Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Knud Andersen korrigerer

Dansk Folkepartis mand i kommunalbestyrelsen, Knud Andersen fra Bønnerup, bruger også www.djurs.net. Han har læst Redaktørens beretning om spørgetidens udvidelse, og er ikke helt tilfreds med, hvad han læste.
Læs mere hér!


Vi fik en mail fra Knud Andersen, hvor han præciserede, hvad det egentlig var, han bad kommunalbestyrelsen stemme om på mødet i sidste uge. Forslaget fra Dansk Folkeparti gik kun ud på én ting, nemlig at give dén borger, der stiller spørgsmål til kommunalbestyrelsen, muligheden for at kunne stille uddybende spørgsmål, så de ikke skal vente en hel måned for at afvente en ny spørgerunde.
De andre medlemmer var delt i to lidt på kryds og tværs af byrådssalen: dem, der sammen med borgmesteren var betænkelige ved at skulle have svar på rede hånd uden at kunne forberede sig, hvis borgeren får mulighed for selv at stille uddybende spørgsmål i salen – og dem, der som de fleste socialdemokrater og en enlig Venstre-mand, Carlo F. Christensen, som gerne ville snakke nærmere om forskellige former for borgerinddragelse. Derfor opstod dén pudsige situation, at et flertal undlod at stemme, fordi de gerne så Knud Andersens forslag gennemført, men ikke uden at være gennemarbejdet i forvaltningen først – og f.eks. gerne i forbindelse med dén evaluering af den kommunale spørgetid, der snart har været varslet i flere år.
Knud Andersen siger til NetNyt, at det var frustrationer over den fortsatte ventetid på denne evaluering, der fik ham til at gå på banen med ovennævnte forslag til ændret spørgetidsprocedure. Og med vilje stillede han kun dette ene præcise forslag for at undgå unødig trækken i langdrag – og det er dét, der nu er udsigt til, føjer han til.
Hvis vi havde sjusket lidt i, hvem der stemte hvad om Knud Andersens forslag, kan du se det helt korrekte udfald i referatet nedenfor fra mødet torsdag aften.
Skrevet af Rex

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam