grenaa bladet:
Af Bernhard Nielsen
Martin A. Hansens mor var ked af, at sønnen i sin tid forlod afholdsbevægelsen. Det fortæller forfatteren Henning Sørensen, Grenaa, i et nyt jubilæumsskrift, som er blevet udgivet i anledning af Danmarks Afholdsforenings 125 års jubilæum.
Forfatteren, der i øvrigt er identisk med foreningens landsformand, fortæller videre om sit møde med Martin A. Hansens mor.
I efteråret 1951 tog Henning Sørensen til et møde i København for her at høre DA-formanden Kristian Nygaard tale. Men talen hørte HS ikke meget af. Han var fascineret af en ældre, mild dame med gode øjne, og hun sagde: »Og nu er hans roman, »Løgneren« udkommet i fire oplag«, men der gik en skygge for hendes ansigt, og hun tilføjede: »Jeg er ked af, at det ikke er fint nok for Martin at være afholdsmand. Da han blev konfirmeret, meldte han sig ind i afholdssamfundet, hvor hans salige fader og jeg traf hinanden i vores ungdom, og har været medlemmer lige siden. Men da han kom på seminariet ville han absolut have noget med alkohol«, sukkede Martin A. Hansens moder.
Netop alkohol angives at være en væsentligt årsag til den store forfatters alt for tidlige død, føjer HS til denne beretning i jubilæmsskriftet, der ikke har været nemt for ham at skrive. Velskrivende som han er, mangler der lidt »gods«. Det er en lettere døende bevægelse han beskriver. En bevægelse, hvor tidligere formænd næsten på guru-agtig vis har formået at »tryllebinde« deres skare af rabiate tilhængere. Det er forgangne tider, mens der eksempelvis i 1930’erne var masser af gang i bevægelsen med flere afstemninger om totalt spiritusforbud i landet. Selv i brugsen i Voldby blev det en overgang forbudt at sælge stærk spiritus. Der var som sagt gang i den med masser af afholdshoteller og sømandshjem.
Men det er næsten som om Poul Hammerich har ret, når han i sin Danmarkskrønike skriver, at den 4. maj 1945 gik afholdsbevægelsen under. Der skete mangt og meget efter befrielsen; Indre Mission gik svære tider i møde og med dem andre lignende bevægelser. DA lever dog videre på bedste beskub, omend medlemstallet er skrumpet gevaldigt ind. Grundtvig har også spillet en rolle for DA, men grundtvigianer-bevægelsen er heller ikke mere hvad den har været. Alting har sin tid, og intet varer evigt.
Bogen giver dog på ikke uinteressant vis et historisk indblik i en bevægelse, der i sin tid var meget tæt på at få indført totalt spiritusforbud i Danmark. Forfatteren har således forstået på en interessant måde at give læserne et indblik i bevægelsens 125-årige historie - herunder dens mange idealistiske formænd. Afholdsbevægelsen brøster sig af at bestå af idealister med en bred folkelig opbakning bag sig. Det er under alle omstændigheder en del af den danske kulturhistorie, som bestemt fortjener at få en plads i historieskrivningen, så eftertiden kan se med.
Henning Sørensen slutter jubilæumsskriftet med ordene: »Det er spændende at være afholdsmand m/k«. Måske - men er det ikke en lille smule kedeligt...?
Kilde: grenaa bladet
//
05/05 2023
