Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mødereferater - Socialudvalgets område



Sagsfremstilling:
Møde i Det rådgivende Kommunale Koordinationsudvalg tirsdag den 20. april 2004.
Frivillighedsrådet den 28. april 2004
Beslutning i Socialudvalget den 27. maj 2004
Fraværende: Hans Møller forlod mødet under pkt. 7 og efterfølgende punkter.

Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter - opsigelse af lejemål.

Sagsfremstilling:
Bestyrelsen for Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter besluttede på bestyrelsesmødet den 11. marts 2004 at afvikle skolen.

Der har efterfølgende 27. april 2004 været afholdt et møde mellem bestyrelsen for Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter og direktionen om afvikling af skolen.

Bestyrelsen udtrykte ønske om, at lejemålet bliver opsagt pr. 30. juni 2004.

På mødet udtrykte direktionen forståelse for ønsket og ville anbefale tidspunktet for lejemålets ophør, idet man snarest ville iværksætte arbejdet med at finde anvendelse af bygningerne.

Der henvises til efterfølgende sag.

Det kan oplyses, at der i henhold til lejekontakten er et opsigelsesvarsel på 1 år til ophør pr. den 1. januar.

Forhold i forbindelse med ophør af Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter vil blive forelagt for kommunalbestyrelsen efter endelig boopgørelse.

Referat fra mødet mellem bestyrelsen for Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter og Nørre Djurs Kommune er vedlagt i sagen.

Forvaltningsdirektøren indstiller at lejemålet ophører pr. 30. juni 2004.



Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 13. maj 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.
Beslutning i Socialudvalget den 27. maj 2004
Fraværende: Hans Møller forlod mødet under pkt. 7 og efterfølgende punkter.

Anbefales

Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter - bygningernes anvendelse

Sagsfremstilling:
I forbindelse med, at Norddjurs Daghøjskole Kursus og Projektcenter ophører med sin virksomhed forventes de lejede lokaler at blive disponible til andet formål fra 1. juli 2004.
Der henvises til foregående sag.

Stendysseskolen er interesseret i at flytte til Daghøjskolens lokaler. Dette begrundes med, at den nuværende placering ikke er hensigtsmæssig, da skolen driver sin virksomhed på 3 lokaliteter i Stenvad: Forvalterboligen, Stendyssevej 22, pavillonen ved tidligere Produktionsskole, Stendyssevej 16, og ejendommen på hjørnet af Stenvad Bygade og Ørumvej, Stenvad Bygade 29. Der forventes endvidere at skulle anvendes en del midler til vedligeholdelse af Forvalterboligen (Nyt tag), endvidere skal pavillonen have en ny bygningsskal.

Boligen Stenvad Bygade 29 er nyrenoveret og i god stand.

Stenvadcentret er interesseret i at overtage pavillonen til aktiveringsformål.

Bøvl (Djurslands Net m.v.) har henvendt sig og er interesseret i et lejemål umiddelbart i Daghøjskolens tidligere lokaler. Det undersøges om en leje af Stendysseskolens lokaler kunne være relevant.

Såfremt Stendysseskolen flytter til Daghøjskolens tidligere lokaler vil det være hensigtsmæssigt at Familieværkstedet flytter.

Familieværkstedet kan umiddelbart placeres i ejendommen Stenvad Bygade 29.

Ved en omrokering i bygningernes anvendelse vil der samlet set ikke ske driftsudvidelser i det almindelige bygningsdriftsbudget.

Dog forventes der at skulle anvendes ca. 50.000 kr. til bygningsmæssige ændringer (Opførelse af skillevægge, EDB-installationer) inden Stendysseskolen kan gøre brug af Daghøjskolens-/Familieværkstedets lokaler. Finansiering kan ske via hovedkonto 3.

Endvidere vil det være nødvendigt at renovere visse bygningsdele (tidligere bageri) herunder at indlægge varme og isætte nye vinduer. Der forsøges indarbejdet en driftsbevilling på 50.000 kr. årligt i en 4-årig periode til opgaven.

Ved salg/udleje af Forvalterboligen vil nettoprovenuet tilfalde de likvide midler.
(Ved salg af Forvalterboligen vil der skulle ske en udmatrikulering.)

Forvaltningsdirektøren indstiller

at Stendysseskolen overtager de lokaler som Daghøjskolen/Familieværkstedet tidligere rådede over.
at Familieværkstedet flytter til ejendommen Stenvad Bygade 29
at Forvalterboligen, Stendyssevej 22 sælges, alternativt udlejes.
at Pavillonen ved tidligere Produktionsskole overtages af Stenvadcentret.
at finansiering af de 50.000 kr. til bygningsmæssige ændringer kan ske inden for hovedkonto 3. Beløbet vil blive fundet ved kommende budgetopfølgning
at der i de kommende 4 budgetår (2005 – 2008) vil blive søgt indarbejdet et årligt beløb på 50.000 kr. til den mest nødvendige renovering af bygningerne.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 13. maj 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.

Kirsten Bech Hansen kunne ikke anbefale.
Beslutning i Socialudvalget den 27. maj 2004
Fraværende: Hans Møller forlod mødet under pkt. 7 og efterfølgende punkter.

Anbefales

Forpagtningskontrakt - Tørvecafeen

Sagsfremstilling:
Tørvecaféen i Stenvad Mosebrugscenter blev etableret i 2000.

Etableringen af caféen var primært tænkt som et tilbud til besøgende og endvidere som et sted, hvor der kunne afholdes lokale arrangementer samt at lokaliteterne kunne anvendes til øvrige kommunale formål.

Efter en spæd start med ringe omsætning er situationen den, at omsætningen nu er så høj, at det vurderes, at der er mulighed for bortforpagtning af caféen.
Det kan oplyses, at det ikke er en kommunal opgave at drive serveringsvirksomhed eller yde støtte hertil og at restaurationsvirksomhed i tilknytning til f.eks. museer skal søges bortforpagtet på markedsmæssige vilkår.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 1. april 2004 i forbindelse med en besvarelse af en klage over konkurrenceforvridende virksomhed, at den kunne tilslutte sig Tilsynets opfattelse og straks ville forsøge at bortforpagte Tørvecaféen.

Der indrykkes udbudsannonce på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning snarest muligt.

Udkast til forpagtningskontrakt er vedlagt i sagen.

Forvaltningsdirektøren indstiller
At udkast til forpagtningskontrakten godkendes
At de nærmere vilkår forhandles med tilbudsgivere til senere godkendelse i kommunalbestyrelsen

Beslutning i Socialudvalget den 27. maj 2004
Fraværende: Hans Møller forlod mødet under pkt. 7 og efterfølgende punkter.

Anbefales med redaktionelle ændringer

Politisk og administrativ proces i forhold til aktiverings- og arbejdsmarkedsområdet - handleplan

Sagsfremstilling:
I november 2003 igangsatte Nørre Djurs Kommune en proces indenfor aktiverings- og arbejdsmarkedsområdet.
Processen involverede kommunalbestyrelsen, forvaltningen såvel som aktiveringstilbudene.

På baggrund af oplæg fra konsulentfirmaet NIRAS Konsulenterne besluttede kommunalbestyrelsen sig for Den Kvalificerede Minimumsmodel, som betyder, at Nørre Djurs Kommune samler sine aktiviteter i regi af Stenvadcentret og samtidig strammer op omkring en række procedurer samt Stenvadcentrets profil.

Kommunalbestyrelsen har endvidere besluttet at lave en handleplan for kommunen fremtidige aktiveringstilbud. NIRAS Konsulenterne har fremsendt forslag til handleplanen med fire overskrifter: Grundlag, Fundament for aktiveringsindsatsen, Opgaver og kompetencer og Implementering.

NIRAS Konsulenterne har endvidere fremsendt tilbud om medvirken til rekruttering af medarbejdere og leder til Stenvadcentret på baggrund af implementeringen af Den Kvalificerede Minimumsmodel.

Notat og tilbud fra NIRAS Konsulenterne er vedlagt sagen.

Forvaltningsdirektøren indstiller
1. At handleplanen godkendes
2. At der besluttes én af følgende muligheder
NIRAS Konsulenterne medvirker ikke ved rekruttering af medarbejdere og leder til Stenvadcenteret
NIRAS Konsulenterne medvirker ved rekruttering af medarbejdere og
leder til Stenvadcentret, jfr. Tilbud.
NIRAS Konsulenterne medvirker ved rekruttering af leder til
Stenvadcentret, jfr. Tilbud

Beslutning i Socialudvalget den 27. maj 2004
Fraværende: Hans Møller forlod mødet under pkt. 7 og efterfølgende punkter.

Hans Møller forlod mødet under behandling af punktet.

Ad 1. Anbefales

Ad 2. Gert Eriksen og Peter Bo Jensen anbefaler 2 a

Knud Erik Olesen og Torben Lund anbefaler 2c, dog med ændringer i tilbuddet fra
NIRAS Konsulenterne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet - "Sundhedssektoren i tal - 2002/2003"

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets fremsender publikation “Sundhedssektoren i tal - 2002/2003.
Beslutning i Socialudvalget den 27. maj 2004
Fraværende: Hans Møller forlod mødet under pkt. 7 og efterfølgende punkter.

Socialministeriet - revision af de sociale regnskaber for 2002

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Socialministeriet bekræfter modtagelse af Nørre Djurs Kommunes godkendte revisionsberetning nr. 124 om revision af kommunens sociale regnskab for 2002 på området med statsrefusion.

Beretningen bliver tilsendt såvel Socialministeriet som Arbejdsdirektoratet og Ministeriet for flygtninge. Bemærkningerne fra Arbejdsdirektoratet og Ministeriet for flygtninge blev taget til efterretning på Socialudvalgets møde den 22. April 2004.

Socialministeriets bemærkninger afviger ikke fra de to øvrige instanser.

Beslutning i Socialudvalget den 27. maj 2004
Fraværende: Hans Møller forlod mødet under pkt. 7 og efterfølgende punkter.

Det regionale , sociale Udviklingsråd i Århus Amt - udviklingen på det grundtakstfinansierede område i 2003.

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Det regionale, sociale Udviklingsråd i Århus Amt fremsender redegørelse over udviklingen på det grundtakstfinansierede område.

Redegørelsen vedlægges desuden den tilhørende rapport om udviklingsprojektet på Voksen Handicapområdet, mens de tilhørende rapporter om brugerundersøgelsen i socialpsykiatrien er allerede udsendt og kan desuden læses på Kvalitetsafdelingen i Århus Amts hjemmeside.
Beslutning i Socialudvalget den 27. maj 2004
Fraværende: Hans Møller forlod mødet under pkt. 7 og efterfølgende punkter.

Kilde: //

Nørre Djurs kommune


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam