Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Destination Djursland kigger fremad ovenpå en meget turbulent periode!

Grenaa Bladet:
Efter lang tids uro omkring turistarbejdet på Djursland er der nu igen ved at være positive udsigter omkring salgs- og kontaktfunktionerne i Destination Djursland.


Blandt andet har man måttet sige farvel til destinations-direktør Lars Tribler og til turistchefen i Ebeltoft Jens Thousgaard. Den konstituerede leder af Destination Djursland, turistchef Per Rasmussen, beretter :
— Efter en større oprydning er vi ved at have styr på økonomien igen. Vi gennemfører justeringer og omlægninger i organisationen, således at vi udnytter den samlede stab af medarbejdere endnu mere fleksibelt og effektivt i fremtiden. Vi flytter i øvrigt om få dage til vore nye kontorer ved Tirstrup Lufthavn på adressen Stabrandvej 51. Og så har vi den store glæde at konstatere, at der stadig er stor opbakning til Destination Djursland, til trods for den megen uro omkring organisationen her i løbet af efteråret, siger Per Rasmussen.
Fakta er, at Destination Djursland har fået en bedre økonomisk opbakning til hele salgs- og hvervekampagnen i 2004, end man fik fra erhvervsliv, attraktioner og andre til kampagnen i 2003. Den nye kampagne er under udarbejdelse i disse uger, men Per Rasmussen understreger, at man godt kan nå at komme med i »sidste øjeblik«, hvis nogen er interesseret heri. Han fortsætter:
— Vi kan sagtens forstå, at nogle har været lidt tilbageholdende på grund af den uro, der har været omkring os. Men vi kan altså konstatere, at der er bred opbakning til os igen, således at vi kan sammensætte og lancere en effektiv salgs- og hvervekampagne for hele Djursland i 2004. Så vi er åbne for at få flere bidragsydere med, hér lige inden deadline, hvilket vil styrke effekten af den samlede kampagne betydeligt, siger Per Rasmussen.
Tilbage står, at Destination Djursland mangler at give borgere og erhvervsliv på Djursland en samlet redegørelse for efterårets begivenheder i organisationen, samt ikke mindst: Hvad har man gjort for at få tingene på plads i en ny og mere effektiv fremtid?
Denne redegørelse gives ved et kommende møde i destinationen’s repræsentantskab, som holdes onsdag den 3. december i konferencelokalerne i Tirstrup Lufthavn. Her vil destinationens bestyrelse fortælle om de nye tiltag, der skal være baggrund for en moderniseret og markedstilpasset salgsorganisation.
Per Rasmussen understreger til slut:
— Vi skal have genskabt tillid og samarbejde til alle sider omkring organisationen, herunder ikke mindst det daglige samarbejde med de lokale turistforeninger, som bliver endnu mere vigtigt i fremtiden. Så der er nok at tage fat på, og vi har faktisk haft særdeles travlt i de sidste mange uger, om end man ikke offentligt har kunnet se så mange resultater heraf endnu. Men tingene skal jo først være på plads internt, før de kan fungere eksternt, og nu glæder vi os meget til at fortælle mere på repræsentantskabsmødet den 3. december, samt efterfølgende til samarbejdspartnere med videre, slutter han.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam