Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Amatør-symfonikere på gæstespil i Grenaa

grenaa bladet: På søndag den 2. maj, klokken 19.30 er der klassisk koncert med Århus Amatørsymfoniorkester i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, i Grenaa.
Aftenens program indledes festligt med ouverturen til »Den Tyvagtige Skade« af Gioacchino Rossini.


Derefter vil der lyde liflige toner af Wolfgang Amadeus Mozart, nemlig hans populære Koncert for fløjte og harpe.
Solister er fløjtenisten Cecilie Højgaard Nielsen, 4.års studerende på Det jyske Musikkonservatorium, og harpenisten Joost Schelling, der er efterspurgt i hele Norden med sit fascinerende instrument, som jo også er en fryd for øjet.
Koncertens hovedværk er Franz Schuberts store 9. symfoni, som blev komponeret i året efter Beethovens død. Den opmærksomme tilhører kan i fjerde sats finde en lille »hilsen« til Beethoven i form af et citat fra dennes 9. symfoni.
De ca. 65 fritidsmusikere ledes af polskfødte Erwin Chmiel, som til daglig spiller bratsch i Aarhus Symfoniorkester, men gerne i sin fritid gør brug af sin dirigentuddannelse til glæde og inspiration for diverse jyske amatørorkestre.
Arrangør af koncerten er Kulturhuset Pavillonen, og det er også her man skal købe billet til koncerten.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam