Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hospitals-klovnen »Gunil« gæster Grenaa Bibliotek

Grenå Bladet:
»Klovnen og humoren som kommunikations-metode« er overskriften på en foredrags-aften på Grenaa Bibliotek tirsdag den 9. marts kl. 19.00.


Foredragsholderen hedder Birgit Bang Mogensen. Hendes oprindelige uddannelse er som socialpædagog, men den er siden blevet suppleret med uddannelsen som skuespiller og klovn fra »Dell ‘Arte« teaterskolen i Californien, uddannelsen som massageterapeut samt uddannelsen som caring clown i La Crosse, Wisconsin.
Siden maj 2000 har hun arbejdet som hospitalsklovnen »Gunil« på Skejby Sygehus i Århus på en afdeling for børn med blandt andet hjerte- og gigtsygdomme. Afdelingen gennemførte fra marts 2002 til marts 2003 projektet »Klovnen og humoren som kommunikationsmetode« - en undersøgelse af klovnens indflydelse på kommunikation, på personalet og på børnene. Projektet støttes blandt andet af Hjerteforeningen, Sundhedsministeriet og Gigtforeningen.
I foredraget fortæller Birgit Bang Mogensen om arbejdet som hospitalsklovn og den betydning det har for både børn, forældre og personale. Hun giver herunder eksempler på gode - og mindre gode - oplevelser, og giver endelig en prøve på sin klovnekunst.
Overskuddet fra salget af billetter til foredraget går til velgørende formål i de deltagende serviceklubber: Grenaa Soroptimistklub, Grenaa Y’s Men’s og Menette Club og Inner Wheel, der står bag arrangementet i samarbejde med Grenaa Bibliotek.
Billetter kan købes/bestilles ved henvendelse til Grenaa Bibliotek.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam