Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stort våbentyveri i Nørre Djurs

På redaktionen blev vi i aftes ringet op af landbetjenten i Glesborg. Der har været et særdeles alvorligt indbrud på en landejendom, hvor udbyttet har været værdier for over 100.000 kr. Der var en hel del våben imellem, og derfor bringer vi i dag denne meget kraftige opfordring til offentligheden, om nogen skulle have set noget, der kan være politiet til hjælp.

Landbetjenten efterlyser vidner i relation til et større indbrud, begået i en landejendom på Gl. Landevej 6 i tidsrummet fra i går morges kl. 06.45 og frem til kl. 11. 00.
En bil har været bagom bygningen, og man har skaffet sig adgang til hele huset ved knusning af en termorude. Hele huset var gennemrodet, og fra stedet er der stjålet værdier for ikke under 100.000 kr., heriblandt et våbenskab med værdifulde rifler og haglgeværer – vægt mellem 150-200 kg. Formodentlig har der været tale om en større bil - fra varevogn og opefter i størrelse.
Landbetjenten har en appel fra de, der har færdedes i området omkring Ørbæk plantage, herunder vejene Ørbækvej, Gl. Landevej og Gl. Møllevej, om nogen evt. har mødt gerningskøretøjet – også i skovene omkring om nogen har lagt mærke til usædvanlig færdsel i skovområdet eller i nærheden af gerningsstedet.
Evt. henvendelse til Grenå Politi (86 32 10 11) eller Nørre Djurs Politi (87 79 20 35)

Kilde: Landbetjent Bent Bundgård Jensen, Glesborg

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam