Kommunestruktur - Beslutningen har stor betydning for beskatning, service og kvalitet.
Af Lars Daugaard, stud. scient. pol.
Kort tid efter at strukturbetænkningen blev offentliggjort, kunne vi her i avisen læse om Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Røndes forlovelse. I pressemeddelelsen hedder det kort, at sydkommunerne er ”naturlige samarbejdspartnere”. Om forlovelsen dermed bygger pÃ¥ fakta eller fornemmelser er uklart. Mere klart er det, at mulighederne bør analyseres objektivt, inden Midtdjurs giver sit endelige ja.
Fremtidens muligheder
Iflg. kommissionen skal kommunerne fremover have mindst 20.000 eller 30.000 indbyggere. Størrelsen afhænger af hvor mange opgaver, politikerne beslutter at decentralisere. Maksimalstørrelsen for nye kommuner er 50.000 indbyggere, da effektiviteten ellers bliver for lav. Stordriftsulemper må finansieres ved serviceforringelser på udgiftstinge områder, så en forringet folkeskole kan blive prisen for én storkommune. Med mindre Grenå har meget gode kontakter i Indenrigsministeriet, synes tanken derfor landspolitisk urealistisk.Tilbage er 2*6 muligheder.
Forskelle i beskatningsniveau
Ved at samveje kommuneskat, grundskyld og ejendomsværdiskat fås beskatningsniveau. I Midtdjurs er procenten 21,9, hvilket er højere end i de fleste nabokommuner. Mens det er lidt svært at konstruere en matematisk model, der tager højde for bl.a. beskatningsgrundlag, udligning og kommunestørrelse er resultatet nemt at forstå: Indbyggere i Midtdjurs får flere penge efter inddelingsreformen - (se faktaboks)
3.100 kr. mere på lommen
Gevinsten er udregnet pr. gennemsnitsborger. En familie med job, parcelhus og 2 børn, får altså alt andet lige mellem 828 kr. og 3100 kr. mere tilbage til sig selv. Forudsætningen er selvfølgelig, at de nye storkommuner overholder regeringens relative skattestop, hvor der samlet set ikke opkræves flere penge end i dag. Om det er muligt er jo lige nu genstand for landspolitisk debat.
Stigende huspriser.
Et lavere beskatningsniveau har også betydning på længere sigt, da mindre skat kapitaliseres positivt i huspriserne. Når lavere skatteniveau gør det mere attraktivt at bosætte sig i området, øges efterspørgslen og huspriserne stiger - nøjagtig hvor meget afhænger af renteniveau. Kapitaliseringen sker selvfølgelig ikke, hvis lavere beskatningsniveau blot resulterer i dårligere service og ringe kvalitet. Om dette er tilfældet analyseres i næste uges avis.
Indtil videre bliver konklusionen, at den tidlige forlovelse med sydkommunerne synes meget fornuftig.
Hvorfor ja til Midtdjurs
Når Midtdjurs vinder, må de andre kommuner på kort sigt tabe økonomisk, så det kan måske undre, hvorfor sydkommunerne har sagt ja til Midtdjurs. Statskundskaben tilbyder tre forklaringer:
1. Dalgaard har kunne narre borgmesterkollegerne til forlovelse;
2. Forlovelsen kan funktionelt forklares med stor kommunal samhørighed;
3. De øvrige partnere har brug for Midtdjurs i fællesskabet.
At borgmesteren skulle kunne løbe om hjørner med de mere erfarne kolleger er nok tvivlsomt. Mere tænkeligt er det, at kommunerne i et langsigts perspektiv klogt har prioriteret størst samhørighed (se kronik i seneste Erhvevsnyt). Meget sandsynligt er også, at sydkommunerne har forudset, at fællesskab med netop Midtdjurs er afgørende for Løkke Rasmussens accept af sammenlægningsplanerne.
Inden stregerne endeligt slÃ¥s vil GrenÃ¥s borgmester fÃ¥ held til at pÃ¥kalde sig ministeriel opmærksomhed, men det vil vise sig forgæves. Løbet er kørt. Ministeren kan jo ved selvsyn konstatere, at sydkommunen ikke er en klub for de rige - som det ville være tilfældet uden Midtdjurs - men et fornuftigt fællesskab for ”naturlige samarbejdspartnere”!
| | v. 20.000 indbyggere | Gevinst |
| Bedst: | Midtdjurs, Ebeltoft, Rønde | + 775 kr |
| Dårligst: | Midtdjurs, Grenå, Nørredjurs | + 207 kr |
v. 30.000 indbyggere |
| Bedst: | Midtdjurs, Ebeltoft, Rosenholm, Rønde | + 656 kr |
| Dårligst: | Midtdjurs, Grenå, Nørredjurs, Rougsø | + 112 kr |
(Lars Daugaard er født og opvokset i Kolind og tidligere formand for elevrådet på Kolind Centralskole. Ovenstående bygger på en semesteropgave, som Lars Daugaard har skrevet til sit studie i statskundskab på Aarhus Universitet).
Kilde: //
Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
05/05 2023
