Grenaa Bladet:
Der er blevet sagt og skrevet mangt og meget om neddroslingen af Grenaa Centralsygehus. Ikke mindst omkring lukningen af den akutte modtagelse på sygehuset, så det ikke længere er muligt at køre såkaldte traume-patienter til sygehuset i Grenaa.
Her skal man i stedet rette kursen mod sygehusene i Århus og Randers. Skeptikerne har talt om, at amtets nye sygehusstruktur ville koste menneskeliv, idet transport-tiden for traume-patienter blev forlænget, men den køber man ikke helt hos Falck i Grenaa. Her føler man sig rigtig godt rustet til at redde menneskeliv på Djursland.
— I forvejen kørte vi jo ofte udenom Grenaa Centralsygehus med en alvorligt tilskadekommen, ligesom vi også har kørt mange overflytninger af traume-patienter fra sygehuset i Grenaa til Århus eller Randers. Samtidig med det har amtet kørt en meget progressiv indsats på det præhospitale område i en årrække, og det har betydet, at Falck-redderne i vores ambulancetjeneste har fået en tillægsuddannelse som behandlere, der gør dem i stand til at yde nogle ting overfor patienterne, som tidligere udelukkende var forbeholdt lægerne, siger Falcks stationsleder i Grenaa, Ivan Jensen, og fortsætter:
— Vi har her i Århus Amt været langt fremme på dette område i mere end 10 år. Redderne har fået kompetencer indenfor ting som smertelindring, hjertebehandling - herunder brug af defibrillator ved hjertestop - krampebehandling, medicinering mod astma-og allergi-anfald, insulin-chok og give blodfortyndende medicin med mere. Læg dertil, at der er sket en opkvalificering af hele redder-uddannelsen i 2001 i form af en overbygning, der indeholder endnu flere kompetencer omkring den præhospitale indsats - blandt andet via lægeeksaminerede prøver og sygehus-praktik - og vi står med en meget skarp redder-uddannelse. I forhold til de gamle i gårde er der lavet opdateringskurser, så de kommer på niveau med de nye, så alt i alt må man sige, at vores evner og kompetencer til at redde menneskeliv aldrig har været større end de er lige nu, siger Ivan Jensen.
24 timer i døgnet 365 dage om året står der - hvis de da ikke er ude og køre - to topmoderne og lynhurtige ambulancer klar til at rykke ud fra Falck-stationen i Grenaa. Fire dage om ugen er der faktisk tre ambulancer at gøre godt med.
Læg dertil den lægebil, der holder til ved Grenaa Sygehus i dagtimerne og ved redningsstationen i Kolind aften og nat. I bilen er der en læge og en lægeassistent, og lægen er specialist i anæstesi - det vil sige, at han/hun er ekspert i at holde traume-patienter i live.
— Det er et kanon-godt koncept med den lægebil. Den indeholder ikke nogen båre, men assisterer vores ambulancefolk omkring det at stabilisere en patient til transporten med ambulancen, og lægen hopper også ind i ambulancen hvis det skønnes nødvendigt. Der bliver så ringet til det sygehus, der skal modtage patienten, og her gør man så en operationsstue og et lægehold klar til modtagelsen, siger Ivan Jensen.
Man kan også oversætte denne præhospitale indsats til det, at man flytter »sygehuset« ud til det sted, hvor patienten af den ene eller anden årsag er faldet omkuld eller kommet til skade. Hvad enten det er i hjemmet eller på gader, stræder eller veje. Det sker efter devisen, at jo før patienten modtager den rigtige livreddende behandling, jo bedre.
Responstiden er den tid der går fra Falck modtager et alarmopkald fra alarmcentralen, til ambulancen er fremme ved ulykkesstedet.
— Vedrørende Grenaa Kommune har vi kørt 612 af den slags ture fra den 1. januar 2003 til den 31. oktober 2003, og den gennemsnitlige responstid ligger på 6 minutter. Og det er ganske pænt, eftersom vi har lovet amtet en gennemsnitlig responstid på 8,4 minutter. Og der kan ikke fifles med de tal, da vores ambulancer er satellit-overvågede, siger Ivan Jensen.
Men turene bliver indiskutabelt længere under den nye struktur, og mange har været fremme med syrlige bemærkning om, at Falck nu for alvor skulle til at tjene penge med al den kørsel.
— Men det er ingenlunde tilfældet. Falck har ikke fået flere ressourcer at gøre godt med i den anledning. Vi skal med andre ord holde det lovede serviceniveau for de samme ressourcer, og det gør vi så ved at flytte lidt rundt på vores ressourcer internt. Førhen kørte vi fra Grenaa mange liggende transporter, overflytninger med videre, men nu er hovedvægten lagt på de akutte kørsler, mens stationen i Hornslet er blevet styrket omkring den liggende patienttransport, fortæller Ivan Jensen.
Så set med Falck’s øjne, så er den nye sygehusstruktur i amtet ikke helt så katastrofal, som mange måske vil gøre den til. Man føler sig ihvertfald ikke ringere rustet til at redde liv, end dengang, der var noget der hed Grenaa Centralsygehus.
Kilde:
unavngivet
05/05 2023
