Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Havn er udpeget som »nødhavn«

Grenå Bladet:
Staten har udpeget 22 nødhavne i Danmark til brug ved situationer, hvor risikoen for forurening er høj i de danske farvande. Blandt de udpegede er Grenaa Havn. Nødområderne er udpeget af Miliøministeriet i samråd med Forsvarsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Udpegningen er i overensstemmelse med EUs overvågningsdirektiv og de retningslinjer om nødområder for nødstedte skibe, der er udsendt af FNs Søfartsorganisation, IMO.


Det er EU, som med det ny direktiv har krævet, at medlemslandene finder steder, man kan slæbe havarister til for at begrænse omfanget af miljøtrusler til søs. Direktivet træder i kraft 5. februar i år og blev til på grund af oliekatastrofen med tankskibet »Erika« ved den franske kyst i 1999.
Miljøminister Hans Christian Schmidt oplyser, at der er taget et bredt hensyn til natur og miljø i udvælgelsen af nødhavnene. Samtidig er der lagt vægt på, at de udvalgte havne stadig skal kunne fungere på normal vis.
I et nødområde kan et nødstedt skib for eksempel omlade sin last af brændselsolie eller få foretaget reparationer, så skibets situation ikke forværres og fører til en olieforurening. Det bliver en kommende enhed under Forsvarsministeriet »Maritime Assistance Service« (MAS) som skal anvise et nødområde til skibe i knibe. MAS. placeres hos Søværnets Operative Kommando.
Havnefoged/teknisk chef på Grenaa Havn Eivin Laursen oplyser til Grenaa Bladet, at udpegningen til nødhavn ikke umiddelbart får nogen omkostninger for havnen, men skulle ulykken være ude, og en tankbåd ville blive slæbt ind i Grenaa Havn, kunne det være til ulempe for andre brugere af kajpladserne, såfremt skibets ophold i havnen ville være over flere dage, og det uheldsrampe skib skulle lægge beslag på kajpladser som andre af havnens kunder anvender. Havnen skal ikke etablere bygninger med redningsudstyr. Dette i form af flydespæringer med videre befinder sig hos Redningsberedskabet i Grenaa, der hurtigt ville kunne komme til assistance.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam