Glassalen på Kolind Centralskole dannede torsdag aften rammerne for en debataften om Djurslands fremtid. Kredsformændene i Grenå for hhv. Socialdemokratiet, Venstre og Konservative ledede slagets gang i mødet sammen med de 5 paneldeltagere, som primært repræsenterede den offentlige administration.
Der blev da også fra mødets start lagt vægt på, at mødet IKKE havde en politisk dagsorden, og paneldeltagerne gjorde sig store anstrengelser i deres respektive indlæg for at levere en nøgtern præsentation af forhold, som har betydning i forbindelse med en eventuel kommunesammenlægning. Den mest markante udmelding fra panelet var, at det vil gavne alle dele af Djursland bedst, hvis en sammenlægning resulterer i én stor kommune.
Imidlertid er det sin sag at gøre en folkelig sag ud af en kommunesammenlægning, når, som det blev sagt fra panelet, processen med strukturkommission og kommunesammenlægning begyndte med en agurketidsdiskussion i Berlingske Tidende fra sommeren 2002 om nedlægning af amterne. "Jamen så må jo hellere se at få nogle større kommuner", synes tankegangen at fortsætte, mens man retter pistolmundingen mod de små kommuner.
Når der trods denne manifestation af tidsånden alligevel mødte 50-100 mennesker op denne aften, må det tages som udtryk for, at der eksisterer en oprigtig interesse for kommunernes fremtid. De fleste har nok erkendt, at det nødvendigt at forholde sig til en virkelighed med globalisering - et nyt navn for en udvikling, der begyndte i slutningen af 60'erne med den gradvise nedlægning af landsbyerne. Når alt kommer til alt er prisen for ikke at engagere sig alt for høj. Den teknokratiske maskine er nødt til at få et folkeligt modspil, hvis ikke vore lokalsamfund skal blive fejet af banen af selv samme maskine. Det må være op til hver enkelt borger at bære en del af dette ansvar.
Første afdeling af debataftenen var helt og holdent paneldeltagernes omgang, hvor de efter tur kom med hver deres indlæg om kommunernes struktur i fremtiden. Finn Pedersen fra Djurslands Erhvervsråd lagde ud med at sige, at kommunernes struktur ikke er så væsentlig for erhvervslivet. Til gengæld lagde han stor vægt på, at Djursland med hensyn til samarbejde fungerer som en samlet helhed. Landområderne skal gøres attraktive som udflytningsområde for byerne, og der skal samarbejdes bedre mellem eksisterende faciliteter såsom mellem Århus havn og Grenå havn. Dette kræver imidlertid en bedre infrastruktur. Han mente at vi dermed bl.a. ville få mere liv i landsbyerne. Denne udmelding må ses som et bud på, at vi skal have afklaret de fremtidige kommuners opgaver først, inden vi begynder at diskutere, hvem der skal gå sammen med hvem.
Da debatten om kommunerne jo er blevet koblet sammen med en nedlægning af amterne, indgik indlægget fra Louis Rolander, formand for socialudvalget i Århus amt, naturligt i sammenhængen. Specielle opgaver angående ydelser indenfor socialområdet løses i dag af amterne, da behovet for den givne ydelse på amtsplan er for lille til at blive lagt ud til kommunerne. Hvis en specialbehandling inden for sundhedsområdet f.eks. kun er relevant for et dusin mennesker i amtet, er man nede i en enhed, der ikke kan blive mindre. Denne type enheder vil man derfor være nødt til at flytte til de planlagte større regioner. Dette kan imidlertid risikere gå ud over nærhedsprincippet med det resultat, at de berørte mennesker kommer i klemme.
De 3 øvrige paneldeltagere, Kim T. Jensen, Finn Byrialsen og Kjeld Overgård kom herefter med indlæg, der belyste forskellige tekniske, uddannelsesmæssige og organisatoriske forhold i kommunerne. Dette gav et udmærket indblik i, hvordan kommunerne arbejder i praksis uden dog at lede til nogen konklusioner omkring kommunernes fremtidige struktur.
Efter pausen, hvor samtalen i øvrigt gik livligt, var det tid til at stille spørgsmål til panelet. Fra salen kom der enkelte følelsesladede ytringer mod kommunesammenlægningerne, men det må nok tages som udtryk for, at debatten ikke har fundet et passende form endnu. Faktisk kom der fra panelet en udmærket opskrift på, hvordan man kan forholde sig til overordnede myndigheder, hvis parterne synes at ligge langt fra hinanden: Tag sagen i egen hånd. Ja, det lyder enkelt, men erfaringen kommer altså fra forvaltningens eget forhold til størrelser såsom København og Bruxelles.
På dette "ikke politiske møde" må dette faktisk tages som en politisk udtalelse - eller rettere en udtalelse om, hvordan vi bør forholde os til politiske spørgsmål. I stedet for at se sig selv i et modsætningsforhold til den store verden, er det vigtigt at være åben - med andre ord selv tage ansvaret for at indgå i konstruktive sammenhænge overalt. Taberne i globaliseringsspillet bliver dem, der skuer indad og ikke evner at bruge sig selv i forhold til de større strukturer. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi er pisket til at lægge kommunerne sammen. Det er mindst lige så vigtigt, at vi kan finde ud af at arbejde sammen og ikke mindst justere vores måde at samarbejde på, når udviklingen kræver det.
Når erhvervslivet gerne ser Djursland som én stor region, hænger det nok sammen med, at der på et storkommuneplan bliver bedre muligheder for at skabe den infrastruktur, som kan binde det hele sammen. Når først infrastrukturen er på plads, kan det blive meget attraktivt for erhvervslivet at etablere sig i yderdistrikterne, hvor priserne i øjeblikket er meget lavere end i byerne. Når man taler om, at sammenlægning af kommunerne skal være udgiftsneutral, bør man her nok her gøre sig klart, at midlerne til at bygge en sådan infrastruktur efter en kommunesammenlægning uden amter må komme fra de nuværende amters midler.
Landsbyernes fremtid indtog en væsentlig plads i diskussionen, da man bl.a. fra panelets side viste sig at være bevidst om, at landsbyerne let bliver ofre i spillet om kommunerne. Hvis der skal komme mere liv i landsbyerne må man stille sig selv spørgsmålet om, hvilket liv det i givet fald vil blive. Man må huske på, at drømmen om landsbyidyl fra gammel tid hænger sammen med et arbejdsfællesskab. Selvfølgelig kan man have masser af fællesskab omkring fritidsinteresser. Men der tegner sig en anden realitet, hvis man i et tid med større og større virksomheder ikke evner at skabe arbejdspladser i landdistrikterne. Hvis den økonomiske besparelse ved at flytte fra by til land bliver opvejet af lange transporttider og besvær med at komme til byerne, skal der meget til at holde mennesker fast i landdistrikterne. Specielt vil de mest ressourcestærke individer, som landdistrikterne har hårdt brug for, have råd til at bosætte sig i nærheden af byerne, og det vil de i givet fald gøre. Konsekvensen vil i så fald blive, at de ressourcer, som faktisk eksisterer i landdistrikterne, går tabt eller i bedste fald ikke bruges optimalt.
Da man lagde kommuner sammen sidst i 60'erne havde man efter sigende god tid til debatten, og det skal vi også sikre os at få denne gang, så vi ikke skaber splittelse men tværtimod forbedrer forholdene for os alle. Den nylige kommunesammenlægning på Bornholm blev i denne sammenhæng holdt frem som et skrækeksempel på, hvordan vi ikke skal gøre på landsplan. Vi må tænke os om, for vi skal ifølge panelet ikke fokusere på at indrette os på en måde, som er ideel i forhold til status quo - nej vi skal tænke flere årtier frem og finde frem til en struktur, der kan holde langt ind i fremtiden. I den forbindelse er det værd at lægge mærke til et af argumenterne, som koalitionen af kommuner i det sydlige Djursland i øjeblikket bruger for ikke at indgå i en enhed med hele Djursland: at kun de sydlige kommuner er et naturligt oplandsområde til Århus - kunne man ikke forestille sig hele Djursland som opland i nær fremtid.
Imidlertid blev det i aftenens løb slået fast, at vi er nødt til at vide, hvilke opgaver, kommunerne skal løse for at kunne komme med en kvalificeret anbefaling til, hvordan kommunerne eventuelt skal lægges sammen. Eftersom denne rækkefølge synes at være den eneste fornuftige, kunne kommunerne passende lade udbyttet af denne og lignende aftener indgå i deres høringssvar til Kommunernes Landsforening - et svar som redegør for, hvordan man fra kommunalt niveau ser, at alle offentlige opgaver fra det lokale til det regionale bør løses fremover. Hvis nogle kommunerne går sammen om et høringssvar med et sådan indhold, bør dette ikke tages som udtryk for, at netop disse kommuner bør slås sammen, men derimod for, at kommunerne har behov for at stå sammen overfor staten med hensyn til, hvordan processen med en eventuel sammenlægning bør forløbe.
Da aftenen gik på hæld, rundede kredsformand Alice Brask fra socialdemokratiet mødet af. Hun slog fast, at der har helt fra gammel tid har været meget langt fra den nordlige til den sydlige del af Djursland. "Dem fra den anden side af skoven" eller "dem fra den anden side af sundet" har eksisteret som begreber på begge sider. Da hun som mange andre har aktiviteter på begge sider af skoven og begge sider af sundet, meldte hun sig meget gerne som borger i et samlet Djursland.
Hvad der manglede i aftenens løb var en ordentlig diskussion af de demokratisk konsekvenser af en sammenlægning, hvor kommunalrådene antagelig forsvinder sammen med kommunerne. På et spørgsmål fra salen vedrørende dette, kunne panelet kun præstere synspunkter af administrativ karakter, hvor konklusionen var, at man skal op i særdeles store kommunestørrelser - København eller større - før det bliver aktuelt med lokalråd. Eksempelvis "klarer man tingene" administrativt i Århus ved at dele op i magistrater. Man kunne fristes til at sige, at der blev gledet af på spørgsmålet, men det er i virkeligheden nok ikke et spørgsmål, der egner sig til at blive besvaret af embedsmænd.
Kilde: Skrevet af Morten Käszner
morkas
05/05 2023
