Grenå Bladet:
Af amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (S), Ã…rhus Amt
2004 bliver på mange måder et afgørende år: For første gang siden slutningen af 60’erne vil der blive lagt op til en ændring af det kommunale landskab i Danmark. Det sker i forlængelse af strukturkommissionens betænkning, der offentliggøres den 9. januar.
Ændringerne kan få stor indflydelse på, hvordan borgerne vil blive betjent og på vores velfærdssamfunds udvikling i det hele taget. Der er mange forskellige motiver, som indgår i sådan en proces. For mit eget vedkommende er det mig fjernt at klynge mig til amtsborgmester-taburetten for taburettens skyld. Men det ligger mig meget på sinde, om de ændringer, der vil blive besluttet, vil forbedre eller forringe den service, amter og kommuner giver borgerne.
Jeg har hilst nedsættelsen af Strukturkommissionen velkommen, og det gør jeg stadig. Men jeg bliver også en lille smule bekymret, når jeg lytter til debatten, som jo allerede er i fuld gang: Der er ingen, som har stillet det meget vigtige spørgsmål: Hvad er der galt? Det tages som givet, at tingene skal laves om, næsten som en politisk naturlov.
Er det for eksempel helt entydigt klart, at de mindre kommuner, f.eks. Hørning Kommune, ikke løser deres opgave godt nok? Er ældreplejen, børnepasningen, skolerne af en ringe kvalitet? Det tror jeg ikke, og jeg har svært ved at se, at den skulle blive bedre af, at kommunen blev større.
Men det er måske nogle af de ting, strukturkommissionens betænkning kan være med til at belyse.
Et andet eksempel, hvor det var godt at stoppe op og spørge, hvad der er galt, er det specialiserede sociale område. Fra flere sider lyder det, at det sociale område, som amterne varetager i dag, med et snuptag kunne lægges over i kommunerne. Her taler vi om tilbud til stærkt handicappede børn, autister, adfærdsvanskelige og kriminelle unge, voksne udviklingshæmmede mv. Før i tiden samlede man disse mennesker på store institutioner uden at tage hensyn til den enkeltes behov. Den tid er vi lykkeligvis ovre. I dag ved vi meget mere om den enkelte diagnose og behandlingen af den. Vi har fået delt de store institutioner op i mindre, der koncentrerer sig om at hjælpe en særlig gruppe mennesker.
Selv om kommunerne skulle blive langt større end i dag, er det ikke muligt at flytte de sociale opgaver over i kommunerne. I hvert fald ikke uden et gevaldigt tilbageskridt. Som et enkelt eksempel kan jeg nævne, at der skal en befolkning på ca. 400.000 mennesker til at skabe grundlag for at drive et observations- og behandlingshjem, inkl. en familieafdeling for 0-6 årige.
Landsforeningen for Autisme’s lokalforening for Århus Amt har da også her i december gjort opmærksom på, at de frygter for tilbuddenes kvalitet, hvis området lægges ind under - selv store - kommuner.
Det samme siger de professionelle. Via Socialpædagogernes Landsforbund har medarbejderne gjort opmærksom på faren ved sprede tilbuddene på mindre enheder.
Socialområdet viser med al tydelighed, at diskussionen har konsekvenser for mennesker af kød og blod. Både amter og kommuner bør gå ind i debatten med åbent sind og være parate til at ændre, dér hvor det er mest hensigtsmæssigt. Men der skal gode og håndfaste argumenter til, hvis vi skal ændre i den måde, vi har fordelt opgaverne på. Og sådanne argumenter glimrer i det store og hele ved deres fravær.
Tværtimod risikerer vi at bruge en frygtelig masse penge og energi det forkerte sted. Hvor mange penge ved ingen præcist. Men jeg kan fuldt ud tilslutte mig den efterlysning af en cost-benefit analyse af omkostninger og fordele, som er kommet fra både KL’s formand Ejgil W. Rasmussen (V) og Amtsrådsforeningens formand Kristian Ebbensgaard (V).
Også det år, vi ser tilbage på, var skelsættende. 2003 har været præget af den spare- og omprioriteringsplan, som Århus Amtsråd vedtog december 2002. På sundhedsområdet har vi i år gennemført en af de største og hurtigste omlægninger i dansk sundhedsvæsens historie, samtidig med, at det er lykkedes at behandle flere patienter og lave flere operationer end nogensinde før.
Det er planens massive omfordeling af penge fra områder som miljø, veje og erhverv til børn- og ungeområdet og sundhedsområdet, som sætter os i stand til at holde bare nogenlunde trit med efterspørgslen på disse områder.
Jeg kan ikke lade være med igen at kigge fremad og understrege, at spare- og omprioriteringsplanen netop viser styrken ved at have en bred vifte af opgaver. Med bredden får vi muligheden for at prioritere. Og den er jo kernen i al politi.
Kilde:
unavngivet
05/05 2023
