Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vinderne i Lillegades Kiosk’s Oddset-konkurrence er fundet!

GRENAA BLADET:
Her i perioden fra den 2. februar til den 14. marts har Lillegades Kiosk kørt en stor Oddset-konkurrence, hvor 1. præmien var intet mindre end en rejse - incl. billet og overnatning for 1 person - til en Premier League kamp i England eller en Champions Leauge-kamp.


Der var spænding helt frem til sidste spilledag, men nu kan det offentliggøres, at vinderen af konkurrencen hedder Heino Gissel. Der var præmieoverrækkelse til ham og fire andre vindere onsdag eftermiddag i sidste uge i Lillegades Kiosk, der indehaves af Gert Sørensen, omend den daglige ledelse varetages af H. C. Pedersen.
Der var tale om en 100% lokal konkurrence, hvor reglerne var som følger: Man kunne tippe op til 4 doubler på »Den Lange« á 20 kroner pr. uge i konkurrenceperioden - dog max. 1 double pr. dag. Alle double-kuponerne har skullet spilles personligt af den enkelte konkurrence-deltager, og vinderen var så den blandt de 28 deltagere, der nåede at vinde flest præmiekroner. Det blev altså Heino Gissel, men der var som allerede nævnt spænding til det sidste, idet tre personer skiftedes til at befinde sig på 1. pladsen på den sidste spilledag forrige søndag.
Konkurrencen var således så benhård, at hele fire spillere - med gevinster på 708 kroner eller mere - kæmpede til det sidste om den eftertragtede rejse til en Premier League- eller Champions League-kamp. Nicolaj Poulsen, der blev nr. 3, førte inden søndagskampene blev fløjtet i gang, men så skete der pludselig »ting og sager«. Nummer 2 i konkurrencen, Johnny Laursen, satsede »hele butikken« med en double, der inkluderede sejr til Manchester City på hjemmebane mod lokarivalerne fra United, og sejr til Esbjerg på Brøndby Stadion. En double til odds 17,22 - og dermed noget at et sats. Men doublen kom i hus med sejr til City på 4-1 og sejr til Esbjerg på hele 6-1. Gevinst: 344 kroner for en indsats på 20 kroner!!
Men inden Esbjerg-sejren var i hus, havde Heino Gissel sikret sig 1. pladsen med 2 krydser i kampene Perugia-Modena (Italien) og Betis Sevilla-Osasuna (Spanien) til samlet odds på 8,41 og en præmie på 168 kroner.
Samlet set indbragte det ham blot 19 kroner mere end Johnny Laursen nåede at skrabe sammen i samlet præmiesum. Heino Gissel landede på 797 vundne kroner, mens Johnny Laursen tippede sig til 778 kroner i konkurrence-perioden. Dermed måtte Johnny Laursen tage til takke med sportstøj til en værdi af 500 kroner, mens Heino Gissel altså var så heldig at stryge med fodboldrejsen. H. C. Pedersen fortalte ved præmieoverrækkelsen, at Lillegades Kiosk arbejder kraftigt på, at det skal blive en drømmetur til en kamp i Champions League (Hvem sagde Chelsea mod Real Madrid i semifinalen!!), omend det er ikke den nemmeste sag i verden at skaffe billetter til den slags kampe. Men Heino er som minimum sikret en tur til en Premier League-kamp i England.
I øvrigt var både Johnny Laursen og Torben Thomsen (nr. 4 i konkurrencen) kun ét enkelt mål fra en rigtig double om lørdagen. For begges vedkommende et mål, der ville have bragt dem op på den endelige førsteplads. Var der nogen der sagde små marginaler....!
Der var også sportstøjs-præmier til nr. 3, 4 og 5 i konkurrencen - henholdsvis Nicolaj Poulsen, Torben Thomsen og Ole Rasmussen. Alle fem præmievindere var til stede ved præmieoverrækkelsen i Lillegades Kiosk.
– Vi synes, at vi har haft en rigtig spændende konkurrence, og kan allerede nu røbe, at vi til EM i fodbold i juni måned vender tilbage med en ny, spændende og lidt »anderledes« konkurrence, fortæller H. C. Pedersen.
I kiosken gør man meget ud af at skabe grundlaget for et stort og aktivt spillemiljø for de mange sports- og spil-interesserede i Grenaa og omegn. På den led har kiosken valgt at styrke sig på medarbejdersiden, idet deltidsmedarbejderen Brian Søndergaard, kommer på fuld tid i forretningen fra og med den 1. april. Herefter vil Lillegades Kiosk beskæftige to fuldtidsmedarbejdere og to deltidsmedarbejdere. Det sker i øvrigt samtidig med, at butikken går på nettet med egen hjemmeside - www.spillebutikken.dk. Anpartsspil er også noget der satset meget på. Ikke mindst i forhold til på lørdag den 27. marts, hvor Lillegades Kiosk sælger anparter til nogle stærke tips-13’er-systemer med henblik på at få fingre i den store 8 millioner kroners pulje, som Dansk Tipstjeneste lokker med på lørdag. Herimellem Danmarks største Tips 13-system på hele 118.098 rækker.
Søndag den 28. marts har Lillegades Kiosk i øvrigt ekstraordinært åbent fra kl. 12.00-15.00, hvor man i anledning af, at de danske SAS-Liga-kampe - og divisionskampe i øvrigt - nu for alvor er startet op, giver kunderne en speciel mulighed for at få styret deres spillelyst.

Kilde: Grenaa Bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam