Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: SF og det lokale demokrati

Hos SF-Djursland vil man ikke kun diskutere evt. kommunesammenlægninger, men ligeså gerne demokratiet i de tværkommunale samarbejder i vores område. Herom skriver den lokale folketingskandidat:

”I den aktuelle debat om kommuner og amter bruges krudtet på at diskutere, hvor store kommunerne skal være, og hvem der skal gå sammen med hvem. Det gælder også debaten på Djursland.
Det demokratiske underskud i det mellemkommunale samarbejde er ikke i fokus. Det risikerer at blive glemt. Underskuddet kommer, fordi kommunalpolitikerne i for eksempel det tværkommunale affaldsselskab, Reno Djurs, og i Djurslands Udviklings Råd (DUR) ikke er valgt dertil af befolkningen.
De er indirekte valgt – via deres hjemlige byråd. Underskuddet kommer også, fordi flere mellemkommunale organisationer er lukkede om deres virksomhed, eller bare fordi borgerne ikke kender til dem eller på nogen måde opfatter dem som ”deres”.
Uanset om der bliver kommunesammenlægning(er) på Djursland eller ej, så vil der også i fremtiden være brug for mellemkommunale organisationer i ét eller andet omfang. For at udvide det lokale demokrati vil SF-partiforeningerne på Djursland og SF`s kommunalbestyrelsesmedlemmer i Djurslands-kommunerne arbejde for, at de mellemkommunale organisationer for det første holder åbne møder, hvor alt er åbent undtagen personsager og indgåelse af kontrakter, o. lign. Dermed kan både interesserede borgere og pressen følge virksomheden.
For det andet har offentlighed i forvaltningen og aktivt informerer om den.
For det tredje yder mere i offentlighedsfaser, end vi ser i dag. Der kan ikke laves nogen opskrift på hvordan, men der er brug for en mere aktiv borgerdeltagelse.
For det fjerde laver en årlig evaluering af organisationens dialog med lokalbefolkningen.
Endelig skal de mellemkommunale politikere pålægges at have en aktiv og udadvendt rolle i dialog mellem selskab og borgerne i egen kommune.
SF på Djursland vil arbejde for, at folkestyret udvides på denne måde på Djursland, samt for at det demokratiske underskud formindskes i forbindelse med en kommunalreform.”
Skrevet på vegne af SF-partiforeningerne på Djursland samt SF-kommunalpolitikere, forsamlet på rådhuset i Rosenholm Kommune d. 17. august

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam