Grenaa Bladet:
Fredag den 5. december markerede Selvhjælpsgrupper Djursland/Selvhjælpsbutikken i Storegade 16 i Grenaa, at dagen var international frivillighedsdag. Det skete med et åbent hus-arrangement i Selvhjælpsbutikken, der efterhånden har eksisteret i to år.
Folkene bag butikken lokkede med en kop kaffe/the og en snak, og så var der en lille præmie til hver 10. besøgende, og der er endvidere blevet foretaget en lodtrækning om 3 større præmier blandt alle de besøgende på denne dag. Navnene på de heldige vindere vil kunne ses i Selvhjælpsbutikkens vindue fra mandag den 8. december.
Da Selvhjælpsgrupper Djursland åbnede butikken på adressen Storegade 16 i Grenaa i sommeren 2001, var det naturligvis forbundet med nogen spænding om, hvordan gruppen nu ville blive modtaget i lokalsamfundet og hvilke forandringer, det ville byde på, at man nu blev mere synlige i gadebilledet. Gerda Svendsen fra Selvhjælpsbutikken fortæller:
— Det har været to meget lærerige, spændende og udviklende år for os, der er frivillige, men også meget mere ressourcekrævende, da vi med tiden er blevet »selvhjælpsgruppen«, som man henvender sig til. En anden form for »selvhjælperi« end tidligere, men med det samme indhold, nemlig hjælp til selvhjælp, siger Gerda Svendsen, og fortsætter:
— Man kan sige, at det er brugerne, der har været med til at sætte dagsordenen langt mere nu end før, hvor vi typisk fik en »visitationssnak« pr. telefon inden brugeren eventuelt kunne komme i en gruppe - hvis den altså eksisterede eller der var grundlag for dannelse af en ny. Det kunne tage lang tid at få en sådan på benene, idet folks problematikker i et lokalsamfund ofte ikke har nogle direkte paralleller nu og her, men måske først 1-2 måneder senere. Ventetiden kan være lang, og det hænger blandt andet sammen med, at der jo har skullet være råd til annoncering i ditto respons på samme emne. Det har vi tabt en del personer på gennem tiden, beretter Gerda Svendsen.
Det, der sker nu er, at brugerne kommer ind direkte fra gaden, eller eventuelt har aftalt tid, og derved får deres første snak om deres respektive situation med én af folkene bag Selvhjælpsbutikken.
— Det letter altid det første tryk og giver et billede af hvad den enkelte kan få hjælp til selvhjælp til. Den visuelle kontakt har en meget stor betydning set fra begge sider - brugere såvel som frivillige - og det tror vi selv på er én af årsagerne til den nye drejning, siger Gerda Svendsen, og fortætter:
— Det, de møder, er frivillige med stor livserfaring og god læring i det frivillige arbejde, hvilket for brugeren betyder, at de bliver mødt med aktiv lytning, respekt, ligeværd, god tid, rummelighed, rolige, trygge og ikke for store omgivelser og stor troværdighed og respekt omkring vores tavshedspligt. Det gør, at de gerne kommer igen på et tidspunkt, der passer dem i åbningstiden eller efter aftale - hvis det ikke er muligt på grund af arbejde, transport, familie og andet, siger hun.
Selvhjælpsbutikken tager ikke imod personer med misbrugspoblemer, men tager eksempelvis gerne imod den afvænnede alkoholiker, der skal ud og finde et nyt netværk. Butikken har cirka 20 brugerbesøg om ugen, og der er hovedsageligt tale om personer i alderen fra 17 til 60 år.
— Vi har fået en stor tilgang af mænd i alderen 25 til 50 år, hvilket vi betragter som værende positivt. Det tror vi skyldes, at man ikke behøver at komme i gruppe. Den stille fortrolighed med nogle få mennesker tiltaler mange, siger Gerda Svendsen, idet hun nævner nogle eksempler på person-typer, der møder op til en snak i butikken:
— Det kan være den angst/depressive, der har svært ved at blive forstået i samfundet, den ledige, der er bekymret for fremtiden, den lidt psykisk forstyrrede, der ikke har andre steder at gå hen, den meget vrede borger, der føler sig dårligt behandlet af samfundet, unge med problemer omkring kæreste/familie, førtidspensionisten, der savner livskvalitet, skifteholdsarbejderen, der føler sig ensom, moderen hvis barn er/har været ude i noget skidt, sekretæren, der er stresset og har svært ved at sige fra, skolelæreren, der har familieproblemer - blandt mange andre med »ondt i livet«, fortæller Gerda Svendsen.
Cirka 80% af brugerne har gået, eller går, til psykolog, psykiater eller lignende.
— Men forskellen på os og den type behandlere er, at vi ikke er autoriteter og i mange tilfælde har prøvet en given situation på vores egen krop. Vi har alle i butikken egne oplevelser med i »rygsækken«, og det giver et mere afslappet og ligeværdigt forhold mellem os og brugerne, siger Gerda Svendsen.
Butikken har åbent en 3-4 timer alle hverdage undtagen onsdag, hvor der er helt lukket. Er det muligt at udvide denne åbningstid, kunne man spørge?
— Nej, det vil være for omfattende for os selv, idet vi jo er frivillige. Nogle af os får en førtidspension og de, der er på arbejdsmarkedet, under uddannelse og lignende, har ikke flere kræfter end dem, de allerede lægger i det. Det ville også kræve flere frivillige end den homogene gruppe på 10, som vi er nu, og det vil næppe være nogen fordel ud fra et helhedssynspunkt. Som det er nu - vi laver altid et vagtskema otte uger frem - kan man som bruger droppe ind fra gaden i åbningstiden, eller få en tid der passer sammen med vagten for den person, som man helst vil snakke med, siger Gerda Svendsen.
Men det er jo ikke gratis at drive en sådan butik. Der skal bruges penge til husleje, kontorhold, annoncering/PR, rengøring og regnskaber med videre. I så henseende skal der bruges uendeligt meget krudt på at skrive ansøgninger til diverse instanser og potentielle sponsorer.
— De tilskud, vi får nu, er ikke tilstrækkelige. Det er meget utilfredsstillende at være nødt til få disse relativt beskedne midler til at strække året igennem. Der er forskellige ansøgningsfrister hen over året, og ditto lange ventetider på svar - postive eller negative. Vi kan aldrig planlægge ret lang tid ad gangen. Trods stor nøjsomhed og opfindsomhed, så koster det at drive en sådan Selvhjælpsbutik. Det er yderst belastende og ressourcekrævende år for år at have en meget usikker økonomi. Vi mener, at når samfundet får en sådan tilførsel af frivillig arbejdskraft - der er ingen af os der får fem flade øre for dette arbejde - som gavner mange borgere i belastede situationer, så synes vi ikke, at det er for meget forlangt, at vi får en fornuftig økonomi til at drive stedet for. Uden at skulle ud i en overlevelseskamp år ud og år ind, slutter Gerda Svendsen.
Kilde:
unavngivet
05/05 2023
