Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skovens Dag i Emmedsbo-skoven

grenaa bladet: I Emmedsbo skov inviteres der på en spændende ekskursion i skoven, hvor der afholdes Skovens Dag søndag den 2. maj. På ekskursionen besøger man vildsvinene med deres små grise i dyrehaven og ser efter andre af skovens dyr.


Under den nylig udsprungne bøg vil skovejer Erik W. Pedersen fortælle om skovens dyr og gamle driftsformer i skovbruget. Uden skovhegn og sprøjtemidler driver Grethe og Erik W. Pedersen skoven, som har en rig mangfoldighed at byde på samt en stor vildtbestand.
Der vil også blive mulighed for at prøve at klatre i træer, øksekast, bueskydning samt mange andre aktiviteter. Ved grillen vil smagsprøver af skovens vildt blive serveret.
Man opfordres også til at tage traileren og 200 kroner med til Emmedsbo skov, for så kan man få fyldt den med brænde fra skovens save- og kløvemaskine, som vil blive demonstreret denne dag.
Skovens Dag-arrangementet i Emmedsbo Skov starter søndag den 2. maj fra klokken 10.00 til klokken 16.00. Ekskursioner starter henholdsvis klokken 10.00, 12.00 og 14.00. Mødestedet er ved det grønne maskinhus på Emmedsbovej nr. 5b. For eventuelt yderligere oplysninger om Skovens Dag kontakt venligst Emmedsbo skov på telefon. 8638 4710.
Skovens dag 2. maj er den 10. i rækken af Skovens Dag-arrangementer. Der er aktiviteter mere end 60 steder i landet. Yderligere oplysninger om Skoven Dag findes på www.skovensdag.dk.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam