Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Endnu en vellykket Sognets Dag i Grenaa

GRENAA BLADET:
Grenaa Menighedsråd kan se tilbage på endnu en vellykket Sognets Dag i Grenaa. Det foregik i Grenaa Kirke og Dronningens Ferieby lørdag den 28. februar.


Dette års gæste-foredragsholder var Tine Lindhardt, der kaldte sit foredrag »Kan du din historie?«, og selv kunne hun sit foredrag i en grad, der nærmede sig det perfekte. Intet manuskript og ingen skrå blikke ned på uret. Det var en sand fornøjelse. Med historie mente hun ikke faget historie, men den personlige historie. Vi er alle historie. Vi fødes ikke som et »ubeskrevet blad«, men har helt fra begyndelsen plads i en slægt, i en kultur, i en sammenhæng. Vores historie er stor og omfattende fra fødselsøjeblikket. Selv føjer vi så noget til denne historie. Nogle meget, andre knap så meget. Og efter vores død levere vi videre i historien så længe nogen kan huske os og fortælle om os. Historien om os kan give tryghed, men den kan også være en spændetrøje. Mange er på forhånd sat i bås og stemplet af episoder i deres historie, som de ikke selv er herrer over. Men nogle - »mønsterbryderne« - er i stand til at frigøre sig fra deres historie, hvis den er for snærende. Det sker først og fremmest, hvis de er så heldige at møde nogen, som ser på dem uden fordomme, de har været holdt nede af. Og - præcist fem minutter i frokost - kom Tine Lindhardt så frem til den fundamentalt gode historie, den bibelske, ifølge hvilken der bliver set på os med positive øjne trods kendskabet til alle vores fejl og mangler. Derfor skal denne historie fortælles oftest muligt, så den kan hjælpe så mange som muligt til at blive »mønsterbrydere« og få et bedre liv.
Efter den traditionelt overdådige frokost besvarede Tine Lindhardt spørgsmål - og dagen sluttede med fællessang under Betty og Peter Arendts ledelse.

Kilde: Grenaa Bladet

Palle Schødt Rasmussen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam