Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Haandværker- og Industriforenings legater til lærlinge, svende og Teknisk Skole

Grenå Bladet:
Grenaa Haandværker- og Industriforening er oprettet den 5. februar 1854, og kan således fejre 150 års jubilæum i indeværende uge - og det vel at mærke som byens ældste, eksisterende forening.



Eet af formålene med foreningen var at kunne undervise håndværksfagenes lærlinge og give dem nogle teoretiske kundskaber. Man oprettede i den forbindelse en »søndagsskole«, hvor en række mestre og skolelærere underviste. I 1892 byggede foreningen så en skole på Vestervej i Grenaa - der hvor VUC Djursland holder til i dag. Her gav man mandag-torsdag — efter arbejdstids ophør — lærlingene 2-2 1/2 times undervisning. Denne tekniske skole virkede indtil 1966, hvor tiden og lovgivningen var løbet fra denne form for uddannelse af lærlingene, fordi reformerne på området gjorde det pligtigt at sende lærlinge på skole fire til fem gange i løbet af læretiden. Typisk med 6 ugers dagsundervisning i hvert forløb.
Fra denne gamle skole stammer legaterne — på nær ét — som i dag administreres af Grenaa Haandværkerforenings lærlingelegatudvalg. De 12 gamle legater er opdelt i tre puljer:
— Grenaa Haandværkerforenings legat til håndværkslærlinge.
— Grenaa Haandværkerforenings legat til håndværkssvende undere videreuddannelse.
— Grenaa Haandværkerforenings legat til Grenaa Tekniske Skole.
Tilsammen råder de tre legatpuljer p. t. over en kapital på cirka 400.000 kroner, hvorfor cirka 75% af det årlige renteudbytte bruges til uddeling som flids- eller støtte-legater. Flidspræmierne gives efter indstilling fra læremestrene eller Grenaa Tekniske Skole - støttelegaterne efter ansøgning.
Da de gamle legater fortæller hver sin lille lokalhistorie, skal disse nævnes her ved deres oprindelige navne:
- Niels Nielsen Schoubyes legat til den tekniske skole i Grenaa, oprettet den 19. marts 1897.
— Lærlingesygekassens præmielegat for elever i Grenaa Tekniske Skole, oprettet den 26. september 1904.
— Håndværkssvendenes Sygekasselegat, oprettet den 2. februar 1922.
— Bikubens lærlingelegat, oprettet den 12. juni 1987.
— Installatør Axel og Hustru Emma Meirs Sølvbryllupslegat, oprettet den 20. september 1944.
— Legat »Som Minde om Deres Majestæters Kong Christian den IX og Dronning Lovises 50-aarige Guldbryllups Jubilæum den 26. Mai 1892«, oprettet i december 1892.
— Arkitekt Hans Arentoft og Hustrus legat til minde om Hans Arentofts forældre, sadelmager Carl Ludvig Petersen og Hustru, oprettet den 10. maj 1957.
— Banken for Grenaa og Omegns Jubilæumslegat til Grenaa Tekniske Skole.
— Malermester Oscar Larsen og Hustru Rasmine Larsens legat, opretttet den 26. august 1949.
— Konditorerne brdr. Amdi og Emil Lassens Mindelegat, oprettet den 9. oktober 1942.
— Isenkræmmer C. F. Ehrenreichs legat.
— Grenaa Haandværkerforenings legat.
Det mindste af legaterne havde ved oprettelsen kun godt 100 kroner i kapital, og det største cirka 56.000 kroner. Ved oprettelsen af det »nye« legatudvalg efter teknisk skoles nedlæggelse i 1966, var den samlede legatkapital på cirka 70.000 kroner.
Legaterne på Grenaa Tekniske Skole (den »nye« på Århusvej) sker løbende ved skolens forskellige afslutninger, svendeprøver og dimissioner, medens de øvrige legater uddeles én gang årligt ved nytårstid. Senest foregik det i byrådssalen på Grenaa Rådhus lørdag den 3. januar 2004, hvor der blev uddelt legater til 2 lærlinge og 2 håndværkssvende under videreuddannelse. Normalt uddeles legaterne på Grenaa Tekniske Skole, men i anledning af det forestående 150 års jubilæum indvilligede borgmester Gert Schou - til legatudvalgets udelte glæde - at være vært for arrangementet.
Legatudvalget er p. t. følgende medlemmer: Snedkermester Bo Petersen (formand), arkitekt Poul Erik Aarup Pedersen (næstformand), afdelingsleder Jørgen Andersen (revisor), Lasse Andersen (sekretær og regnskabsfører) foruden byrådsmedlemmerne Tom Mortensen og Bent Andersen.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam