabe et varieret kulturlandskab. Resultatet af DN’s forslag vil således være, at borgerne, fugle, dyr og insekter vil blive taberne.
Det danske kulturlandskab vil lide skade, i stedet for at blive forbedret!”
Skrevet og indsendt til Nørre Djurs NetNyt af fm. for udvalg for teknik og miljø i Nørre Djurs Kommune,
Carlo F. Christensen
Kastbjergvej 15
8585 Glesborg
Kilde:
Rex
05/05 2023
