Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

To EP-kandidater lagde vejen forbi Djursland!

grenaa bladet: Mandag den 19. april lagde spidskandidaten for De Konservative til det kommende valg til Europaparlamentet, Gitte Seeberg, og den socialdemokratiske top-kandidat, forhenværende minister Henrik Dam Kristensen, vejen forbi Djursland.

Begge EP-kandidater har rimeligt store chancer for at blive danske medlemmer af EU-parlamentet ved valget den 13. juni. Sammen har de altså ønsket at aflægge et visit for en orientering vedrørende Djursland. Det er kredsformanden for De Konservative i Grenaa-kredsen, Alice Brask, der har tilrettelagt dagen for de to. Deres dag startede tidligt med en flyafgang fra Københavns Lufthavn kl. 08.20 med forventet ankomst til Tirstrup Lufthavn cirka 25 minutter senere. Dagens første møde blev efterfølgende afholdt hos Destination Djursland og Djurslands Erhvervsråd, der begge har til huse på Stabrandvej 51 ved lufthavnen. Her kunne de blandt andre hilse på destinationschef Per Rasmussen og erhvervschef Finn Pedersen. Emnerne for mødet var erhvervsudvikling, egnsudvikling, infrastruktur og turisme på Djursland.
Ved middagstid var der så afsat tid til et frokostmøde på Havnekontoret hos Grenaa Havn A/S, hvor de blev budt velkommen af den nye havnedirektør Henning Laursen og havnens økonomidirektør Jens Ole Damgaard. Dette møde inkluderede også en havnerundtur. Kl. 15.00 stillede de to kendte politikere op til et live-interview på Radio Djursland, Storegade 37 i Grenaa. Her havde lytterne mulighed for at ringe ind til de to med relevante spørgsmål.
Klokken 17.00 var det så tid til et offentligt fyraftensmøde hos tekstil-firmaet Kvadrat i Ebeltoft. Efterfølgende sluttede de to politikere deres dag af med henholdsvis et konservativt medlemsmøde på Hotel Vægtergården og et socialdemokratisk kredsbestyrelsesmøde.
– Således gennemføres en gedigen Djurslands-visit, så de to top-kandidater til Europaparlamentet kan blive kvalificeret briefet om den samfundsudvikling, som Djursland må imødese i fremtiden, hvor også EU kan have betydning for udviklingen af vor hjemstavn, siger Alice Brask.

Kilde: grenaa bladet

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam