Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lokalt produceret spisestuestol er nu solgt i 40.000 eksemplarer

Møbelsnedker, møbeldesigner og fabrikant Axel Christensen, Gjerrild, har på 10 år kunnet sælge 40.000 eksemplarer af sin spisestuestol »Galant«, der ikke kun er designet lokalt, den produceres sørme også lokalt - hos Niels Sørensen’s tømrerfirma »Granly« i Ørum.

Der er fem ansatte i Axel Christensens møbelfirma »a.c.o. møbler« i Gjerrild. Der er tale om et lille familiefirma, der designer og producerer forskellige kvalitetsmøbler, som så sælges rundt omkring i hele landet. Blandt andet hos Schmidt Møbler i Grenaa, hvor indehaveren Jens-Ove Schmidt er stolt over at kunne sælge kvalitetsmøbler som Galant-stolen, der både er designet og produceret lokalt her på Djursland.
— Jeg er ret stolt over, at vi her på Djursland har to små firmaer, der i samarbejde kan producere en stol, der er i stand til at tage konkurrencen op med mærkevare-stole i den dyre ende af skalaen. »Galant« koster immervæk mellem 1.600 og 2.200 kroner pr. stk. - afhængigt af træsorten - og det er ret flot at kunne sælge 4.000 stole på landsplan i gennemsnit om året i Danmark. Men det har »a.c.o. møbler« i Gjerrild gjort med »Galant« over den 10-årige periode, den er blevet produceret, og det synes jeg, at folk her på Djursland skal vide. Det er vigtigt, at vi sætter spot på de succes-historier vi vitterligt har, for de viser vejen frem for os allesammen, siger Jens-Ove Schmidt.
Ifølge ham er det enkeltheden og siddekomforten, der først og fremmest sælger stolen.
— Hvis man vælger gode materialer hele vejen igennem, laver et klassisk design og finder en dygtig møbelsnedker, så kan man altså producere en stol, som kan sælges i denne flotte målestok. Der findes mange sådanne gode små iværksætter-virksomheder her på Djursland som Axel’s og Niels Sørensen’s, og det er ikke mindst den type virksomheder, som vi skal hænge vores hat på i bestræbelserne på at skabe en fornuftig fremtid for regionen. Mange bække små gør som bekendt en stor å, siger Jens-Ove Schmidt, der i anledning af det flotte salgstal for »Galant« har udskrevet en konkurrence andetsteds her i Grenaa Bladet. Deltager man kan man faktisk gå hen og vinde et eksemplar af stolen.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam