I den seneste tid har en håndfuld unge fremtrædende Venstre-folk (bl.a. københavner-borgmesteren Søren Pind) været på den politiske arena med et ti-punkts program - tænkt både som en provokation og som direkte del af indholdet i Venstres fremtidige politik. Man kan sige, at de ønsker en superliberalistisk model, men netop i disse dage melder statsminister Anders Fogh Rasmussen ud, at de unges ”Ti Bud” ikke kommer til afstemning i partiet - partiledelsen vil gerne diskutere deres synspunkter, men de vil ikke blive brugt i praksis.
I ferieperioden havde en Randers-borger et indlæg i avisen om de konsekvenser, han frygter, hvis ovenstående unge Venstre-løver fik magt, som de har agt. Han skriver:
”Sommertiden bliver ofte brugt til at lade politiske prøveballoner stige til vejrs.
Sådan var det også i søndags, da 13 Venstre-politikere - heriblandt seks folketingsmedlemmer - udfordrede statsministeren med 10 såkaldte liberale teser. Og der er ingen tvivl om, at det er rendyrket liberalisme, der ligger bag de 10 teser.
De 13 politikere har virkelig læst Anders Fogh Rasmussens nok så omtalte bog: ”Fra socialstat til minimalstat”, hvor den stærkes frihedsret sættes som det højeste politiske ideal, og hvor der argumenteres kraftigt for, at det er vigtigt med den absolutte minimale offentlige sektor.
De 13 kritikere udfordrer således Venstre-ledelsen og ikke mindst Anders Fogh med Foghs egne argumenter, og på centrale liberale mærkeområder påpeger, at den nuværende regering ikke fører tilstrækkeligt liberal politik.
Overførselsindkomsterne til samfundets svageste grupper skal sættes ned til fordel for nedsættelse af personbeskatningen på de højeste indtægter, altså en rigtig omvendt Robin Hood.
Denne reallønsstigning til de i forvejen velstillede skal blandt andet bruges til privat pensionsopstaring, samtidig med at efterlønnen skal fjernes.
Hele sundhedssektoren skal privatiseres, fordi der er brug for konkurrence til dette syge væsen.
De fremstormende liberalister har valgt at se bort fra, at et privatiseret sundhedsvæsen er dyrere end et offentligt sundhedsvæsen, men det er jo også ideologi, dette hér handler om.
Fællesskabets ansvar over for den enkelte skal nedtones. De 13 liberalister er nemlig blevet trætte af at høre Venstre-politikere tale om social ansvarlighed.
Nej, enhver er sin egen lykkes smed.
Går det dig godt hér i livet, så tak dig selv! Går det dig dårligt i livet, så tag dig sammen, eller bebrejd dig selv! Du skal i hvert fald ikke komme til fællesskabet med dine problemer.
Hvordan bliver så dette liberale drømmesamfund?
Det bliver et samfund, det er godt at være stærk i. Der bliver bare ikke så mange stærke. Det bliver et samfund, hvor alt, hvad der overhovedet kan privatiseres, bliver privatiseret. I sidste ende det enekelte menneskes ansvar for eget liv.
Der er ingen solidaritet tilbage. Fællesskabet er alene for de stærke og på de stærkes præmisser.
Fællesskabet bliver eksklusivt i ordets bogstaveligste forstand. Fællesskabet lukker sig om sig selv og ekskluderer så mange, som overhovedet muligt. Jo færre, der er til at dele privilegierne, jo bedre. Til sidst er fællesskabet ødelagt og består alene af en flok egoister. Det bliver et benhårdt samfund at leve i både for de svage og for dem, der tror, at de er stærke - men ikke stærke nok.
Findes der et alternativ?
Jeg ønsker et samfund, hvor fællesskabet er inkluderende, og hvor fællesskabet handler om at sikre, at de svage har det bedst muligt, og at alle har gode muligheder for uddannelse, sundhed og trivsel.
Jeg ønsker ikke, at superliberalister skal ødelægge det samfund, som forsøger at værne om de svage. Jeg ønsker ikke solidaritet erstattet med egoisme. Jeg synes, at der er utroligt meget på spil, når liberalismen viser sit sande ansigt.
For mig er der derfor ikke tvivl om, at liberalisme og velfærdssamfund er to modsætninger, og at vi må vælge enten det ene eller det andet.
Jeg véd godt, hvad jeg vil vælge. Gør du?”
Skrevet af Niels Bach fra Randers i Randers Amtsavis d. 25. juli
Kilde:
rex
05/05 2023
