Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Big Dance for 5. gang i Grenaa!

Grenå Bladet:
For nylig åbnede Grenaa Ungdomsskole dørene for 5. omgang af kæmpe-partyet Big Dance.
Cirke 35 ungdomsskoler fra det ganske land - fra Helsingør i øst til Kristiansfeldt I syd - havde dette år taget turen til Grenaa for at deltage i den store fest.



Big Dance er et 7 timers nonstop Dance/ Techno/Hip-Hop-party - og naturligvis som altid uden alkohol og euforiserende stoffer af nogen som helst art. Festen startede kl. 20.00 og sluttede først godt ud på morgenstunden kl. 03.00 - med efterfølgende overnatning og fælles morgenmad i festsalen på Grenaa Søndre Skole.
For nogle klubber begyndte Big Dance allerede dagen før Big Dance, hvor aftenen blev brugt i Grenaa Ungdomsklubs lokaler med hygge og samvær, men langt de fleste dukkede først op lørdag omkring kl. 19.00.
Her stod cirka 800 spændte unge med billetten klar i hylende snestorm og ventede på at komme ind og få hvad de var kommet efter - fest og dans i lange baner...! Og der var lagt godt i ovnen med fede bands og masser af stjerner. Dette år skulle artister som Jokeren, Infernal, DJ Franz Preiz og Casper fra Idols optræde. Da klokken var 20.00 var alle stort set inde og de første DJ’s bankede pulsen i vejret med et svedigt sæt. Herefter fulgte det ene flotte klubdanseshow efter det andet leveret af Skibby, Grenaa og Subway Club. Danseshows, der har været arbejdet på hele vinteren, blev budt velkommen af publikum til taktfaste klapsalver.
Og så skete der lidt uventet alligevel. 4 timer før Jokeren skulle gå på scenen ringede Mr. J’s manager og aflyste koncerten på grund af en syg Joker (hovedpine og tynd mave). Der opstod selvfølgelig en hvis panik i arrangørgruppen, og der blev arbejdet på højtryk på at få andre stjerner bragt til huse, men de hænger ikke på træerne lørdag aften.
— L.O.C. fik vi dog fat i, men han havde 2 jobs på Sjælland samme aften. Han kørte dog til Roskilde Lufthavn imens vi prøvede at finde en pilot til at flyve ham over. Dog uden held, men alligevel en stor tak til L.O.C., siger Thomas Lind fra Grenaa Ungdomssklub.
Jokerens afbud ødelagde dog ikke stemningen, og Casper fra Idols var frisk og fyrede 4 numre af fra den store scene - til pigernes store begejstring. Infernal leverede også varen og bankede stemningen helt i top med masser af energi og karisma. Techno-geniet Franz Preiz leverede desuden et DJ-sæt i verdensklasse, og endelig blev mikrofonerne flittigt brugt i Karokee-salen.
— Alt i alt en fantastisk aften i Grenaa, og endnu en gang beviste 800 unge, at man godt kan more sig og fyre den for vildt af til dance/rap og techno uden at være stive og skæve, og selv da Jokeren meldte afbud til deres fest, tog de det i stiv arm, og viste, at der skal mere end en Jokers afbud til at give »skår i glæden« . Det kan godt være, at de danske unge har Europa-rekord i druk, men de 800, der var til Big Dance fyrede den i hvertfald kraftigt af udelukkende på kærlighed og kildevand - og masser af cola, slutter Thomas Lind.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam