Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Strukturdebat: Dårlig idé med smalt flertal

Netop i disse dage foregår de lange og seje forhandlinger om den kommende struktur. Det kan meget nemt ende med, at regeringen vælger at bruge sit flertal på at lave en hurtig løsning, og det advarer de kristeliges formand meget kraftigt imod i det følgende:

”Det er trist at se, at regeringen nu lægger op til at lave en strukturreform alene med Dansk Folkeparti. Det vil være blokpolitik af værste skuffe. Det er først og fremmest trist, fordi indholdet simpelthen er for dÃ¥rligt.

Nærdemokratiet kommer til at betale en høj pris for de store kommuner og de store regioner uden skatteudskrivning. Samtidig er der en række opgaver, som bedre løses på regionsniveau frem for på kommunalt niveau. Kristendemokraterne er i særlig grad bekymret for indsatsen overfor handicappede og andre dårligt stillede grupper.

Der er ingen garantier for, at reformen vil medføre de fantastiske fordele, som indenrigsministeren med stolthed beretter om. Tværtimod kan konsekvensen blive skattestigninger og serviceforringelser. Det vil f.eks. blive lettere at nedlægge små skoler i store kommuner, fordi de lokale protester ikke vil vægte så meget i en større kommune. Stort er ikke lig med bedre!

Jeg finder det skuffende, at et parti som Venstre, der traditionelt har haft øje for landområder, nu er parate til at gennemtvinge en så stor ændring af Danmarks-kortet med tvivlsomme gevinster i vente.

Tidligere har der været en god tradition for, at større forlig blev indgået henover midten med brede flertal. Dét sikrer, at der er en bred opbakning, og det giver ro og stabilitet omkring dem. Denne tradition har regeringen brudt med. Jeg vil opfordre regeringen til at udskrive folketingsvalg for at afprøve, hvorvidt deres politik har opbakning i befolkningen.

Strukturreformen var ikke en del af regeringspartiernes valgprogrammer forud for sidste valg. Det er derfor rimeligt at sige, at reformen bliver gennemført hen over hovedet på vælgerne, hvis et smalt flertal vedtager reformen før et folketingsvalg.

EfterhÃ¥nden mÃ¥ det stÃ¥ lysende klart for alle, at det nuværende flertal mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti skal brydes efter næste valg. Det er nødvendigt, at dansk politik igen styres hen over midten og naturligvis helst med Kristendemokraterne i en nøgleposition. Tør regeringen møde vælgerne for at sikre sig den folkelige opbakning, før strukturreformen vedtages?”

Skrevet af Kristendemokraternes formand, Marianne Karlsmose fra Nr. Nebel, i Randers Amtsavis fredag d. 28. maj

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam