Undervisningsministeren forklarer hér om de store gevinster for ungdomsuddannelserne, det nye reformforslag er udtryk for. Hun skriver:
”Regeringen har netop præsenteret sit forhandlingsudspil til en kommunalreform. Der lægges bl.a. op til en stor og spændende omlægning pÃ¥ gymnasieomrÃ¥det.
Regeringen foreslår, at staten, som i forvejen har ansvaret for indholdet i uddannelserne, også fremover får ansvaret for driften af det almene gymnasium og hf, som med reformen vil overgå til selveje og taxameterstyring ligesom de fleste andre uddannelsesinstitutioner.
Vi forbereder os naturligvis meget grundigt, så gymnasiernes situation og særlige behov er fuldt belyst, inden reformen træder i kraft i 2007. Der vil herefter være en toårig overgangsperiode, og gymnasierne vil derfor først helt overgå til selveje og taxameterstyring i 2009.
Der er altså indlagt tid i processen til at finde en løsning, der selvfølgelig afspejler de indholdsmæssige mål, vi har sat for de gymnasiale uddannelser. Mål, som er knæsat med en stærk indholdsreform af gymnasieområdet.
For jeg agter naturligvis ikke med strukturændringerne at underminere den indholdsreform, sÃ¥dan som jeg har konstateret, at nogle mørkemænd allerede nu forudser – f.eks. i form af øgede klassekvotienter, kvalitetsforringelser, større frafald og gymnasielukninger.
Strukturreformen ændrer ikke på indholdet i gymnasiereformen eller dens krav om bredde i udbud, valgfag, o.s.v. Den centrale indholdsstyring og det centrale tilsyn fastholdes.
Ændrede ejerforhold på gymnasierne ændrer ikke ved den nationale standard og det ensartede høje niveau på hele landets gymnasier.
De nye lokale bestyrelser med repræsentanter fra kommunerne og det lokale erhvervs- og kulturliv samt evt. aftagende uddannelsesinstitutioner får ganske vist flere lokale frihedsgrader, end gymnasierne har i dag. Men
ikketil at afvige fra de nationale krav til uddannelsernes indhold.
Bekymringen for taxametersystemet mener jeg også er overvurderet.
I fastsættelsen af taxametrene til de almene gymnasiale uddannelser vil der blive taget hensyn til uddannelsernes særlige indhold og gennemførelse.
Begrundede forskelle mellem uddannelserne vil derfor naturligvis blive afspejlet i de konkrete taxametre. Ganske ligesom begrundede forskelle mellem f.eks. hhx- og htx-uddannelserne i dag afspejler sig i forskellige taxametre.
Selveje indebærer en styrket mulighed for samarbejde mellem ungdomsuddannelserne. Ensartede rammevilkår for ungdomsuddannelsesinstitutionerne er en forudsætning for større samarbejde.
Dermed understøtter strukturændringen gymnasiereformens intention om større samarbejde mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser i form af udbud af valgfag på tværs af uddannelser og lettere mulighed for skift af ungdomsuddannelse. Udstrækningen af skolesamarbejder skal imidlertid udspringe af lokale ønsker.
Et samarbejde mellem to institutioner kunne som sagt gå ud på at udbyde visse gymnasiale valgfag på tværs af institutionerne, så der kan etableres undervisningstilbud, som på grund af beskeden søgning på én institution ellers ikke ville kunne oprettes.
MÃ¥let med det større samarbejde er at sikre bredere og bedre uddannelsesudbud pÃ¥ den enkelte institution – særligt i omrÃ¥der, hvor søgningen er lav.
Det er således en fejlslutning at forvente dårligere udbud og måske endda gymnasienedlæggelser som følge af reformen. Tværtimod vil reformen styrke uddannelsesudbudet i områder med lav søgning.
Samlet er strukturudspillet en sejr for ungdomsuddannelserne. Strukturudspillet understøtter, at unge møder et mere stærkt lokalt forankret, fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem med ligestillede og samarbejdende uddannelser.
Og dermed er der ogsÃ¥ fundament for, at flere unge vælger rigtigt første gang, at færre falder fra og at skift af uddannelse og institution bliver lette for den enkelte unge, sÃ¥ flere unge kan fÃ¥ en kompetencegivende uddannelse.”
Skrevet af Venstres undervisningsminister Ulla Tørnæs i Randers Amtsavis fredag d. 30. april
Kilde: Randers Amtsavis
Rex
05/05 2023
