Tak til
 






  
05/05 2023

Spørgsmål til undervisningsministeren

Hér på redaktionen har vi forsøgt os med at få kontakt til folketingsmand Jan Petersen, men forgæves. Vi ville gerne have bragt den fulde ordlyd af hans henvendelse til undervisningsminister Ulla Tørnæs angående lukningen af Efterskolen Fremtidsbroen.dk i Dalstrup. I stedet må vore læsere så ”nøjes” med den forkortede udgave, som Lokalavisens Ellen K. Hvidt bringer i denne udgave:

”MF Jan Petersen (S) undrer sig over, at Undervisningsministeriet af principielle grunde ikke ville være med til at redde Fremtidsbroen.dk. Han mener, at der bl.a. mangler regional-politiske overvejelser i Undervisningsministeriets beslutning. Han medgiver, at budgetteringen har været urealistisk, men med det antal elever, der var indskrevet, så fremtiden godt ud for en skole, der både gav arbejdspladser og lokalomsætning i et område, der er trængt i forvejen.
Jan Petersen har sendt nedenstående tre spørgsmål til undervisningsministeren (forkortet af redaktionen):

1) Undervisningsministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren ikke kunne medvirke til en redningsplan for Efterskolen Fremtidsbroen i Dalstrup på Djursland, når samtlige andre kreditorer havde givet positivt tilsagn?
Begrundelse for spørgsmål:
D. 22. juli meddeler undervisningsministeren sit afslag på at medvirke i en redningsplan for skolen, og meddelelsen er af principielle grunde, da ministeren ikke ønsker at danne præcedens. Denne principielle afvisning er ikke foretaget af henholdsvis Nørre Djurs Kommune og Århus Amt, hvorfor det undrer spørgeren (Jan Petersen), at ministeriet ikke - som den eneste - ville medvirke i en redningsplan, der af andre offentlige instanser blev vurderet som realistisk. Det forekommer underligt, at et afslag er formuleret principielt, da det forhindrer undervisningsministeren i at foretage realistiske vurderinger af, om en redningsplan bør gennemføres til gavn for et regional-politisk beskæftigelsesmæssigt sårbart område og med et elevtal, der viser, skolen har elevtal til at kunne gennemføre redningsplanen.

2) Hvorfor gav undervisningsministeren ikke besked om den principielle holdning tidligere, så skolens ledelse dermed havde haft realistiske muligheder for at undersøge andre alternativer?
Begrundelse:
Ministerens besked d. 22. juni 2003 kunne være meddelt allerede under et møde i skifteretten i april, hvilket enten kunne være brugt til at undersøge andre alternativer eller til hurtigere at meddele eleverne, at deres efterskoleophold ikke kunne gennemføres.

3) Har undervisningsministeriet tidligere medvirket i redningsplaner af undervisningsinstitutioner og herunder efterskoler?
Begrundelse:
Ministerens afslag på at medvirke i en redningsplan af principielle grunde fremstilles som en nyhed, hvorfor det er væsentligt at få belyst, hvorvidt ministeren for fremtiden vil afvise deltagelse i enhver redningsplan af principielle grunde frem for at foretage en realistisk vurdering af hvert enkelt tilfælde, idet spørgeren lægger til grund, at ministeren har adgang til at medvirke ved redningsplaner overfor uddannelsesinstitutioner.”

Skrevet af folketingsmand Jan Petersen fra Sangstrup og forkortet og præsenteret af Ellen K. Hvidt, Lokalavisen Midtdjurs - Nørre Djurs d. 12. august

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam