Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Generalforsamling i DjurslandS.net mandag d. 31/05-2004

Kære medlemmer og abonnenter i Bredbåndsforeningen DjurslandS.net og dens 9 egnsnet ! :-)


Dette blot for at minde om at vi i år afholder ordinær generalforsamling i DjurslandS.net 2. pinsedag, mandag d. 31/5-04 fra kl. 19.00 til 22.00.

Der er tale om den 3. ordinære generalforsamling og den foregår igen i år i Nørre Djurs Hallen, Idrætsvej 2, 8585 Glesborg.

Alle medlemmer og/eller abonnenter i en hvilken som helst af de 9 lokalafdelinger inviteres hermed til at møde op og deltage.


DAGSORDEN:

1. Valg af referent.
2. Valg af dirigent.
3. Formandens beretning om foreningens arbejde.
4. Kassererens beretning og godkendelse af årsregnskabet.
5. Debat om foreningens situation og det kommende arbejde.
6. Pause.
7. Fremlæggelse og behandling af forslag til generalforsamlingen.
a) Forslag 1).
b) Forslag 2).
c) Afstemning om de fremlagte forslag på tur.
8. Opstilling af kandidater til bestyrelsen, i det omfang egnsnettene ikke allerede har valgt repræsentanter (se vedtægterne), - efterfulgt af evt. valg.
9. Valg af revisor.
10. Eventuel dannelse af arbejdsgrupper, ifølge evt. beslutninger under punkt 7.
11. Eventuelt.
12. Dirigentens konklusion og opridsning af arbejdet i den nærmeste fremtid.
13. Afslutning.

Den mere eller mindre nye regionalbestyrelse afholder sit første og konstituerende møde torsdag d. 17/6-04 kl. 19-22.


FORSLAGENE:

Regionalbestyrelsen har rettidigt modtaget de i dagsordenen omtalte forslag og de følger hér:

Forslag 1)
Til sikring af den fælles drift af DjurslandS.net mange år frem har regionalformand og daglig leder af DjurslandS.net Bjarke Nielsen stillet flg. forslag på vegne af den regionale administration:
"Da det udelukkende er egnsnettene i DjurslandS.net der har abonnenter og dermed abonnementsindtægter, og da den regionale administration i DjurslandS.net, på alle egnsnets vegne, har forpligtet sig kontraktligt overfor en række regionale samarbejdspartnere om Internet drift (med Århus Amt i 15 år, med Global Connect i 5 år og med Powerline i 3 år, - hvoraf 1 år nu er gået), pålægger generalforsamlingen regionalbestyrelsen at udarbejde og forhandle tilsvarende kontrakter - med tilsvarende løbetider - mellem regionalbestyrelsen og hver af egnsbestyrelserne, således at disse fælles forpligtigelser ikke kan blive underlagt skiftende flertal og stemninger i egnsnettenes generalforsamlinger og bestyrelser.
Generalforsamlingen må gennem disse interne kontrakter sikre at den regionale administration ikke kan komme til at stå alene med de fælles forpligtigelser. Gennem de interne kontrakter skal den regionale administration sikres evnen til at kunne betale samarbejdspartnerne i hele deres kontraktperiode, for de tjenester de leverer og som den regionale organisation blot administrerer på vegne af egnsnettene, som et hele."

Forslag 2)
Da regionalbestyrelsens vedtægtsudvalg ikke har kunnet nå at udarbejde tilstrækkeligt færdigudviklede forslag til koordinerede opdateringer af egnsforeningernes og regionalforeningens vedtægter stiller vedtægtsudvalget i stedet følgende forslag:
"Generalforsamlingen pålægger regionalbestyrelsen straks (efter generalforsamlingen) at danne en vedtægtskommission der pr. 1/9 2004 skal have udarbejdet et forslag til ensartede lokalforeningsvedtægter og dertil afstemte regionalforeningsvedtægter.
Dette forslag skal pr. 1/9 sendes til høring i lokalforeningerne, med krav om at alle interesseparter har forhandlet sig til enighed med hinanden gennem vedtægtskommissionen senest pr. 1/1-05, - således at vi kan indsende afstemte forslag til alle de lokale generalforsamlinger i slutningen af januar 2005, og til den regionale generalforsamling i slutningen af april 2005."



Kilde: Bredbåndsforeningen DjurslandS.net

Bjarke Nielsen, Formand@DjurslandS.net


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam