Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Svar til Bent Mikkelsen om Grenåbanen

Før ferien bragte vi et indlæg fra socialdemokraten Bent Mikkelsen fra Grenå angående Dansk Folkepartis påståede passivitet med hensyn til Grenåbanens fremtid. 2 fremtrædende partimedlemmer giver følgende svar på tiltale:



”Vedrørende det socialdemokratiske amtsrådsmedlem Bent Mikkelsens store bekymringer omkring enigheden mellem DF Århus Amt og DF Grenå Byråd kan vi hermed berolige hr. Bent Mikkelsen med, at der er fuldstændig enighed, også når det drejer sig om Grenåbanens fremtid. Vi er helt enige om, at Grenåbanen giver trafikale problemer i Århus by. Vi er også helt enige omkring trafiksikkerheden - den SKAL nemlig være i top.

Vi kan derfor kun se, at Bent Mikkelsen skyder helt ved siden af, når han påstår, at Dansk Folkeparti mener det modsatte. Om det er en taktisk handling, Bent Mikkelsen har prøvet at fremskaffe, ved kun han selv, men vi kan konstatere, at den har slået helt fejl.
Omstændighederne vedrørende banestrækningen Århus/Grenå (også kaldet Grenåbanen) er imidlertid den, at Dansk Folkeparti i Århus Amt har været med hele vejen og stemt for anlægsbudgettet inklusive niveaufri overskæring på Grenåvej.
Havde Bent Mikkelsen nu haft en lidt højere position i sit parti og dermed siddet med ved forhandlingsbordet eller også bare hørt en lille bitte smule mere efter, hvad Dansk Folkeparti sagde ved behandlingen af budgettet, ja, så havde hr. Bent Mikkelsen ikke behøvet at gå rundt her i sommervarmen og være så bekymret.

Dansk Folkeparti har svært ved at se det positive i Grenåbanens forløb gennem Århus By, men Århus Amt består jo som bekendt af meget mere end Århus, og det indretter vi os efter i Dansk Folkeparti.
Bent Mikkelsens påstande i hans læserbrev er således faldet helt til jorden.”

Skrevet på Dansk Folkepartis vegne af Bent Andersen fra Grenå Byråd og Jette Skive fra Århus Amtsråd i Randers Amtsavis d. 18. juli

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam