Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Er Dansk Folkeparti stuerent og hæderlig?

Grenå Bladet:
Så er den gal igen - i Dansk Folkeparti i Grenaa og amtsbestyrelsen. Det viser sig - ikke overraskende, - at det igen - igen er Bent Andersen & frue der er »mestre« og »faddere« til denne ballade!!


Undertegnede er blevet bekendt med, at BA har fremsat urigtige påstande i amtsbestyrelsen, om at undertegnede konspirerer med BA & frue. Jeg synes det er en stor skam for Grenaa, at DF her er så dårligt repræsenteret. Jeg kan som person ikke forstå hvorfor det altid lykkes for BA & frue i deres politiske »kandestøberier« at rage uklar med stort set alle, og bemærkelsesværdigt nok, når de er færdige med at misbruge andre hæderlige menneskers tillid. Det er også påfaldende - hvilket flere i Århus Amt har bemærket. - Den ofte negative avisomtale især omkring BA’s person. Dertil kan jeg så tilføje, at der i amtsbestyrelsen er påbegyndt en »faneflugt« p.g.a. Inger K. Andersens diktatoriske »ledelsesform« - eller snarere mangel på ledelse! - Ganske som i Grenaa, hvor BA også praktiserer sit lille partidiktatur, hvor indgår alm. intriger, usandheder og fordrejelser. Intet under at fru Andersen har »taget ved lære«. - Et gammelt ord siger: »Som sin mester - så hans svende«.
I år 2002 brugte Inger Andersen mit hjem som et sjælesørgerforum for alle deres fortrædeligheder i Grenaa, dengang kunne BA’s helbred heller ikke tåle mosten. Ved disse »konsultationer« blev jeg bekendt med mange fortrolige oplysninger som Inger Andersen ikke burde viderefortælle til uvedkommende 3. person.
Det kørte fuldstændigt af sporet i jeres lokalforening i Grenaa, hvor I end ikke gik af vejen for at bruge DF’s organisatoriske formand Poul Lindholm Nielsen, til at fremme jeres personlige interesser, ved at invitere Poul Lindholm Nielsen og frue til privat middag - selvsamme aften hvor I forsøgte at »slagte« - »de tre musketerer« i Grenaa. Således kunne BA og frue i ro og mag »forudse« resultatet af mødet. Desværre viste det sig, at Poul Lindholm Nielsen’s format er så usselt, at han uden blusel lod sig bruge i dette modbydelige spil. Alt sammen for at undgå at regnskaber og bilag blev lagt frem til gennemsyn - som krævet at de tre tidligere bestyrelsesmedlemmer.
Opmuntret af succes’en med at få »lukket munden« på de tre i Grenaa og ikke mindst lige så vigtigt at undgå at få fremlagt regnskaberne - fortsætter Inger Andersen i amtsbestyrelsen dette beskidte rænkespil.
Til BA og frue’s alm. orientering (via dette indlæg) kan jeg oplyse, at undertegnede ligger inde med oplysninger som er i stærk modstrid med Inger Andersens fremstilling af amtsbestyrelsessamarbejdet, og vil uden videre betænkning bruge dem.
For god ordens skyld kan jeg tilføje, at jeg er bekendt med de tre tidligere bestyrelsesmedlemmers fremstilling og dokumentation omkring problemerne i Grenaa - disse er - naturligvis - ikke blot velunderbyggede - og ikke overraskende - i stærk modstrid med f.eks. Inger Andersens fremstilling af sagen!
Afslutningsvis vil jeg blot sige, at BA og frue’s ageren for Dansk Folkeparti er en skamplet for partiet, og det er mig ubegribeligt, at partiets hovedbestyrelse, trods vidende om problemernes rette sammenhæng, fortsat »holder hånden over« Bent Andersen og frue.
Hvis dette er god latin i Dansk Folkeparti kan man med rette stille spørgsmålstegn til om Dansk Folkeparti er et hæderligt parti. Kendsgerningerne omkring Århus amtsbestyrelse og hvad der er kendsgerninger vedr. den tidligere bestyrelse i Grenaa, tyder på at Dansk Folkeparti hverken er stuerent eller særlig redeligt!

Med venlig hilsen
Vibeke Hansen
Stillingvej 208, Sabro
(amtsbetyrelsesmedlem)

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam