Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Rejsegilde afholdt pÃ¥ den første del af genopbygningen af Baunhøj Mølle

grenaa bladet: Som en anden Fugl Føniks er Baunhøj Mølle i øjeblikket i færd med at rejse sig fra asken, og fredag den 16. april var man nået så langt med genopbygningen af møllen, at der kunne holdes rejsegilde på undermøllen, som skal danne fundamentet for selve møllen, og på magasinfløjs-afsnittet.


Ved rejsegildet i fredags var der således en præsentation af undermøllen samt information om arbejdets videre forløb ved formanden for styregruppen, borgmester Gert Schou, samt møllesagkyndig og projektleder for genopførelsen, Bertil Larsen, fra Den Møllehistoriske Samling i Viby.
– Nøgleordene i denne genopførelse af Baunhøj Mølle er oprindelighed og kvalitet, og man må sige, at det er noget, der bliver efterlevet til punkt og prikke. Indsatsen fra teknikere og håndværkere med flere har været og er fortsat præget af en enestående faglig dygtighed i alle henseender. Resultatet heraf bliver på indvielsesdagen den 10. november 2004 en mølle, der i det ydre - i alle proportioner - kommer til at ligne den, der brændte den 2. maj 2002. I det ydre vil man således ikke kunne se nogen forskel, mens der i det indre bliver tale om en ny og meget bedre mølle, end den der brændte. For den nye mølle bliver en arbejdende mølle, hvor man vil kunne male korn og valse havre med videre. Et levende kulturhistorisk museum, og et i Danmark helt enestående projekt, siger Bertil Larsen til Grenaa Bladet.
Den nye Baunhøj Mølle bliver også noget mere tilgængelig end den gamle, og der indrettes som sådan blandt andet handicaptoilet. Og så indlægges der fjernvarme-kabler og -ledninger i møllen, hvorved den efter indvielsen vil kunne bruges hele året rundt i modsætning til den gamle mølle, der kun kunne bruges i sommerhalvåret. Sammen med møllebygger Jens Jørgensen, Fakse Ladeplads, var Bertil Larsen for nylig en smut forbi Søbjerg Mølle ved Dianalund i Vestsjælland. Besøget gjaldt møllens indmad - man kunne også kalde det de »ædlere dele« - hvoraf flere af disse skal bruges til at gøre Baunhøj Mølle til en arbejdende mølle. For at få fat i disse gangtøjselementer måtte Søbjerg Mølle pænt tage »hatten af«, så elementerne efterfølgende kunne blive taget ud af møllekroppen. På et tidspunkt i forløbet overvejede Bertil Larsen om selve møllekroppen også kunne bruges til Baunhøj Mølle. – Men den var simpelthen for medtaget til at det kunne svare sig. Så møllekroppen bliver bygget op af helt nyt tømmer, og det sker også - og ikke mindst - for at kunne opretholde kravet om kvalitet i byggeriet. Det vil dog på ingen måde forhindre, at ånden fra den gamle mølle lever videre i den nye. Man kan kalde det moderne organ-transplantation, der sikrer Grenaa’s borgere en hollandsk mølle af gigantiske dimensioner - som den forrige - men blot med en langt større oplevelses-faktor, fordi der bliver et arbejdende mølleri med drejende vinger og det hele. Der er vel heller ikke nogen, der går rundt og påstår, at Fregatten Jylland ikke er Fregatten Jylland med henvisning til, at det er meget minimalt hvad der er tilbage af den oprindelige fregat. Den gamle mølle var jo også en tilflytter-mølle, der kom til efter branden i 1881, siger Bertil Larsen, der kan tilføje, at byggeriet skrider frem helt efter planen. Det betyder, at det murede byggeri - undermølle og magasinfløje - kommer til at stå helt færdig engang i juni måned. Hvis alt går vel så ankommer møllekroppen, -hat og -vinger til august fra Fakse Ladeplads, hvor hele herligheden blivr samlet inden afgangen til Grenaa.

Kilde: grenaa bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam