Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dagsorden for økonomiudvalget i Nørre Djurs Kommune



Nørre Djurs
Kommune


Økonomiudvalget


Dato: 4. maj 2004
Lokale: Borgmesterens kontor
Tidspunkt: 14.00
Fraværende:


Indholdsfortegnelse

Økonomiudvalget den 4. maj 2004

Sag nr. Side

1. Økonomirapport pr. 31. marts 2004 368
2. Økonomirapport pr. 31. marts 2004 - Økonomiudvalgets område 368
3. Likviditetsregnskab pr. 31. marts 2004 368
4. Regnskab 2003 369
5. Økonomisk decentralisering - tillægsbevilling 369
6. Debatoplæg fra Århus Amt om Regionplan 2005 370
7. Ansøgning fra Stenvad Vandværk om kommunelån til vandforsyningsprojekt. 372
8. Turistpolitisk handlingsplan for Grenaa, Midtdjurs og Nørre Djurs kommuner 372
9. Lejeaftale 373
10. Ændring af telefontid 373
11. Arbejdsdirektoratet - revision af de sociale regnskaber for 2002. 374
12. Ministeriet for Flygtninge - revisionsberetning 2002 på integrationsområdet. 375
13. Kvalitetsstandarder for ydelser 375
14. Sygedagpenge 376
15. Ændring af kriterier for optagelse i børnehaverne og de integrerede institutioner 378
16. Ændring af samarbejdsaftalen omkring 10. Klasse Center Djursland 380
17. Overflytning af 7. klassetrin fra Voldby skole til Glesborg skole 381
18. Eventuelt 384
19. LUKKET MØDE - Meddelelser fra formanden 384
20. LUKKET MØDE - Eventuelt 384






1. Økonomirapport pr. 31. marts 2004

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl
of-399.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 31. marts 2004.

Rapporten er opgjort i beretningsform og suppleret med kassebeholdningen, der ved kvartalets udløb udgjorde 28.995.073 kr., samt overordnede bemærkninger.

Økonomirapport opgjort på bevillingsniveau er vedlagt sagen.

Økonomichefen indstiller, at økonomirapporten tages til efterretning.








2. Økonomirapport pr. 31. marts 2004 - Økonomiudvalgets område

J.nr.: 00.01 Ø02 Init.: hjl
of-400.doc

Sagsfremstilling:
Der forligger økonomirapport pr. 31. marts 2004 for Økonomiudvalgets område (hovedkonto 6, 7 og 8).

Endvidere er der udarbejdet notat, der nærmere beskriver den mere overordnede udvikling på de tre hovedkonti. Konkluderende tilkendegives det, at regnskabsresultatet overordnet set er passende.

Økonomichefen indstiller, at økonomirapporten tages til efterretning.








3. Likviditetsregnskab pr. 31. marts 2004

J.nr.: 00.01 Ø10 Init.: hjl
of-397.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger likviditetsregnskab pr. 31. marts 2004.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med kommunens dispensation fra kassekreditreglen godkendt en likviditetsplan, der pr. nævnte dato skulle udvise en negativ saldo på 1,199 mio. kr.

Det faktiske resultat blev en positiv saldo på 10,707 mio. kr.

Det bemærkes, at ovennævnte tal udtrykker kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen, og ikke den faktiske likvide beholdning.

Økonomichefen indstiller, at likviditetsopgørelsen tages til efterretning.








4. Regnskab 2003

J.nr.: 00.01 S08 Init.: hjl
of-401.doc

Sagsfremstilling:
Der foreligger regnskab for 2003 indeholdende obligatoriske oversigter og detailinformation tillige med specifikation til regnskabet.

Endvidere er der udarbejdet koncept til Ã…rsberetningen 2003.

Økonomichefen indstiller, at regnskabet godkendes og afgives til revision.









5. Økonomisk decentralisering - tillægsbevilling

J.nr.: 00.01 S03 Init.: hjl
of-398.doc

Sagsfremstilling:
I bilag 8 til kasse- og regnskabsregulativet har kommunalbestyrelsen fastsat nærmere regler for institutioners og områders adgang til at overføre ikke forbrugte midler eller underskud fra et regnskabsår til et andet.

Efter lukning for bogføring til regnskabsåret 2003 har Økonomiafdelingen lavet opgørelsen om overførsel til 2004. Opgørelsen kan specificeres således:

Parker og legepladser 70.000 kr.
Vandværksanlæg m.v. 65.700 kr.
Glesborg skole og SFO 129.200 kr.
Voldby skole og SFO 19.000 kr.
Ørum skole og SFO -38.100 kr.
Stendysseskolen -42.300 kr.
Skolebiblioteket -13.800 kr.
Nørre Djurs Egnsarkiv 8.700 kr.
Nørre Djurs Ungdomsskole -96.000 kr.
Folkebiblioteket 173.200 kr.
Dagplejen 5.000 kr.
Sct. Georgs Gårdens børnehave 172.300 kr.
Børnehaven Frihedslyst 142.500 kr.
Åparkens Børnehave 153.000 kr.
Bønnerup Børnehave 72.400 kr.
Børnehaven Savværket 179.200 kr.
Fjellerup Børnehave 108.800 kr.
Plejehjemmet Nørrevang 100.400 kr.
Plejehjemmet Vestervang 372.300 kr.
Voldby Plejehjem -28.000 kr.
Aktivitetscentret 98.000 kr.
Den kommunale Tandpleje 36.400 kr.
Stenvadcentret -226.300 kr.
Shii-Take -350.900 kr.
RÃ¥dhuset 1.064.600 kr.
I alt 2.175.300 kr.

Yderligere specifikation med tilhørende notat er vedlagt sagen.

På baggrund af ovennævnte ansøges der om en tillægsbevilling for regnskabsåret 2004 på netto 2.175.300 kr. fordelt på de respektive institutioner/områder.

Økonomichefen indstiller, at ansøgningen finansieres via de likvide midler, idet ikke-forbrugte midler efter gældende regnskabsprincipper er tilfaldet kassen ved regnskabsårets udgang.









6. Debatoplæg fra Århus Amt om Regionplan 2005

J.nr.: 01.02.00 Init.: dl
ok-177.doc

Sagsfremstilling:

Århus Amt har fremsendt debatoplæg til Regionplan 2005. Indtil den 21. maj indkalder amtet ideer og forslag som starten på revision af regionplanen.

Alle forhold vedrørende regionplanen kan kommenteres, men debatoplægget koncentrerer sig især om emnerne: Detailhandel, jordbrugsparceller, antennemaster, vand, vandmiljøplan III, fiskeopdræt, lokal Agenda 21 strategi, byvækst, golfbaner, råstofindvinding, natur, landbrug, lossepladser og landskabskvalitet.

Jordbrugsparceller
Nørre Djurs Kommune har udpeget 5 egnede områder til jordbrugsparceller jf. vedlagte kort. Disse områder medtages i den delvise revision af kommuneplanen, som er under udarbejdelse. Direktoratet for FødevareErhverv har den 1. september 2003 udsendt et cirkulære, der åbner op for visse lempelser i forhold til Regionplan 2001. Nørre Djurs Kommune går ind for, at cirkulæret følges, således at arealet til en jordbrugsparcel hæves til ikke at må overstige 1 ha frem for den eksisterende ½ ha ifølge Regionplan 2001.

Byvækstområder
Ved udarbejdelsen af Regionplan 2001 blev emnet byvækstområder gennemgribende revideret. Amtet finder, at udpegningerne fortsat er fyldestgørende for de kommende års byvækst. Nørre Djurs Kommune har dog følgende forslag til ændringer af afgrænsningen af mulige byvækstområder:

I Fjellerup foreslår Nørre Djurs Kommune et nyt muligt byvækstområde ved Åsbjergvej jfr. kortbilag. Området er, bl.a. ved en placering længst væk fra kysten, meget velegnet.

I Gjerrild foreslås nye byvækstområder ved Marshøj og Grenaavej jfr. kortbilag. Områderne medtages i forslag til delvis revision af kommuneplanen.

Antennemaster
Amtet bør arbejde for at reducere antallet af nye antennemaster i det åbne land.

Landskabskvalitet
Kirkeindsigtsområde ved Åsbjergvej i Fjellerup bør flyttes mod øst jfr. vedlagt kort.

Århus Amts debatoplæg til Regionplan for 2005 samt kortbilag beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at ovennævnte kommentarer fremsendes til amtet med opfordring til, at de indarbejdes i Regionplan 2005.









7. Ansøgning fra Stenvad Vandværk om kommunelån til vandforsyningsprojekt.

J.nr.: 09.05 Ø52 Init.: jac
ok-174.doc

Sagsfremstilling:

Stenvad Vandværk planlægger at etablere en forsyningsledning i zone 2-område på Stendyssevej og Fuglsøvej på baggrund af akut vandmangel på ejendommen Fuglsøvej 9.

I alt 15 ejendomme, der er beliggende pÃ¥ strækningen, har fÃ¥et tilbud om at blive tilsluttet vandværket i forbindelse med ledningsarbejdet, der pÃ¥regnes gennemført ultimo maj – primo juni i Ã¥r.

Projektet er overslagsmæssigt kalkuleret til ca. kr. 550.000,- ekskl. moms.

Vandværkets lånebehov afhænger af, hvor mange ejendomme der ønsker at tilslutte sig fra starten. Tilmeldingsfristen udløber d. 1. maj.

Den endelige ansøgning om kommunelån påregnes at foreligge til mødet.

I sagen forefindes oversigtskort, Regler for støtte, vandværkets regnskab for 2003, m.v.








8. Turistpolitisk handlingsplan for Grenaa, Midtdjurs og Nørre Djurs kommuner

J.nr.: 24.05 P15 Init.: jac
ok-173.doc

Sagsfremstilling:

Grenaa-, Midtdjurs- og Nørre Djurs kommuner har nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe, som har til opgave at udarbejde et udkast til en fælles turistpolitisk handlingsplan for de tre kommuner.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra hver af de tre kommuner og Djurslands Turistforening.

Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde med udkastet til planen.

Udkastet er nu fremsendt til de tre kommuners økonomiudvalg til orientering og forventes behandlet den 28. april 2004 i Midtdjurs Kommune, den 4. maj 2004 i Nørre Djurs Kommune og den 11. maj 2004 i Grenaa Kommune.

Arbejdsgruppen anbefaler, at udkastet til den turistpolitiske handlingsplan offentliggøres ved udsendelse af en pressemeddelelse, afholdelse af pressemøde med deltagelse af de tre borgmestre og fremlæggelse af planen i 14. dage, efter den i sagen vedlagte tids- og aktivitetsplan.

Arbejdsgruppen foreslår,

at udkastet til den turistpolitiske handlingsplan fremlægges til offentlig høring efter den beskrevne procedure.








9. Lejeaftale

J.nr.: 13.06.03Ø54 Init.: mc
ok-179.doc

Sagsfremstilling:

KFUM-Spejderne, Ørum Gruppe, søger om forlængelse af lejeaftale om benyttelse af det af Nørre Djurs Komune ejede udbenyttede skovareal, matr.nr. 1a Overbroen by, Ørum.

KFUM-Spejderne får vederlagsfri dispositionsret over området. Lejemålet begynder den 1. maj 2004 og er uopsigeligt fra begge parters side indtil den 30. april 2014.

Direktionskonsulenten indstiller, at lejeaftalen godkendes.








10. Ændring af telefontid

J.nr.: 00.14.00 Init.: kll
øk-072.doc

Sagsfremstilling:
Der har igennem en lang årrække været en ulighed i håndteringen af pauser for deltidsansatte og fuldtidsansatte på rådhuset. I henhold til de centrale overenskomster og aftaler er de ansatte berettiget til en daglig betalt spisepause på indtil ½ time, hvis arbejdstiden overstiger 4 timer dagligt. Det er i en lokalaftale bestemt, at der tillægges 45 minutter til den ugentlige arbejdstid, dog kun til fuldtidsansatte, idet deltidsansatte oprindeligt ikke var omfattet af lokalaftalen. Det bemærkes, at de ansatte ikke må forlade rådhuset i pauserne, idet de skal stå til rådighed for ekspeditioner m.v. Uligheden er i de senere år blevet særligt synlig, idet flere medarbejdere på baggrund af kommunens juniorpolitik er overgået til deltid på f.eks. 34 ugentlige timer, hvorefter lønnen nedsættes svarende til 3,00 timer, medens arbejdstiden reduceres med 3,75 timer pr. uge.

MED-udvalget på rådhuset har på sit møde den 29. marts 2004 aftalt at ændre arbejdstiden for fuldtidsansatte fra 37,75 til 37,00 timer pr. uge, så den slutter kl. 13.00 om fredagen i stedet for kl. 13.45. Aftalen er indgået med forbehold for Økonomiudvalgets godkendelse, idet ændring af arbejdstiden indebærer en tilsvarende ændring af telefontiden.

Det er i MED-udvalget samtidig aftalt, at den betalte spisepause om fredagen bortfalder for alle ansatte på rådhuset. Ændringerne af arbejdstid og pauser medfører dermed en samlet reduktion for hele rådhusets personale på ca. 13 ugentlige timer svarende til ca. 0,6% af det normerede timetal.

Til sammenligning er der indhentet oplysninger om telefontider på rådhuse i de øvrige kommuner på Djursland:

Ebeltoft kl. 8.00 – 13.00
Grenaa kl. 8.30 – 14.00
Midtdjurs kl. 8.00 – 12.30
Rosenholm kl. 8.00 – 12.30
Rougsø kl. 8.00 – 12.00
Rønde kl. 8.00 – 13.00
Sønderhald kl. 8.00 – 13.00

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget, at telefontiden ændres til kl. 8.00 - 13.00 om fredagen fra den 1. juni 2004.









11. Arbejdsdirektoratet - revision af de sociale regnskaber for 2002.

J.nr.: K01.16 Init.: IHM
su-198.doc

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Beskæftigelsesministeriet bekræfter modtagelse af Nørre Djurs Kommunes godkendte revisionsberetning nr. 124 om revision af kommunens social regnskaber for 2002 på området med statsrefusion.

Ministeriet har noteret sig, at kommunens forvaltning og udbetaling af ydelser og tilskud, der administreres af de to institutioner, generelt ikke har givet revisionen anledning til bemærkninger, og at det er revisionens opfattelse, at kommunens administration omkring regnskabsaflæggelsen er foregået tilfredsstillende.

Beslutning i Socialudvalget den 22. april 2004
Fraværende: ingen

Til efterretning.







12. Ministeriet for Flygtninge - revisionsberetning 2002 på integrationsområdet.

J.nr.: K01.00.10.99 Init.: IHM
su-197.doc

Sagsfremstilling:
Til orientering.

Integrationsministeriet bekræfter modtagelsen af Nørre Djurs Kommunes revisionsberetning for 2002 på integrationsområdet.

På baggrund af kommunalbestyrelsens redegørelse som bemærkning til revisionsbemærkningerne godkender Integrationsministeriet Nørre Djurs Kommunes revisionsberetning på integrationsområdet.

Beslutning i Socialudvalget den 22. april 2004
Fraværende: ingen

Til efterretning.





13. Kvalitetsstandarder for ydelser

J.nr.: 16.08P23 Init.: IHM
su-203.doc

Sagsfremstilling:
Med henvisning Socialministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder for ydelser skal Kommunalbestyrelsen jf. § 1, stk. 1 mindst en gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp efter §§ 71 og 72 i Lov om Social Service.

Kvalitetsstandarden skal indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, samtidig skal kvalitetsstandarden indeholde en beskrivelse af det af Kommunalbestyrelsen besluttede serviceniveau, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på 6 områder
Praktisk bistand
Tøjvask
Ærinder
Indkøb
Pleje
Mad/ernæring
Ledsagelse til undersøgelse/behandling

Standarderne er udtryk for det eksisterende serviceniveau med udgangspunkt i den af Kommunalbestyrelsen vedtagne ydelsesmodel for hjemmehjælp. Standarderne danner baggrund for de servicedeklarationer leverandørerne udarbejder for ydelserne.

Efter loven om Frit Valg kan der være forskellige leverandører til personlig pleje, praktisk bistand og madservice - det vil sige at der kan være både interne kommunale leverandører og private leverandører.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ydelsesbeskrivelserne af kvalitetsstandarderne godkendes.

Beslutning i Socialudvalget den 22. april 2004
Fraværende: ingen

Anbefales.







14. Sygedagpenge

J.nr.: 16.19.02 Init.: IHM
su-200.doc

Sagsfremstilling:
Det er nu et år siden at organiseringen af sygedagpengeområdet ændredes for gennem en styrket indsats at nedbringe antallet af langtidssygemeldte og nedbringe den gennemsnitlige varighed af sygemeldingerne.
Al erfaring viser, at langvarigt sygefravær i sig selv virker alvorligt invaliderende i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er derfor både menneskelige og økonomiske gode grunde til at optimere indsatsen på området.

Siden ændringerne for et år siden er det lykkedes at nedbringe antallet af løbende sager over 52 uger fra 15 til 4 opgjort for hvert kvartal:

1. kvartal
2003 2. kvartal
2003 3. kvartal
2003 4. kvartal
2003
15,08 14,85 6,49 6,54

1. kvartal
2004
4,31

En nedgang på 11 årspersoner svarer til en årlig mindreudgift på ca. 1,8 mio. kr.

Antallet af løbende sager over 26 uger udgør aktuelt kun 25 % af samtlige løbende sygedagpengesager.

Den gennemsnitlige varighed af løbende sygedagpengesager er nedbragt fra godt 6 måneder til knap 5 måneder.

Derudover har revisionen af området ikke givet anledning til bemærkninger.

Der har været meget få klagesager på området. Generelt oplever borgeren større kvalitet i indsatsen.

Resultaterne skal ses i sammenhæng med at der på landsplan i samme periode forventes en stigning på mere end 6 % i sygedagpengeudgifterne.

En forudsætning for at dette resultat har kunnet nås har været en meget stor arbejdsindsats fra medarbejderne i afdelingen. Der har været ekstraordinært meget merarbejde, som det ikke fuldt ud har været muligt at afspadsere. En del af merarbejdet er derfor udbetalt som løn.
Situationen er ikke holdbar, idet der ikke permanent kan forventes merarbejde i det hidtidige omfang.

Endvidere er der stadig forbedringsmuligheder på den tidlige indsats og risiko for at denne indsats ikke kan nå sammen uden tilførsel af ekstra ressourcer.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at der tilføres afdelingen personaleressourcer svarende til en fuldtidsstilling og at udgiften hertil finansieres ved forventede mindreudgifter på sygedagpengeområdet eller på det samlede måltema 1.
Ordningen vurderes om et år.

Beslutning i Socialudvalget den 22. april 2004
Fraværende: ingen

Anbefales.







15. Ændring af kriterier for optagelse i børnehaverne og de integrerede institutioner

J.nr.: 16.06.01 Init.: vv
bk-124.doc

Sagsfremstilling:
En gruppe forældre i Fjellerup nærområdet foreslår en ændring af optagelseskriterierne for Fjellerup Børnehave. Baggrund for henvendelsen skyldes den aktuelt lange venteliste.
Forældregruppen ønsker den nuværende prioriteringsordning ændret til en ordning, der prioriterer børn med søskende i børnehaven.

Såfremt Børne- og Kulturudvalget ikke imødekommer forslaget om søskendeprioritering anmodes om, at der genansættes en dagplejer i Fjellerup.

Nuværende ordning:

Målsætninger:

opretholdelse af pasningsgarantien
mulighed for at kunne modtage dagtilbud for 0 – 6 Ã¥rige børn i de enkelte lokalomrÃ¥der. LokalomrÃ¥derne forstÃ¥s som Voldby, Gjerrild, Bønnerup, Glesborg, Fjellerup og Ørum
faglige og pædagogiske miljøer præget af kvalitet i pasningstilbudene
en organisation i dagtilbudet med fleksibilitet i forhold til varierende børnetal i lokalområderne
udvikling af forskellige pædagogiske tilbud
forældrenes valgmulighed

Organisation:

Dagtilbud for 0 – 6 Ã¥rige børn bestÃ¥r af:

Dagplejen
Dagplejedistriktet er Nørre Djurs Kommune. Dagplejen organiseres med udgangspunkt i Voldby-, Glesborg- og Ørumområdet.

Børnehaver
Børnehaverne er i Voldby, Glesborg og Ørum og har børn i alderen 2 – 6 Ã¥r som mÃ¥lgruppe

Integrerede daginstitutioner
De integrerede daginstitutioner er planlagt til at omfatte Gjerrild, Bønnerup og Fjellerup og har børn i alderen 0 – 6 Ã¥r som mÃ¥lgruppe. Fjellerup med start pr. 1. august 2003.

endvidere gives der

tilskud til privat børnepasning
mÃ¥lgruppe: børn i alderen 24 uger – 6 Ã¥r.

Forældrenes valgmuligheder
Det overordnede princip er det frie valg af dagplejen, den integrerede institution eller børnehaven.

Anvisning af pladser til de integrerede institutioner og børnehaver sker efter barnets alder, dog med følgende undtagelse:

Hvis barnet af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for plads i institutionen

Hvis forældrene til et barn på grund af uforudsete og udefra kommende omstændigheder har fået et akut behov for plads i et dagtilbud.

Forældrenes valg er dog begrænset af

At der ikke ved optagelse af barnet i dagtilbud kan garanteres en plads i en integreret institution eller i en børnehave når barnet fylder 2 år.

At forældrene har pligt til at modtage en institutionsplads der ligger indenfor en radius af 6 km fra bopælen, når barnet fylder 2 år og såfremt institutionen ikke har opnået sin grundnormering.

Det er oplyst fra pladsanvisningen at ventelisten til Fjellerup Børnehave er på 27 børn pr. 1. april 2004. Det forventes at 9 børn starter i skole til august.

Forvaltningens bemærkninger.

Organiseringen af pasningstilbuddet er foretaget med det formÃ¥l bedst at kunne opfylde kommunalbestyrelsens mÃ¥l. At foretage en søskendeprioritering indskrænker bl.a. muligheden for det frie valg, muligheden for at kunne tilbyde en plads i en daginstitutionsplads til tilflyttede børn samt stiller enebørn ringere end søskendebørn. Endvidere vil indtag af yngre søskende fÃ¥ en børnehave med en lang venteliste til ”at sande til”.
Det er samtidig ikke optimalt, at forældre med flere børn ikke kan sikres plads i den samme daginstitution.

Forvaltningen kan pege på 2 muligheder:

1. Den nuværende ordningen fortsætter uændret.

Prioritering af søskende i den enkelte børnehave/integreret institution:

Den integrerede institution: 5 pladser reserveres til søskende der går i den integrerede institution i hver af aldersgrupperne 0-2 år og 3-6 år. Dog sådan at optagelse af børn over 3 år går forud for søskende.
Børnehaven: 5 pladser reserveres til søskende der går i børnehaven i hver af aldersgrupperne 2 årige og 3-6 årige. Dog sådan at optagelse af børn over 3 år går forud for søskende.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at udvalget anbefaler én af de 2 foreslåede muligheder samt at dagplejelederen administrerer ansættelser på dagplejeområdet i overensstemmelse med den vedtagne organisering af pasningstilbuddet for de 0-6 årige i Nørre Djurs Kommune.

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales med den foreslåede 2. mulighed









16. Ændring af samarbejdsaftalen omkring 10. Klasse Center Djursland

J.nr.: 17.02.07A06/00.01A06 Init.: kmk
bk-131.doc

Sagsfremstilling:
Grenaa Kommune indgik i 2001 en samarbejdsaftale med Nørre Djurs og Ebeltoft Kommuner om 10. Klasse Center Djursland.

Skolebestyrelsen pÃ¥ 10. Klasse Center Djusrland har i efterÃ¥ret drøftet opgaver og ansvarsomrÃ¥de, og dette har givet anledning til et ønske om justering af samarbejdsaftalens punkt 4.2. “Fælles rÃ¥dgivende repræsentantskab”.

Samarbejdsaftalens punkt 4.2. beskriver det Fælles Rådgivende Repræsentantskab således:

“Der nedsættes et fælles rÃ¥dgivende repræsentantskab bestÃ¥ende af (et antal) repræsentanter.

Repræsentantskabet sammensættes af repræsentanter fra de 3 kommuners
kommunalbestyrelser
fødeskolers skolebestyrelser
ungdomsskolers bestyrelser
ungdomsuddannelsers bestyrelser
lokale erhvervsliv
ørige interessenter

Der afholdes mindst 1 årligt møde.

De nærmere bestemmelser om repræsentantskabets mÃ¥l, rammer og arbejdsopgaver optages i bilag til styrelsesvedtægten.”

Bilaget, som beskriver sammensætningen nærmere nævner minimum 56 medlemmer, hvis formål blandt andet er, at medvirke til at give inspiration til skolens dagligdag og fortsatte udvikling og at debattere alle relevante forhold, som har betydning for skolens unge og deres uddannelse.

Skolebestyrelsen for 10. Klasse Center Djursland har behandlet forslag til den reviderede samarbejdsaftale og har foreslået nogle få ændringer, som de fremgår af skrivelsen fra Grenaa Kommune.

Grenaa Byråd har på møde den 9. marts godkendt de foreslåede ændringer.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at den reviderede samarbejdsaftale godkendes.

Bilag: Forslag til revideret samarbejdsaftale om 10. Klasse Center Djursland for Grenaa Kommune, Nørre Djurs Kommune og Ebeltoft Kommune. (sendes m. post).

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen

Anbefales.







17. Overflytning af 7. klassetrin fra Voldby skole til Glesborg skole

J.nr.: 17.01.04 Init.: kmk
bk-125.doc

Sagsfremstilling:
I det politiske forlig om fornyelse af folkeskolen indgår blandt andet en ændring af reglerne om timetal, som har til formål at skabe en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og give bedre mulighed for samarbejde på tværs af fagene.

Ændringen betyder at minimumstimetallet nu gøres op i fagblokke:
Humanistiske fag
Naturfag
Praktisk/musiske fag

Minimumstimetallet angives for 3 faser:
1. - 3. klasse
4. - 6. klasse
7. - 9. klasse

Der vil blive fastsat trinmål inden for bestemte klassetrin (f.eks. 7. - 9. klasse), ligesom der fastsættes slutmål for alle folkeskolens fag, og det vil være en kommunal forpligtelse at følge slutmålet.

Fra 7. klassetrin skal der tilbydes undervisning i tysk, geografi, biologi og fysik/kemi. Ved at samle overbygningseleverne pÃ¥ Glesborg skole vil man kunne spare ressourcer til faglærere, faglokaler og –udstyr, ligesom der vil kunne ske en bedre udnyttelse af undervisningsmidlerne.

Faglærerne - specielt i fagene fysik og tysk - vil ved en sammenlægning af 7. klassetrin få fordel af at kunne indgå i et fagligt miljø, ligesom skolen vil få bedre mulighed for at fastholde og tiltrække faglærere på disse fagområder.

Det vurderes, at der ved at samle 7. klasse-eleverne på én skole vil kunne skabes et bedre undervisningsmiljø, større pædagogiske sammenhænge og et bredere udbud af muligheder.

Den naturlige opdeling af klasser i afdelinger er:
Børnehaveklasse – 3. klasse: Indskolingsafdelingen
4. – 6. klasse: Mellemafdelingen
7. – 9. klasse: Overbygningsafdelingen

Ved at overføre 7. klasse-eleverne fra Voldby skole til Glesborg skole vil Voldby skole bestå af indskolingsafdeling og mellemafdeling, og der vil ikke være et skoleskift midt i overbygnings-forløbet.

Voldby skole vil efter forslaget omfatte klassetrinene Børnehaveklasse til og med 6. klasse fra 1. august 2004.

Ved den nuværende skolestruktur vil der i skoleåret 2004/2005 skulle dannes tre 7. klasser. Ved en samling af eleverne på Glesborg skole vil der kunne spares en klasse, idet de to skolers 7.-klasseelever vil kunne samles i to klasser på Glesborg skole.

Samme billede viser sig på 7. årgang i skoleåret 2006/07, hvor der også vil kunne spares en klasse.

Det anslås, at der ved overflytning af 7. klasse vil kunne indhentes en årlig besparelse på ca. 460.000 kr.

Med hensyn til de personalemæssige konsekvenser af overflytningen kan det oplyses, at undervisningspersonalet er ansat med Nørre Djurs Kommune som ansættelsesområde, og at der vil kunne anvises tjeneste ved andre skoler. Såfremt én eller flere af de ved Voldby Skole overtallige lærere ikke ønsker overførsel til tjeneste på den anviste skole, vil de derfor ikke kunne påberåbe sig, at overflytningen er at sidestille med en opsigelse med deraf følgende krav om fratrædelsesgodtgørelse eller ventepenge og efterfølgende pension for henholdsvis overenskomstansatte og tjenestemænd.

Eleverne vil få øget transporttid fra 7. klassetrin, men det forventes, at der ikke bliver tale om væsentlige mer-udgifter til buskørsel, idet der allerede er indsat lokalbusser til befordring af elever i 8. og 9. årgang fra Voldby-området.

Der har været afholdt forældremøde torsdag den 25. marts 2004. På mødet blev der orienteret nærmere om baggrunden for forslaget.

Inden Børne- og Kulturudvalgets møde vil skolebestyrelsen fremsende sit høringssvar. Høringssvaret vil blive forelagt på udvalgsmødet.

Skolelederne har behandlet forslaget på seneste møde (den 24. marts 2004). Der var enighed i skoleledergruppen om de pædagogiske fordele, men beklagelse over den korte sagsprocedure.

Baggrunden for at forvaltningen fremkommer med dette forslag nu skal søges i udarbejdelse af råderumsforslag. Hvis forslaget skal kunne effektueres med den estimerede besparelse vil det ikke kunne afvente Kommunalbestyrelsens samlede behandling af råderumsforslagene.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at Voldby skole med virkning fra 1. august 2004 består af 0. - 6. klasse, og at Glesborg skoledistrikt omfatter Glesborg og Voldby skoledistrikter for 7. - 9. klassetrin.

Bilag: Høringsbrevet fra Børne- og Kulturafdelingen
Bilag: Timefordelingsplanen (aftale om fornyelse af folkeskoleloven)
Bilag: RÃ¥derumsnotat m. baggrundstal
Bilag: Aftale om fornyelse af folkeskoleloven

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 15. april 2004
Fraværende: Ingen

Indstillingen anbefales, dog først med virkning fra 1. august 2005.







18. Eventuelt

J.nr.: Init.: mc
ok-175.doc

Sagsfremstilling:


Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam