Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dykker nummer 100 er hoppet i Oceanariet på Kattegatcentret

Grenå Bladet:
Lørdag den 31. januar hoppede dykker nr. 100 i Oceanariet på Kattegatcentret i Grenaa.
Efter at Dive Resort Kattegat blev opstartet den 2. januar 2004 er bookingerne væltet ind. Hver weekend helt ind i april er booket op, så derfor var det med glæde, at man allerede lørdag den 31. januar kunne sige tillykke til dykker nr. 100 i Oceanariet.



Dykket blev fejret med manér. Dykkeren, en erfaren dykker fra Kolding, fik dykket i Oceanariet kvit og frit, og blev derudover budt på dejlig frokost i Kattegatcentrets cafeteria »Fordækket«.
Dykkerinstruktør og projektleder Teddy Vester udtaler følgende om den flyvende start:
— Naturligvis er vi meget glade for den flotte start, hvor især dykkerklubberne står for størstedelen af bookingerne. Vores motto er jo: »Vi har noget, du aldrig har prøvet før«, hvilket viser sig at være noget, som mange erfarne dykkere ikke vil lade sidde på sig ret længe. Mange er begejstrede, og der er allerede genbookinger, hvor klubberne ønsker at komme 2. gang, siger Teddy Vester, idet han dog tilføjer:
— Vi glæder os også til, at der kommer flere tilmeldinger fra folk, der ikke i forvejen er dykkere. Et prøvedyk giver folk deres første indblik i de mange oplevelser, de kan få under vand, og her kan vi med sikkerhed vise dem en hel verden for sig, så de på sigt forhåbentlig får lyst til at blive dykkere, siger han.
Dykker nr. 100 blev Claus Drescher fra Kolding, som selv er en erfaren dykker.
— Dykket i Oceanariet er helt i top. Mange gange er sigten i de danske farvande meget ringe, så det reelt er begrænset, hvad man får at se under dykket. I Oceanariet er sigten helt i top og med de mange fiskearter fra Kattegat repræsenteret, er der rigtig meget at se på. Dykker man med omtanke, kan man komme helt tæt på fiskene, hvilket ligeledes er meget svært i havet, siger en glad Claus Drescher og slutter:
— Næste gang skal konen med, det skal hun også prøve!
Dive Resort Kattegat har åbent hver dag i Kattegatcentrets åbningstid, hvor alle, uanset om man er en erfaren dykker eller blot kunne tænke sig et prøvedyk, kan kontakte Kattegatcentret for yderligere information.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam