Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Utilfredshed med adgangsforhold i Djurs Sommerland

MIDTDJURS - To forældre giver højlydt udtryk for deres utilfredshed med adgangsforholdene for gående i Djurs Sommerland. Et sammenfald af uheldige omstændigheder, kaldes episoden af direktør Henrik B. Nielsen.



I højsæsonen og på dage med godt besøg er billethuset til venstre åbent for gående og cyklende trafik med billetering i luger på begge sider af huset. Når trafikken senere på dagen stilner af, bliver gående henvist til de åbne luger blandt Djurs Sommerlands fire øvrige billethuse for enden af bilernes opmarchsbåse, som det fremgår af billedet.





Det var nogle meget utilfredse mødre, som Kristi Himmelfartsdag var kørt til Djurs Sommerland for at følge deres børn til indgangen for at de kunne passere billetlugerne til fods.
- Vi kom gående med børnene, som skulle købe sæsonkort ved indgangen. Overraskende blev vi dirigeret over i en tæt bilkø med fem-syv biler, hvor der i forvejen stod tre tre børn helt tæt op ad den bagerste bil. Der kom yderligere fem børn gående og sluttede sig til os i køen, derefter en stor varevogn, og derefter igen gående. Alle biler havde motoren kørende, fortæller Elin Rytter og Marian Torntoft fra Trustrup.

Os og påkørselsfare
De to forældre synes det er meget uhensigtsmæssigt, at børn og biler placeres så tæt sammen.
- Det er ganske uansvarligt at dirigere børn ind i en kø af tæt holdende biler uden afstandsopsyn. En eventuel usikker fod på en kobling eller en uopmærksom bilist kan få yderst uheldige konsekvenser, for ikke at tale om ubehaget og ikke mindst det sundhedsmæssige aspekt ved at stå blandt de osende udstødningsrør, siger Elin Rytter og Marian Torntoft.
De mener, at de sikkerhedsmæssige hensyn her må være tilsidesat, og kan ikke se, at det kan være deres ansvar at flytte de gående i køen og dermed tage stilling til dette på andres vegne, som de blev opfordret til af personalet.

Ekstra billetluge
- Vores forslag til Djurs Sommerland er, at de skal vise det hensyn til gæsterne, at man prioriterer åbningen af en billetluge for gående, selvom det måske sker på bekostning af lukningen af en billeluge for bilerne og dermed længere bilkøer. Vores børns sikkerhed skal komme i første række, mener Elin Rytter og Marian Torntoft.

Uheldige omstændigheder
Forelagt de utilfredse forældres klager betegner direktør Henrik B. Nielsen, Djurs Sommerland, episoden som et sammenfald af uheldige omstændigheder. I højsæsonen er det under ingen omstændigheder et problem, fordi man da har to billetluger udelukkende for gående og cyklende gæster, hvor biler slet ikke kan køre igennem.
- Vi er meget opmærksomme på kritikken, og har naturligvis kun interesse i at adgangsforholdene fungerer tilfredsstillende for både den gående og den kørende trafik, siger Henrik B. Nielsen.
- Vi har altid kompetent personale på plads til at dirigere bilernes adgang til billetlugerne. En billetluge er beregnet til gående gæster. Men er der ingen aktuelle gående gæster, kan personalet dirigere fire-fem biler ad gangen til at køre gennem denne billetluge, og der skal selvfølgelig ikke sendes biler over i den bane, når der er gående gæster, siger Henrik B. Nielsen. Han ser det uheldige i situationen opstå ved at der dukker gående gæster op på et tidspunkt, hvor der allerede er blevet dirigeret nogle få biler over i de gåendes bane.

Snart højsæson
Udnyttelsen af billetlugen for gående til biler, når der ingen gående gæster er, forsvarer Henrik B. Nielsen både ud fra et miljømæssigt og driftsmæssigt synspunkt.
- Der er også et miljøhensyn i at afvikle bilkøerne så hurtigt som muligt, så de ikke står med motoren kørende længere end højst nødvendigt.
Det rejste problem forsvinder under alle omstændigheder, når højsæsonen med skoleferiernes start tager sin begyndelse.
- Vi har to billetluger alene beregnet til den gående og cyklende trafik, som vi åbner, når besøgsantallet tager til med højsæsonens indtræden, forsikrer Henrik B. Nielsen.

Skrevet af Martin Schults i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 14. juni

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam