Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Toyota Prius – miljøbil med skattefordel

grenaa bladet: Toyota Prius er af tyske ADAC (søsterorganisation til FDM) kåret som den mest miljøvenlige bil på markedet. Samtidig indfører nu også Belgien et økonomisk incitament, der skal fremme udbredelsen af de reneste biler.

Anskaffer man en miljøvenlig bil som f.eks. Toyota Prius, kan man trække 15 procent af bilens pris fra i skat og opnå en fordel på maksimalt 4.000 EURO - i hvert fald hvis man bor i Belgien.
På foranledning af Toyotas nylige introduktion af anden generation af Prius, med den miljøvenlige hybrid-teknik, har Belgien nu sluttet sig til rækken af lande, der ved økonomiske incitamenter fremmer udbredelsen af biler med særlig ren udstødning. I Holland er en hybridbil som Prius fritaget for den særlige luksusskat, som biler ellers beskattes med, i England får den direkte statstilskud, og også Frankrig, Grækenland og Polen m.fl. har særlig favorable vilkår for hybridbiler, mens de almindelige afgiftssystemer i bl.a. Norge og Sverige er indrettet sådan, at en hybridbil er billigere i anskaffelse end f.eks. en Avensis med dieselmotor.
Her hjemme vil de radikale forsøge at samle et flertal uden om regeringen for en omlægning af registreringsafgiften, således at miljøvenlige biler favoriseres i forhold til dem, som belaster miljøet. Et prisværdigt initiativ, som mange danske bilkøbere ser frem til at se nogle konkrete resultater af.
I Danmark koster en Toyota Prius 430.000 kroner, fordi den ekstra miljø-teknik belægges med moms og ikke mindre end 180 procent registreringsafgift. Dermed rykker bilen uden for den almindelige bilkøbers rækkevidde, og dens udbredelse begrænses.
Toyota Prius opnår sit lave forbrug og sin rene udstødning ved et intelligent samspil mellem en elmotor og en benzinmotor. De to motorer kommer til indsats enkeltvis eller sammen i situationer, hvor deres specifikke egenskaber kan udnyttes bedst muligt. Desuden giver teknikken mulighed for at regenerere energi, når der bremses eller køres ned ad bakke, ligesom motorerne standser helt, når bilen holder stille i trafikken.
Den tyske bilistorganisation ADAC har netop gennemført en omfattende miljøtest af 113 forskellige bilmodeller fra bybiler til luksuslimousiner og er kommet til det resultat, at hybridbiler er de mest miljøvenlige, og at Toyota Prius er den reneste af alle.
Bilerne blev tildelt point efter mængden af kuldioxid (CO2) og miljøskadelige stoffer pr. kilometer. Prius opnåede 89 points fulgt af Honda Civic 1,3 Dsi IMA Hybrid med 83 points. Bedste benzinbil uden hybrid-teknik var Opel Signum 2,2 med 72 point, og det samme opnåede Toyota Avensis 2,0 D-4D D-CAT med partikelfilter og DeNOx-katalysator. Avensis blev samtidig udpeget som den mest miljøvenlige dieselbil.

Kilde: grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam