KOMMUNESTRUKTUR – Kronikøren afslutter her sin serie om kommunalreformen set i relation til Midtdjurs Kommunes valg af fremtidige partnere. Beslutningen har stor betydning for beskatning, service og kvalitet.
Af Lars Daugaard, stud. scient. pol.
I de senere år er service og kvalitet for alvor kommet på dagsordenen. Som borgere og brugere kræver vi serviceydelser af høj kvalitet og på valgdagen er vi nu parate til at stille lokalpolitikerne til ansvar, hvis de kommunale opgaver ikke bliver løst med tilstrækkelig høj kvalitet. Det er derfor naturligt, at spørgsmålet om kvalitet også er centralt i strukturdebatten.
Betydelige kvalitetsforskelle
Kommissionens analyser af bæredygtighed har påvist, at der på sigt må kræves enheder på mindst 30.000 indbyggere, hvis lokalpolitikerne skal have realistiske muligheder for at fremtidssikre kvaliteten. Storkommuner vurderes altså som en ’nødvendig forudsætning’ for kvalitet. Men de er ikke samtdig en ’tilstrækkelig forudsætning’. Analysen afslører nemlig betydelige kvalitetsforskelle mellem djurslandskommunerne. Rosenholm er i top og Rougsø helt i bund.
Myndighedsudøvelse
Danske kommuner løser tre typer opgaver. Forvaltningsopgaverne omfatter rådgivning af det politiske system. Myndighedsopgaverne består i sagsbehandling indenfor bl.a. det sociale område.
Serviceopgaverne leveres hovedsageligt af de mange kommunale institutioner. I fokus her er kvalitet i myndighedsudøvelsen.
Den praktiske begrundelse er, at der ikke pt. findes sammenlignelige data for kvalitet i serviceproduktionen på tværs af de otte kommuner. Og det vil kræve meget store ressourcer at indsamle dem. Den teoretiske begrundelse er, at de fleste driftsopgaver alligevel kan overgives til ekstene leverandører, hvis kommunens egne medarbejdere ikke gør arbejdet godt nok. Derudover har borgeren med frit valgs-politikkerne ofte ret til selv at vælge leverandør, hvis kommunens kvalitet svigter. Børn kan selv vælge tandlæge. Ældre kan selv vælge hjemmehjælper.
Omvendt indebærer myndighedsudøvelse en såkaldt ’retlig ulighed’ mellem borger og forvaltning. Borgeren er bundet af kommunens fastlæggelse af ret og pligt. Det er teknisk forvaltning, der udsteder byggetilladelser og bestemmer de nærmere vilkår. Og det er socialforvaltningen, der gennem indstilling til politikerne i praksis beslutter om et barn skal tvangsfjernes. Kommunen kan ikke lovligt delegere sin myndighedsudøvelse til private, og bopælskommunen er oftest den eneste myndighed, der har ret til at afgøre en sag. Nabokommunen kan altså ikke hjælpe med byggetilladelsen.
Godt nok kan de fleste kommunale afgørelser påklages til en højere myndighed og en del kan også prøves ved domstolene. Men det er ofte en meget besværlig proces. Indbyggerne i Midtdjurs bliver dermed reelt afhængige af den kommende storkommunes sagsbehandlingskvalitet.
MÃ¥l for kvalitet
En talemåde siger, at man skal kende et samfund på, hvordan det behandler sine svageste. Antager vi, at det samme gælder for kommuner, er det nærliggende ligesom Strukturkommissionen at måle kvaliteten ved at analysere antallet af omgjorte sager i det sociale nævn. Med 40 forskellige lovgrundlag tegnes et nuanceret billede.
Rosenholm, Rønde, Midtdjurs og Ebeltoft er de kommuner, hvis afgørelser oftest er korrekte. Specielt i Grenå og Rougsø må mange borgere finde sig i særdeles lav kvalitet. Konklusionen bliver derfor, at Midtdjurs klart må foretrække et fællesskab med sydkommunerne.
Samme konklusion
Hvad enten det gælder beskatning, service, kvalitet eller kommunal samhørighed er resultatet dermed det samm: Et fællesskab med sydkommunerne bør være målet for Midtdjurs! Konklusionen stemmer fint med borgerafstemningen på kommunens hjemmeside. Opgaven for kommunalbestyrelsen bliver da at sikre, at forlovelse også bliver til ægteskab.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex
05/05 2023
