Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

SummerCamp med 111 unge

DJURSLAND - I denne uge afvikler DUS for 4. år i træk sin SummerCamp på Sølystgård Camping på Mols. I år med deltagelse af 111 unge fra 8 ungdomsskoler fra Djursland.

DUS, der er en forkortelse for Djurslands Ungdomsskole Samvirke, består af ungdomsskolerne Sønderhald, Rougsø, Nørredjurs, Grenaa, Mols, Ebeltoft, Rosmus, Midtdjurs, Rønde, Rosenholm og Hadsten, og formålet med sammenslutningen er at udveksle erfaringer og aktiviteter på tværs af kommunegrænserne.

SummerCamp afvikles for 4. gang og med det højeste antal deltagere i campens historie. På Sølystgård Camping på Mols er der godt med plads til de mange unge.
Campens hovedaktiviteter foregår til lands og til vands.

- Alle deltagende ungdomsskoler tager med hvad de har af grej, så som speedbåd, kajakker, kanoer, windsurfere og dykkerudstyr, og så kan de unge vælge til og fra alt efter humør og mod, fortæller souschef Hanne Andersen, Midtdjurs Ungdomsskole, der koordinerer aktiviteterne.

På landjorden er der også aktiviteter at vælge imellem., f.eks. klatring, paintball, ridning, boldspil, bodybowling, teatersport, banko, cykelslangefodbold og meget andet.

På skift deltager de unge samt de 16 medarbejdere på madholdene, der sammen med kokken forbereder dagens måltider. Så der er god mulighed for møde nye mennesker på tværs af ungdomsskolerne, og tidligere års SummerCamp viser at venskaber opstår, og at man i vinterens løb ofte besøger hinandens klubber og mødes igen.

Tekst: Norma

Kilde:

Lokalavisen Midtdjurs - Nørre Djurs


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam