grenaa bladet: En betænkning omkring en ny fordeling af statslige bloktilskud og udligning mellem kommunerne, skulle byrådet også tage stilling til i forbindelse med høringssvaret til indenrigsministeren. Her mener man med nogen ret at have noget til gode:
»Grenaa Kommune har i en del år ventet på en mere rimelig metode til fordeling. Kommunen har et forholdsvist lavt beskatningsgrundlag og høje overførselsudgifter pr. indbygger. Såfremt kommuner med samme skatteprocent skal kunne tilbyde borgerne samme serviceniveau, er det nødvendigt med en vidtgående reform, der også sikrer bæredygtighed for de kommuner, der blandt andet løser sociale opgaver ud over gennemsnitsniveauet.
Grenaa Byråd kan derfor anbefale, at bloktilskuddet fordeles efter antal indbyggere, at der inddrages flere skattetyper i udligningen og at udligningen i højere grad tager højde for de store forskelle kommunerne imellem på området for overførselsindkomster«.
»Én stor Djurslands-kommune« er ikke det samme som »en stor Djurslands-kommune«
En lille bitte »klat« over bogstavet E spillede en ikke ubetydelig rolle, da Grenaa Byråd på det seneste byrådsmøde skulle forsøge at blive enige om et fælles høringssvar til indenrigsministeren omkring en kommende ny kommunestruktur med færre/større kommuner.
Udtrykket »én stor Djurslandskommune« dækker jo over ønsket om en kommune, der består af alle otte Djurslandskommuner, mens »en stor Djurslandskommune« jo kan lyde knap så ambitiøst. Her kan man tolke i retning af en kommune, der består af en fire-fem stykker af de nuværende otte kommuner. Apostroffen over E’et var i høringssvaret da også netop blevet fjernet for at få samlet hele byrådet omkring svaret til indenrigsministeren, men det forhindrede dog ikke tre socialdemokrater i at læse svaret som om apostroffen var med alligevel. Der var nemlig modstandere af én stor Djurslandskommune. Deres specielle holdning i sagen kom dog ikke med i høringssvaret, men det gjorde en mindretalsudtalelse fra Bent Andersen fra Dansk Folkeparti, der anbefaler en nedlæggelse af amterne, så det kun bliver stat og kommuner tilbage.
I høringssvaret til Lars Løkke Rasmussen (indenrigsministeren) anerkender Grenaa Byråd Strukturkommissionens betænkning som grundlag for ændringer i rammerne for løsning af den offentlige sektors opgaver. Byrådet anbefaler på den led, at en række borgernære opgaver flyttes til kommunerne - som det er beskrevet i den brede kommunemodel. Eksempelvis:
– større kommunalt myndighedsansvar på det sundhedsmæssige område - herunder videreudvikling af et nærsygehus-koncept i områder, der har 55-65 km. til centralsygehuse (som Grenaa Kommune forsøger at få amtet til at udvikle i Grenaa p. t.)
– større myndighedsansvar for området vedrørende vidtgående specialundervisning.
– større myndighedsansvar for døgntilbud til børn og voksne.
– opgaver på teknik- og miljøområdet kan med fordel flyttes til kommunerne.
– og ligningsopgaver bør bevares i kommunalt regi.
I svaret til ministeren anbefaler byrådet i det hele taget kommunestørrelser, der til enhver tid kan matche de opgaver regering og Folketing måtte beslutte. Og at man som kommune skal have en størrelse, så man kan håndtere disse nye opgaver. Det vil sige: En stor Djurslands-kommune (uden apostrof over E’et).
Det er jo ikke en hemmelighed, at fire kommuner på Djursland allerede har forlovet sig med hinanden (med ring og hele svineriet). Der er tale om Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs og Rosenholm, som dermed har givet såvel Grenaa som Nørre Djurs en kurv. Også dette træk får et par ord med på vejen i høringssvaret fra Grenaa Kommune:
»Grenaa Byråd kan ikke anbefale frivillige sammenlægninger, hvis dette medfører, at områder, der ikke er bæresdygtige som selvstændige kommuner, dermed afsondres. Der skal være både faglig, erhvervsmæssig og økonomisk bæredygtighed i de fremtidige kommunestørrelser - også om 20 år. Endelig bør der tilstræbes en fornuftig balance indenfor de enkelte kommunegrænser mellem antallet af arbejdspladser og antallet af boliger samt en varieret befolkningssammensætning«.
Høringssvaret gav nogen debat i byrådssalen, omend der var bred enighed om, at der var tale om et godt svar.
– Det er fint, at det med sygehuset er med. Det er vigtigt, at det ikke bare er noget vi putter i glemmebogen, sagde Erik Hoberg (S).
Han bemærkede dog, at tre medlemmer af S-gruppen - Leif Lahn Jensen, Helle Thomsen og ham selv - ikke kunne medvirke omkring et enkelt punkt, nemlig det med den store Djurslandskommune. Trekløveret var bange for, at man dermed anbefalede en nedlæggelse af såvel amterne som nærdemokratiet, og det kunne de ikke medvirke til.
Dansk Folkeparti’s Bent Andersen ville have det særstandpunkt vedhæftet svaret, at DF anbefaler en statsmodel uden amter - og lokalt en kommune bestående af Grenaa, Nørre Djurs og en del af Midtdjurs kommune. Herunder folkeafstemning i de berørte områder.
Kirsten Jensen fra De Konservative havde ingen særstandpunkter til svaret.
– Det er et fint høringssvar. En nedlæggelse af amterne har længe været en konservativ mærkesag. Så en stor Djurslandskommune, der overtager arbejdsopgaver fra amtet, vil være ønskværdigt, sagde hun.
Der var 100% opbakning til svaret fra Venstre’s byrådsgruppe.
– For to år siden blev vores sygehus reduceret ganske betydeligt. Med en ny kommunestruktur kan vi stille berettigede forventninger til at opnå indflydelse på netop dette område. Andre og flere funktioner bør komme på tale. Eksempelvis trænger hele genoptræningsområdet til en effektivisering. Det område bør udelukkende befinde sig i kommunalt regi, og en stor kommune på Djursland vil kunne drive sygehuset i Grenaa - med genoptræning som en central del, sagde gruppeformanden Svend Brandstrup Hansen.
Socialdemokraten Helle Thomsen begrundede derpå sit særstandpunkt.
– Min bekymring går ikke på en nedlæggelse af amtet, men på en nedlæggelse af nærdemokratiet. Én stor kommune vil ikke være en kommune, men et lille amt i stedet for.
Partifællen Leif Lahn Jensen supplerede hende.
– Risikoen for, at udkantsområder hægtes af i en kæmpe-kommune, er ret stor. Jeg synes ikke, at vi skal anbefale noget som helst omkring størrelser, før vi kender omfanget af opgaverne. Det er i den forbindelse alt for tidligt at melde ud med en storkommune, for vi ved reelt ikke hvilke ekstra-opgaver kommunerne skal løse i fremtiden, sagde han.
Han, Helle Thomsen og Erik Hoberg ønskede dog ikke et særskilt papir medsendt høringssvaret.
Venstre’s Knud Kildal understregede da også i den forbindelse vigtigheden af, at det var et enigt byråd, der stod bag svaret.
– Et svar uden særstandpunkter har langt større gennemslagskraft, end et, der er plastret til med specielle holdninger. Derfor har vi da også i Økonomiudvalget bestræbt os at skabe så tilpas bløde formuleringer, at hele byrådet gerne skulle kunne bakke op om svaret. Netop af den grund er der ikke nogen apostrof over E’et i formuleringen »en stor Djurslandskommune«, sagde Knud Kildal.
Partifællen Jørgen Katholm var ikke bange for en rigtig stor kommune.
– Jeg ser gerne en Djurslandskommune bestående af en 6-8 stykker af de nuværende som en modvægt til Århus og Randers. Sygehusdrift bliver dog for stor en mundfuld for selv en sådan kommune. Her må der en region indover. Endelig håber jeg på et bredt forlig bag den her reform, som gerne skulle kunne række mindst to årtier ud i fremtiden, sagde han.
Det hele endte med, at et enigt byråd vedtog at sende høringssvaret til ministeren - uden ændringer, men med en mindretalsudtalelse fra Dansk Folkeparti vedhæftet.
Kilde: grenaa bladet
unavngivet
05/05 2023
