Rosenholmportalen.dk

Der har eksisteret haver i Danmark siden middelalderen.

Det var klosterhaver med kvadratiske bede med blomster, grøntsager og lægeurter i hvert sit bed.
Ved de kongelige slotte lå der haveanlæg langt tilbage i tid, og det var her de første havehuse eller lysthuse dukkede op i renæssancen, dvs. i 1500-tallet. Hurtigt kom lysthusene også op ved de øvrige slotte og herregårde. I begyndelsen lagde man megen vægt på arkitekturen i husene, men senere i den romantiske have havde man andre prioriteringer. Man ønskede at skabe et stort landskabeligt billede uden grænser til den omgivende natur, og lysthusene var blot beregnet til kortere tids ophold.
I 1800-tallets borgerlige have, i landbohaven og kolonihaven dukkede der efterhånden også lysthuse op. Her var de lige så meget til lyst som til nytte, idet de havde en praktisk anvendelse til indtagelse af måltider eller overnatning.
Udstillingen "Havens Huse", som Djurslands Museum viser i sommeren 2004, giver eksempler på nogle af de mangfoldige typer af havehuse, man har kunnet og stadig kan finde i de danske haver: Tepavillonen, kolonihavehuset, bistadet, fuglehuset osv.
Kolonihaver I Danmark og i Grenaa
Kolonihaven som bevægelse og organisationsopbygning er unikt dansk, men fænomenet med småhaver for arbejdere ved fabriksanlæg og industribyer er kendt flere steder i Europa. Kolonihavebevægelsen har dybe rødder i Danmark. Den har udviklet sig i nær sammenhæng med de samfundsmæssige ændringer gennem tiderne. Kolonihavens historiske udvikling kan opdeles i 3 faser: 1) Småhaver, fra den sene middelalder og til nyere tid. De lå uden for byernes fæstningsmure, hvor de dyrkedes af borgerne. 2) 1800-tallets fattighaver, der skulle forebygge drikfældighed og mildne fattigdommen hos småkårsfolk. 3) Havekolonier, anlagt som kollektive foreninger fra slutningen af 1800-tallet. Småhaverne kaldtes humle-, kål- eller abildgårde. Navnene taler for sig selv. Rosenborg Slot og Kongens Have ligger på et tidligere småhaveareal, som Københavns borgere skænkede til Chr. IV i 1606. I slutningen af 1700-tallet gav hertugen af Hessen jord til de fattige i landsbyerne til dyrkning af grøntsager, lidt hør og lidt hamp. I 1821 – 23 anlagdes fra central side 19 haver i Haderslev, Tønder og Åbenrå, der har landets ældste haveforening.
Kolonihaveforeninger
I 1880’erne og 1890’erne var der voksende interesse for småhaver. Private jordejere udlejede lodder til arbejdere på enkeltmandskontrakter. Nogle gik sammen og købte. Industrialismens gennembrud, vandringen fra land til by, dårlige boligforhold og befolkningstilvækst gav grobund for bevægelsen. Det gav supplement til husholdningen, jord at "rive i" og frem for alt et politisk og socialt fællesskab at være i en haveforening.
1884 oprettedes den første organiserede haveforening. Det skete i Ålborg på initiativ af landstingsmand Jørgen Berthelsen. I København dannedes i 1892 »Det københavnske Haveselskab«. I 1907 var der o. 2000 haver i Danmark. I 1908 blev de organiseret på landsplan i »Kolonihavelejerforeningernes Forbund«, i 1916 ændret til »Kolonihaveforbundet for Danmark«. Bevægelsen bredte sig ud over hele landet, men kun som et byfænomen. Kolonihaverne blev principielt anbragt i grænsezonen mellem land og by. I 1950 kulminerede antallet med omkring 100.000, hvoraf 62.000 var organiserede. Fra 1950 til 1970’erne nedlagdes mange til fordel for helårshusområder.
Fra 1977 kom de med ind i den offentlige planlægning. I dag ligger mere end 4/5 på arealer med permanent status.
Kolonihaver i Grenaa
De første kolonihaver i Grenaa oprettedes i forbindelse med større arbejdspladser som f. eks. Djurslands Kalkværk. Det var som regel små nyttehaver, hvor man dyrkede kartofler, kål, frugt og bær. En af de første kolonier med huse på lå på Baunhøj i en privat udstykning. I 1924 vedtog Grenaa Byråd et »Regulativ for udleje af havejord i Grenaa Kommune«. Det indeholdt regler for lysthuse, hegn, håndtering af affald og priser på lejemålet, med og uden vand.
I de efterfølgende år opstod der en række havekolonier i Grenaa, placeret overalt i udkanten af byen: Kolonihaveforeningen »Tusindfryd« – Grenaa Haveforening, stiftet 17.11.1926. Haveselskabet »Vestervang«, stiftet 1942.
Haveselskabet »Nørrevang«, stiftet 02.11.1944. Kolonihaveforbundet for Danmark, Grenaa Kreds, stiftet 31.01.1945
Haveselskabet »Fremtiden«, stiftet 1949. Det var karakteristisk for Grenaa, at der var mange forskellige haveejere. Det var ikke kun småkårsfolk i lejligheder. Kun få havde havehuse. Man opbevarede redskaberne i en kasse eller tog dem med hjem. Under 2. verdenskrig anbragte mange deres ledige penge i haver.
I en periode var det arbejdsmand Marinus Sørensen, kaldet hat-Marinus, der stod for udstykningerne. Han startede med 5 tdr. land på Åstrupbakken og fortsatte andre steder.
Grenaa har i dag 7 kolonihaveområder: 1) Vest for Anlægget : »Skovly«, »Fælleskær«, »Vesterkær«, »Oasen«, »Brohaverne« og »De gamle Haver« (varigt område)
2) Gasværkshaverne syd for Grenaa Station (DSB har 11 lodder og kommunen 57 lodder) (ikke varigt område)
3) Ved Sdr. Allé/Åstien (7 haver) (ikke varigt)
4) »Alfredsminde« ved Sønderbro, privatejet (ikke varigt)
5) Sønder Mølle (varigt)
6) Lergraven, 28 lodder (ikke varigt) 7) »Tuekæret« (Hønsebyen ved Papfabrikken) (varigt)

Kilde:

unavngivet