Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

EM-feber i Lillegade’s Kiosk i Grenaa

Der er EM-feber i Lillegade’s Kiosk i Grenaa, og det kommer blandt andet til udtryk via diverse EM-konkurrencer, som er blevet præsenteret i annonce-form her i Grenaa Bladet i tidligere udgaver.


I forbindelse med Open by Night den 4. juni havde kiosken således en konkurrence, hvor man skulle gætte på, hvor mange mål Danmark scorer i EM-slutrunden - incl. evt. forlænget spilletid og straffesparkskonkurrencer. I den forbindelse har kiosken modtaget 51 konkurrence-bidrag. 1. præmien er her et gavekort på 500 kroner til spil, mens 2. præmien er et gavekort på 100 kroner til spil.
Men kioskens helt store EM-konkurrence byder på en 1. præmie på intet mindre end en fodboldrejse til England til en værdi af 3.000 kroner. Her gælder det om at tippe de rigtige resultater i Danmarks tre indledende kampe - første målscorer, det rigtige ciffertips og halvtid/fuldtid-resultatet - samt de to semifinaler og finalen under EM i Portugal. Og selv om Danmarks første kamp blev spillet efter denne avis’ udgivelsesdato, nemlig mandag den 14. juni mod Italien, så kan man stadig nå at være med i konkurrencen, idet der jo kun skal hentes nogle få gode odds hjem før man er med helt fremme i forreste felt. De næste danske kampe er mod Bulgarien den 18. og Sverige den 22. juni.
Hvis man vil være med kan man hente en konkurrencefolder i Lillegades Kiosk. Udover fodboldrejsen er der også præmier i form af sportstøj og fodbolde til de dygtigste af tipperne.
Vinderen af konkurrencen er den, der har vundet flest Oddset-præmiekroner når alle de pågældende kampe er færdigspillede.
På billedet ses kiosk-medarbejderen Brian Søndergaard i den danske EM-trøje. Han gør i øvrigt opmærksom på, at spiludbuddet til denne EM-slutrunde er det største nogensinde ved et EM. Man kan blandt andet spille på antallet af gule og røde kort med mere.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam