Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ex-nørre djurser tabte appelsag

I aftes kunne man dårligt åbne for TV2 uden at støde på Line Larsen, hvis sag mod Kvickly Hasle blev oprullet både i den landsdækkende TV-avis og i den østjyske. Og i aften kan du minsandten også møde hende som gæst hos Thomas Fensten.
Læs mere hér!


Line Larsen blev godt nok født på Homå Mark, men fra tre-fire års alderen og resten af sin barndom er hun vokset op i Emmelev og har gået i skole på Norddjurs Friskole. Så selv om hun har været flyttet fra egnen i mange år, bor hendes forældre stadig i Nørre Djurs, og hendes historie er af stor principiel betydning.
Line Larsen var i fuld gang med en lovende butikskarriere, der tegnede lyst, da hun allerede frisk udklækket fra handelsskolen blev head-huntet som afdelingsleder hos Kvickly i Hasle. Ikke så lang tid efter sin ansættelse som afdelingsleder for isenkramafdelingen hér blev hun imidlertid overfaldet af et par butikstyve, som hun blev både slået og sparket af. Det skete lige op til juletravlheden, og da hun havde brug for nogle enkelte psykolog-samtaler for at få overfaldet på plads, viste chefen sig særdeles uforstående og bad hende i perioden lige efter om at passe endnu en butikstyv op.
Det førte til et sammenbrud for Line Larsen – hun forlod Kvickly Hasle i vrede og har siden fuldstændig tabt lysten til at arbejde i butik. Heldigvis har hun så store menneskelige kvalifikationer, at hun siden har arbejdet som pædagog og ikke på noget tidspunkt har været arbejdsløs. Men at hun fik sin butikskarriere spoleret, har fået hende og hendes fagforening HK til at slæbe den daværende Kvickly-chef i Sø- og Handelsretten, og hér fik Line Larsen for godt og vel et års tid siden medhold og en erstatning på 50.000 kr.
Sagen blev dog appelleret af butikschefen, og til stor forbavselse for alle involverede blev kendelsen omstødt i Højesteret . Chefen blev pure frifundet og erstatningen trukket tilbage – dommerne vurderede, at der ikke findes en dansk lov, hvorefter man kan dømme en butikschef for psykisk chikane.
Ovenstående historie blev altså oprullet af TV2 i går, og i dag skulle den også være at læse om både i BT og i Metroexpress. Så du ikke indslaget i TV2 Østjylland, kan du gense det på www.tv2oj.dk - og som sagt: Line Larsen er gæst i aften hos Thomas Fensten. Dén styrke, hun viste ved at stå frem på TV, havde den tidligere chef ikke – han nægtede at lade sig interviewe!
Skrevet af Rex

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam