Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nytårskoncert i Grenaa Musikskole

Grenå Bladet:
Søndag den 1. februar 2004 afholder Grenaa Musikskole sin årlige nytårskoncert. Koncerten foregår i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, hvor musikskolen også holder til i det daglige.


Ved arrangementet kan man opleve en bred vifte af musik, spillet af musikskolens elever. Der vil være både blokfløjter, saxofoner, guitarer, slagtøj, klaverer og meget andet.
Musikken vil blive fremført af både solister og orkestre og genrerne spænder vidt - fra blid klassisk musik til hårdtslående rock. Koncerten er for alle og der er fri entré. Der vil kunne købes kaffe, te og kage.
Grenaa Musikskole har p. t. en god tilgang af elever og undervisningstilbudene udbygges løbende. Således vil man i den nærmeste fremtid kunne gå til »Musik på Computer«, hvor Grenaa Musikskole, som en af de få musikskoler i landet, giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med med computeren som instrument. Man er altid velkommen til at kontakte musikskolen for at høre nærmere om kommende aktiviteter.
Ja tak til brugerstyring
Foreningerne og den tilhørende fondsbestyrelse omkring udvidelse af Grenaa Idrætscenter fik ved seneste byrådsmøde en berettiget ros. Et godt stykke foreningsarbejde er kommet et skridt nærmere det færdige resultat.
Venstre har sagt ja til princippet om at indføre en brugerstyring for hele det samlede idrætsanlæg. Vi mener, der blandt foreningsmedlemmerne findes dygtige folk, der både kan og vil påtage sig det store ansvar, det er at styre den store forretning. Selvfølgelig skal der være et kommunalt tilskud, men som bruger må det være en tilfredshed at kunne arbejde mere selvstændigt og kreativt med nye tiltag.
Der er for os ingen tvivl om, at opgaven er stor. Måske kommer drift og eventuel ombygning af svømmehallen også under den fælles brugerstyring. Derfor fik et forslag fra Venstre og Konservativt Folkeparti byrådets tilslutning. Forslaget går ud på, at man ikke skal igangsætte byggeriet, før end fondsbestyrelsen — og dens medlemsforeninger - har sagt definitivt ja til de betingelser, der foreligger for at overtage driften. Man skal præcist vide, hvad begge parter skal stå for. Venstre ser frem til, at indgå i det kommende arbejde med at få tingene på plads, så Grenaa Idrætscenter omsider kan blive gjort færdigt.

Med venlig hilsen
Venstre’s byrådsgruppe i
Grenaa Byråd
v/ Kai Hansen

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam