Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Formanden for Djurslands Kørelærerforening:

– Køreskole-elever skal ikke finde sig i at blive forulempet
Formanden for Djurslands Kørelærerforening, Chr. Walther Pedersen, Rimsø, har reageret på det læserbrev fra en køreskole-elev, som Grenaa Bladet bragte i sidste uge. Han tager skarpt afstand fra enhver form for berøring af køreskole-elever, og han udtaler, at der ikke findes nogen faglig begrundelse for at røre ved en elev.


– Jeg har haft en samtale med den pågældende kørelærer, og han benægter at skulle have forulempet den pågældende elev, omend han erkender, at han måske har holdt lidt fast i skulderen på eleven for at have en god kontakt med hende under kørslen. Men den holder altså ikke i byretten. Vi må ikke røre ved eleverne uanset hvad, og der findes reelt ingen begrundelse for at gøre det, siger Chr. Walther Pedersen.
En kørelærer har således samme status overfor sine elever som en skolelærer, der som bekendt er underlagt ret så stramme regler på dette område.

Chr. Walther Pedersen oplyser videre, at han er bekendt med nogle tilsvarende sager omkring den samme kørelærer i Grenaa via andre lokale kørelærere, der har modtaget kvindelige elever fra ham. Netop fordi eleverne har følt sig forulempede i forbindelse med køreundervisningen.

– Det er meget uheldigt og ubehageligt for eleven - både følelsesmæssigt og økonomisk, idet noget sådant danner baggrund for et ønske om at skifte køreskole. I grove tilfælde bør man simpelthen melde det til politiet, og under alle omstændigheder vil jeg gerne kontaktes som formand for Djurslands Kørelærerforening, for vi kan ekskludere et medlem, hvis han ikke overholder de etiske regler og retningslinier, som vi arbejder ud fra, siger Chr. Walther Pedersen, der i så henseende kan kontaktes på tlf. 86 38 70 40.

– Jeg er således indstillet på at »samle på oplevelser« af denne her karakter, og skulle der være tale om et omfattende problem, så er jeg ikke i tvivl om, at vi i bestyrelsen vil skride til en eksklusion. Vi kan ganske enkelt ikke leve med, at et medlem af vores forening opfører sig uanstændigt overfor eleverne, slutter Chr. Walther Pedersen.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam