Rosenholmportalen.dk

I dag giver vi ordet i den videre strukturdebat til et folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, der bor i Randers. Han skriver:

Uden struktur ingen velfærd.

Kommunereform: De samfundsøkonomiske aspekter skal med.

Den store debat rundt omkring i landets kommuner og amter drejer sig i øjeblikket om, hvad fremtiden byder. Ikke kun Randers står overfor omvæltninger, men alle landets kommuner og amter er for øjeblikket i tvivl om fremtidens kommunale reformer.
En ordentlig oprydning i de danske amter og kommuner er dog påkrævet, og den opgave, strukturkommissionen har for øje, er ikke kun forbeholdt et lille lukket forum.
Opgaven er en , vi alle kan og skal løfte.
Jeg ønsker personligt ikke, at proceduren skal foregå som sidste gang, man omstrukturerede i 1970, hvor det var staten, der tegnede det nye landkort, men snarere at kommunerne og dens borgere er medbeslutningstagere om fremtidens strukturelle grundlag.

Men hvad er så meningen med det hele? Som jeg ser det, så drejer det sig om en forenkling af effektivisering af det nuværende system.
De offentlige instanser er efterhånden så forgrenede, at gennemskueligheden fuldstændigt er forsvundet. Det drejer sig om at få tingene gjort gennemskueligt for borgerne. Mange sager behandles i dag i alt for mange forskellige instanser, og borgerne render panden mod muren i lange sagsbehandlinger og lange ventetider, der er trælse.
Det skal der gøres noget ved, og derfor skal strukturen forenkles. Da Danmark ikke er et af verdens største lande, mener jeg at der skal en forenkling til, og at vi fremover skal have to administrative niveauer; kommunen og staten.

Kommunerne er vores naturlige indgang til det offentlige, som skal stå for det direkte gode tilbud til borgerne. Staten kan stå for de ting som borgerne ikke bruger til daglig, eksempelvis sygehusvæsen. Skal vi så have regioner? Svaret er nej, for så kan vi jo bare beholde amterne, og det giver jo ikke forenkling.
Men hvis vi nu i en forhandling skal indgå kompromiser også, må regionsmodellen udformes således;
- at der bliver direkte valg, så borgerne bestemmer, hvem der skal lede regionerne
- at det ikke bliver en ret for regionen at udskrive skat.
- at det alene er administraionen af sygehusene, de placeres her, idet øvrige opgaver skal kune overtages af kommunerne.
- at eventuel sammenlægning af kommuner i kølvandet på en sådan model sker frivilligt og efter lokale folkeafstemninger.

DANSK FOLKEPARTI og undertegnede ved godt, at der er nogle kommuner der kan komme i klemme, og særligt de små kommuner kan have svært ved at magte en sådan struktur.
Under hele denne strukturdebat er der ingen der talt om velfærd, og i bud oggrund er det ikke det, der er på dagsordenen. Det er dog absolut nødvendigt, at vi i denne debat inddrager velfærdsdebatten, for den danske velfærd er under pres med høje overførselsindkomster, en stor offentlig sektor med mange offentlige ansatte, et højt skattetryk, økonomisk pres fra uproduktive indvandrere, den forventede skæve aldersfordeling og meget mere.
Dette er store samfundsøkonomiske aspekter, der skal løses for at få en ordentlig struktur og en ordentlig velfærd.
Danmarks problem er ikke, at der bruges for mange penge på sociale serviceopgaver som undervisning, hospitalsbehandling, ældrepleje mv. men, at en stor del af de skatteopkrævede indtægter anvendes til overførselsindkomsterne til aktive aldersgrupper.
Tager man den offentlige sektor, er der flere forhold, som er værd at bemærke.
Danmark er det land i EU. Der har flest ansatte i den offentlige sektor, og tager man gennemsnittet af befolkningen i EU mellem 10 og 64 år taler vi om 17,6% men man i Danmark har over 26% ansatte i den offentlige sektor.
Det er godt, at vi har fået skattestop. Skattestoppet er en ubetinget nødvendighed. Den tidligere regerings finanspolitik med øgede skatter og afgifter var en bombe under vores velfærdssamfund. Regeringen og DF har afmonteret bomben

Hundredetusindsvis af mennesker fra fremmede kulturer er et uacceptabelt stort pres imod vores velfærd. Hele 38% af kontanthjælpen tilgår folk fra ikke vestlige lande – kæmpe omkostninger for kriminalforsorgen, ligesom kun et mindretal står til rådighed på arbejdsmarkedet. Antallet af udenlandske statsborgere er steget fra 1960 til i dag fra 40.000 til 311.369. hvilket er et alvorligt pres på vores velfærd.
I 2004 udvides EU med 10 nye lande, og mens udvidelse byder på nogle eksportmuligheder, som ganske givet vil gavne Danmark, så indeholder østudvidelsen flere risici. Hvis man kikker på lønningerne er der en kæmpe forskel, da EU´s gennemsnitlige BNP pr. indbygger er 23.31 Euro, hvor Polens tilsvarende er 5.092 Euro, Estlands 4.535 Euro og Letlands 3.614 Euro.
Så der vil komme en strøm af mennesker fra disse lande.
En undersøgelse bragt af Ugebrevet A4 9. december 2003 viser, at 150.000 polakker og ca. 70.000 estere overvejer at rejse til Danmark for at arbejde. Vi risikerer, at flere danskere udkonkurreres på arbejdsmarkedet, og derfor skal forsørges af det offentlige.
Så hvis Danmark ikke ændrer kurs, vil vi til sidst se de produktive erhvervsvirksomheder flytte uden for vores grænser, og de sociale klienter inden for. Så vi kan flytte vores grænser, så kan man spørge sig selv til hvad nytte, hvis vi ikke har en god velfærd?

Randers Amtsavis.

Kilde: Uno Larsson Medlem af folketinget, kommunalpolitisk ordfører og medlem af Randers Byråd (DF)

Rex