Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En rullende natur-undervisnings-vogn er blevet indviet ved Fjellerup Strand

Fredag den 11. juni indviede Nørre Djurs Kommunes borgmester, Jens Peter Jellesen, et helt nyt tilbud til folkeskolerne under overskriften »Natur-Djursland«.



Natur-Djursland er en mobil enhed, som indeholder de basale redskaber og udstyr til brug for skoleelevers undervisning ude i naturen og hvad der rører sig i den. Den giver muligheden for at lægge de traditionelle undervisningsmidler til side og i stedet bruge »den ægte vare«. Dette er projektets grund-idé.
Vognen kan i skolesammenhæng bruges blandt andet i fagene natur-teknik, biologi, geografi, geologi, hjemkundskab (eksempelvis stenalder-mad/bålmad), enten enkeltvis eller i en kombination af fagene. For andre naturbruger-grupper er det kun fantasien, der sætter grænserne.
Friluftsrådets Tips- og Lottomidler har støttet projektet med 140.000 kroner.
Indvielsen fandt sted på stranden ved Fjellerup. En skoleklasse fra Ørum Skole tog som de første udstyret i brug, og overnattede til næste dag (lørdag den 12. juni) i telte på pladsen sammen med nogle af forældrene. Ideen er udviklet og opbygget i et tæt samarbejde mellem Ørum Skole og Nørre Djurs Kommunes skolevæsen. Natur-Djursland har fast hjemsted ved Stenvad Mosebrugscenter.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam