Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Open by Night i Grenaa på fredag!

Fredag den 4. juni er man nået frem til et årligt tilløbsstykke i Handelscenter Grenaa, nemlig afviklingen af sommerens store Open by Night, hvor butikkerne i Grenaa Centrum har længe åbent, samtidig med, at der sker masser af ting og sager rundt omkring i gaderne.


I en speciel Open by Night-avis fra Handelscenter Grenaa - der er udkommet sammen med nærværende udgave af Grenaa Bladet - kan man læse sig til det fulde program - samt få et køligt overblik over både de mange attraktive Open by Night-tilbud, som butikkerne disker op med i den anledning, og de mange forskellige aktiviteter, der sker i gaderne såvel som i butikkerne med videre.

Ligesom tidligere år er der nemlig mange lokale foreninger, der bakker op om Open by Night, således at der også i år sker en masse overalt i Grenaa Centrum denne fredag aften den 4. juni.

Butikkerne holder lukket fra kl. 17.30 til kl. 19.00, hvorefter det brager løs med aktiviteter helt frem til cirka kl. 23.30, hvor der lukkes og slukkes med aftensang og minigudstjeneste i Grenaa Kirke ved Torben Rafn. Kirken er i øvrigt åben for besøgende hele aftenen.

Cirkus Changhigh og stort fyrværkeri
Handelscenter Grenaa har også sørget for en god del af underholdningen denne aften. Således vil man i to ombæringer kunne opleve Danmarks eneste ethjulede cykelcirkus, Cirkus Changhigh.

Det middelalder-gøgler-inspirerede cirkus er eksponent for et livligt cykelshow, hvor man ikke mindst kan lade sig imponere af de dygtige børne-artister i dette ekvilibristiske cykelcirkus, der før har lagt vejen forbi Grenaa.

Og efter en pause på et enkelt år er der nu igen sørget for et stort, afsluttende festfyrværkeri. Det sørger fyrværkerifirmaet Color Power for i et kvarters tid fra kl. 23.15, på Torvet ved Modecentret.
Som vanligt vil man også kunne opleve diverse danse- og idræts-opvisninger.

Hvad det sidstnævnte angår både indenfor gymnastik, karate og rugby. Danserne leverer både traditionel dansk folkedans og flere variationer over temaet amerikansk square dance. Endvidere vil der være en masse aktiviteter i og omkring Djurslands Museum. Blandt meget, meget andet rundt omkring i gaderne.

Open by Night plejer at udløse en mindre folkevandring fra det meste af Djursland til Grenaa Centrum, og Handelscenter Grenaa håber naturligvis, at 2004-udgaven ikke bliver nogen undtagelse.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam