Også Sangstrups mand i Folketinget, socialdemokraten Jan Petersen, er flittig til at bruge net-avisen. I dag har han sendt et indlæg, der desværre kom så tæt på dead-line, at vi bringer det ukommenteret:
" Det lykkedes SR-regeringen at skabe over 50.000 nye arbejdspladser de sidste tre år inden regeringsskiftet. Det er nu lykkedes VK-regeringen at fjerne 50.000 arbejdspladser. Arbejdsløsheden stiger og siden regeringsskiftet i godt 50 danskere mistet deres arbejde hver eneste dag.
Denne regering er en katastrofe for beskæftigelsen og dermed for det grundlag, hvorpå vi skal bygge vores velfærd. VK-regeringen er i gang med et grundangreb på den solide økonomiske politik, som socialdemokrater og radikale førte i 90-erne. For når en regering svigter så afgørende overfor beskæftigelsen bliver vi alle fattigere. Men dem det rammer hårdest er de 50, der hver eneste dag får fyreseddelen og ikke har reel udsigt til et nyt job.
Hvad gør så regeringen. Finansministeren opfordrer til at vi køber lidt ekstra ind i julen. Men hvor skal en arbejdsløs, der er på dagpenge, få de penge fra. Svaret er vel fra den skattelettelse, som regeringen har sendt til os fra årsskiftet ledsaget af højere daginstitutionspriser, højere takster på busser og tog og beskæringer på børnefamilieydelsen. Har du børn, rækker skattelettelsen ikke. Så der er ikke noget ekstra at købe ind til i dagene op til jul.
Socialdemokraterne tilbød regeringen et samarbejde om finansloven og vores hovedkrav var, at vi gjorde noget ved arbejdsløsheden. Vi kunne fremrykke investeringer i skoler, så bygningsarbejdere kunne komme i arbejde og vi kunne tilbyde arbejdsløse uddannelse. Regeringens svar var nej. Opsvinget venter lige om hjørnet var svaret. Vi behøver ikke at gøre noget og da Dansk Folkeparti er enig i dette, blev Pia Kjærsgaard vinderen og de arbejdsløse taberne.
Den venter en stor opgave efter næste valg. Danmark har brug for flere arbejdspladser og ikke for flere arbejdsløse. Al politisk snak om velfærdsreformer må grundlæggende starte med at vi skaber arbejdspladser. Det formår denne regering ikke, for den dokumenterede kendsgerning efter to år med Anders Fogh Rasmussen og hans tid til forandring er, at forandringen bestod i 50.000 færre arbejdspladser. Kan det blive værre? Ja, hvis ikke denne regering snart får fyreseddelen."
Indsendt og skrevet til DjursNet af
Jan Petersen,
MF. Socialdemokraterne.
Kommunedebat: Direkte farlig reform!
Vi har tit efterlyst indlæg fra borgere, der slet ikke er interesserede i den sandsynligvis kommende kommunalreform. I dag har vi så været så heldige at falde over et virkelig gennemarbejdet debatindlæg, der opsummerer den hidtidige debat om strukturer, hvor der efter forfatterens opfattelse ikke er kommet særligt overbevisende argumenter frem for overhovedet at lægge kommuner sammen. Det får ham til direkte at advare mod enhver tanke om reformer i følgende velskrevne indlæg (læs det før din nabo!):
"Lige efter nytår kommer der en gave til os alle. Strukturkommissionen barsler med rapporten om den fremtidige kommnale struktur i Danmark. Rapporten giver måske svaret på, om amterne skal nedlægges, og om Randers-borgmesteren får sit ønske opfyldt om en storkommune med 120.000 indbyggere. At nogle vil hævde, at byrådet har vanskeligheder nok med at styre en kommune med 60.000 indbyggere, ja det er en helt anden sag.
Fremtiden kræver store kommuner, det er i hvert fald dét, der påstås, men hvilke argumenter bruges? Når der ses bort fra noget så luftigt som: "Fremtidens udvikling kræver det", ligger det lidt tungt med argumentationen.
Måske bygger det på en tro i tiden på, at man kan se ind i fremtiden. Alle de bekymringer, man gør sig om ældrebyrden, hvor man fremskriver tallene helt frem til 2040, er et eksempel på denne fremtidsfrygt. En frygt uden rigtigt indhold, for ingen kan have den fjerneste realistiske forestilling om, hvordan verden ser ud om 40 år. Skal vi så bare lade stå til? Nej, men det giver ingen mening at forsøge at forebygge et problem, som vi ikke har, og som vi sikkert aldrig får.
Et reelt problem i dag er, at mange kommuner er fattige. Dette problem løser sammenlægninger ikke, for en fattig kommune har næsten altid en nabokommune, som også er fattig. Fattige kommuner bliver ikke rigere af at blive lagt sammen. Hvis vi ønsker et land i harmonisk udvikling, er det nødvendigt med en bedre udligningsordning mellem fattige og rige kommuner.
Større kommuner giver større udgifter. Hér er et eksempel: Fem små kommuner lægges sammen til en stor kommune med 42.000 indbyggere. Hver af dem har en velfungerende hjemmepleje, der er organiseret på fem forskellige måder. Efter sammenlægningen bliver de fem ledere nu til områdeledere, og der ansættes mindst én leder af hele hjemmeplejen til at stå i spidsen for en enorm omorganisering. Det kræver mange kræfter og mange penge. Bliver brugerne mon mere tilfredse, eller er det blot spild i stordriftens navn?
Kommunedatas årskalender siger noget ganske interessant. Hvis man ser på ældreudgiften pr. borger over 67 år, er den 49.555 kr. i de store kommuner og kun 46.025 kr. i de små. Administrationen koster i de store kommuner 4.706 kr. mod 4178 kr. i den lille kommune, og sådan er tallene hele vejenHvo igennem. De små kommuner er klart billigere end de store. Og spørger man borgerne, er de mindst lige så tilfredse med den kommunale service i de små som i de store kommuner.
Hvorfor taler man så meget om kommunesammenlægninger, er det tidens trang til forandringer uden ordentlige overvejelser?
En overgang talte man meget om, at amterne skulle nedlægges, opgaverne skulle i stedet for overgå til kommunerne, men debatten viste hurtigt, at opgaver som sygehusdrift, gymnasier og undervisning af børn med specielle vanskeligheder slet ikke kunne løftes af selv meget store kommuner.
Men så dobbeltadministration da? Lad os få lavet en liste over, hvor der er dobbelt administration mellem amt og kommune, altså hvor både amt og kommune behandler den samme sag. Den liste bliver måske slet ikke så lang, som nogle forestiller sig. Mon ikke dette problem kan løses på en mere kreativ måde end gennem besværlige kommunesammenlægninger?
Netop besværet ved at lægge kommuner sammen er væsentligt, f.eks. er kommunernes edb-systemer meget forskellige, og i mange tilfælde kan de slet ikke kobles sammen. Det lille eksempel med hjemmeplejen er en anden af den stribe af vanskeligheder, kommunerne får, uden at det giver borgerne nogen som helst forbedring.
En Randers-storkommune med 120.000 indbyggere kan også få et demokratisk underskud, borgerne i den nuværende Langå Kommune risikerer f.eks., at de slet ikke bliver repræsenterede i storkommunens byråd.
Bornholm har lavet eksperimenter med at sammenlægge fem kommuner og et amt. Hvis rygterne taler sandt, har sammenlægningen givet meget store problemer og krævet ansættelse af en hel del nye medarbejdere. Det kan godt være, at det ville være klogt at studere det bornholmske eksperiment grundigt, før forsøget bredes til hele landet.
Hvilke opgaver er det i grunden, de små kommuner har svært ved at klare? Er der så mange store og væsentlige problemer, at kommunesammenlægninger er den bedste løsning, eller kunne man forestille sig mere fikse løsninger?"
Skrevet af lærer Otto Holdgaard fra Randers i Randers Amtsavis fredag d. 12. december
Kilde:
rex
05/05 2023
