Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Racedue-præmier

Grenå Bladet:
Racedueklubben for Grenaa og Omegn har i weekenden den 10.-11. januar deltaget i Danmarks Racedueforeningers nationaludstilling, som foregik i Margrethe Hallen i Fredericia.


Udstillingen, som er Nordeuropa’s største og flotteste racedueudstilling, blev besøgt af et stort publikum - herimellem gæster fra Tyskland, Holland og Norge. Der blev på udstillingen uddelt ikke færre end 86 stk. guldmedaljer. Udstillingen talte alt i alt 3960 duer, hvor de 90 kom fra Grenaa. Følgende medlemmer af den lokale racedueklub modtog én eller flere præmier ved denne lejlighed: Bent Rasmussen, Poul Erik Helweg, Tage Petersen, Kaj Feldbæk, Tage Mogensen og Ole Rasmussen.
Sponsor-stole på Grenaa Stadion
GIF Fodbold er i øjeblikket ude og sælge et nyt sponsorkoncept, der - hvis alt går vel - vil bevirke, at hovedtribunen på Grenaa Stadion tilføres regulære sæder/siddepladser i form af sponsorstole.
Konceptet indføres dog kun, hvis det lykkes for GIF Fodbold at sælge et passende antal stole (forventeligt cirka 200 stk.). Men ifølge GIF’s hovedformand Jørgen Steffensen - der er tidligere fodboldformand i GIF - er man allerede godt på vej med et salg på lidt over 100 stk. sponsorstole. Sapa i Grenaa skal levere den aluminiums-konstruktion, der skal have påmonteret ryglæn og selve sædet.
Men hvilke fordele har et firma så af at medvirke i dette stolekoncept, hvor firma-logo/budskab naturligvis er at finde på alle de stole, som et givent firma ønsker at sponsorere?
— Der er mange fordele. Reklamen på stolene bliver eksponeret 20.000 gange i løbet af en sæson. Grenaa Stadion er samlingspunkt for hele lokalområdets befolkning - og herimellem mange, som er potentielle kunder/medarbejdere i ens firma. Samtidig er man som lokal virksomhed med til at skabe gode vilkår for idrætten i Grenaa IF, og dermed også sunde interesser for den lokal ungdom. Det er imageskabende. Samtidig er man som firma med til at skabe nye og bedre siddeforhold på Grenaa Stadion. Og så kan man som stolesponsor ændre sit reklamebudskab så ofte man ønsker, siger Jørgen Steffensen, der har udregnet et eksempel på en firma-investering: Tegner man sig som firma for 10 stk. stole, så er der tale om en investering på 11.900 kroner. Beløbet er excl. moms, men incl. et skattemæssigt fradrag på 32%. Regnestykket starter med 10 stk. sponsorstole á 800 kroner pr. stk. i to år - svarende til 16.000 kroner.
Sponsoratet kan eventuelt tegnes for 5 år, hvoraf år 1 og 2 betales ved sponsoratets tegning. Herefter betales der for et år ad gangen med opkrævning inden udgangen af 2. kvartal det pågældende år.
Interesserede virksomheder kan kontakte enten Jørgen Steffensen eller Bo Varmdal.
Satsningen på at forbedre forholdene på Grenaa Stadion falder meget passende sammen med, at GIF aldrig har været højere rangeret, end klubben er i den kommende sæson. For første gang nogensinde blev det nemlig til oprykning fra Jyllandsserien sidste år, hvorfor GIF’s førstehold spiller i Kvalifikationsrækken i år. En række, der ligger lige under Danmarksserien.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam