Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stort julemarked ved SuperBrugsen

Grenaa Bladet:
I forrige weekend blev der arrangeret et stort julemarked på p-pladsen ved SuperBrugsen i Glesborg. Og der var vel og mærke tale om et anderledes julemarked med et helt bestemt formål. Men det vender vi tilbage til.



Begge dage var der spillemænd, der »spillede lystigt op«, ligesom en hestevogn med drillenisser kørte rundt og delte karameller og pebernødder ud. Lørdag kl. 14.00 havde man annonceret, at selveste julemanden ville dale ned i faldskærm fra »juleflyveren« på en mark tæt ved SuperBrugsen. Julemanden må imidlertid ha’ fået kolde fødder, for det var vist nok en ungnisse fra SuperBrugsen, der kastede sig ud i dette tandemspring. Men gaver til de små poder, der var mødt op ved SuperBrugsen denne lørdag eftemiddag, det havde han heldigvis. Endvidere var der begge dage salg af diverse juleting, gaveidéer og lækkerier fra forskellige boder. Og eftersom overskuddet går til et godt formål, så havde vejrguderne sørget for fint vejr begge dage. Overskuddet fra julemarkedet går nemlig til julekurve til værdigt trængende i Nørre Djurs Kommune. Sidste år blev der på den måde uddelt 32 julekurve med jule-lækkerier i Nørre Djurs. Bag initiativet finder SuperBrugsen og »Fru Jensen & Co.« - begge butikker hjemmehørende i Glesborg.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam