Grenå Bladet:
Af trafikminister Flemming Hansen (C)
På trods af Danmarks beskedne størrelse er der forskel på de enkelte landsdeles udviklingsmuligheder. Forskellighed kan være en styrke, men kan også være forbundet med ulemper. En positiv udvikling i de enkelte dele af Danmark ligger regeringen meget på sinde og kalder på en differentieret strategi, hvor fordele udnyttes og ulemper modvirkes.
I regeringen har vi konstateret, at andelen af erhvervsaktive i udkantområderne er faldende. Der er derfor brug for en særlig indsats for, at også udkantsområderne kommer med i den økonomiske udvikling.
Regeringen har, i bestræbelserne på at sikre en mere ensartet udvikling i Danmark, fra årsskiftet forhøjet befordringsfradraget i 50 udvalgte kommuner. Med forhøjelsen af befordringsfradraget mindsker vi de økonomiske barrierer, der er ved at bosætte sig i områder med få arbejdspladser. Hermed reduceres en af de væsentligste grunde til, at folk ikke bosætter sig eller bliver boende i disse områder. Et passende befolkningsgrundlag i alle dele af Danmark er vigtigt for at kunne opretholde levedygtige lokalsamfund, hvor et acceptabelt servicetilbud kan tilbydes borgerne.
Befordringsfradraget er skruet sammen således, at der ikke er fradrag for de første 24 km. daglig kørsel (dvs. man skal have mere end 12 km. til sin arbejdsplads for at modtage befordringsfradrag), fra 24 —100 km. gives 1,62 kr. pr. km. og for over 100 km. gives 81 øre. pr. km.
Regeringen har midlertidigt forhøjet befordringsfradraget for pendlere, der bor i udkantsområderne således, at der gives samme fradragssats for kørsel over 100 km. som for mellem 24-100 km. Dvs. fradragssatsen er på 1,62 kr. pr. km. uanset, hvor meget mere end 12 km, man har til arbejde.
Det er ikke de faktiske udgifter ved transporten, befordringsfradrag udmåles efter, og det er derfor uden betydning, hvilket transportmiddel der anvendes. Dette er vigtigt for regeringen, for vi ønsker, at den enkelte borger selv skal vælge, hvilket transportmiddel han eller hun ønsker at anvende.
Der er mange penge at spare, og det er altså uanset hvilket transportmiddel man vælger, blot man er bosiddende i en af de 50 udvalgte udkantskommuner.
Lad mig illustrere dette med et eksempel. Bor man i Grenaa Kommune og arbejder i Århus Kommune var befordringsfradraget i 2003 på cirka 31.000 kr., hvis man pendlede 220 dage om året og kørte 124 km. om dagen. Med det forhøjede befordringsfradrag i 2004 er fradraget på cirka 35.650 Det vil sige en forhøjelse på cirka 4.650 kr. før skat. Besparelsen efter skat afhænger af de konkrete skattesatser. I en gennemsnitskommune er besparelsen efter skat cirka 1.500 kr.
Hvis man sammenligner besparelsen med, hvad det koster at pendle, er det et ganske pænt tilskud. Er man ejer af en ny mellemstor dieselbil koster det cirka 2 kr. pr kørt km., hvis man pendler den tidligere anførte afstand og antal dage. De 2 kr. inkluderer både faste omkostninger, såsom værditab, forsikring og afgifter, men også variable udgifter, bl.a. vedligeholdelse og dieseludgifter. Pendlerprisen bliver på cirka 250 kr. om dagen. Med det forhøjede befordringsfradrag får man cirka 162 kr. i tilskud før skat. Før forhøjelsen var tilskuddet cirka 142 kr. Dvs. hver gang man pendler til og fra arbejde får man cirka 20 kr. mere i støtte før skat. Det er da et ganske pænt tilskud, der helt sikkert vil give en del flere muligheder for at bosætte sig billigt i udkantsområderne. Hermed sikrer vi, at også udkantsområderne forbliver gode velfungerende områder med folk i alle aldre og livssituationer.
Kilde:
unavngivet
05/05 2023
